24. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I dag er det næsten lige så svært for en arbejder at blive valgt i Folketinget, som det var, da demokratiet blev indført i 1849.
Akademikerne sidder tungt på den politiske magt. Lige godt halvdelen af de 175 danske medlemmer i det nye Folketing har en lang videregående uddannelse eller er i gang med en.
Det viser en opgørelse som Fagbladet 3F har lavet på baggrund af oplysninger fra Folketinget, de politiske partier og Danmarks Statistik.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
To kvinder har skabt røre om Randers Kommunes aktiveringspolitik ved at sende et åbent brev til borgmesteren, hvor de redegør for horrible forhold.
Mange arbejdsløse på kontanthjælp var mandag eftermiddag mødt op til det åbne byrådsmøde i Randers for at protestere imod kommunens straksaktivering.
Flere mener at aktiveringen på Team-Kronjylland er under al kritik. To arbejdsløse kvinder har blandt andet kritiseret aktiveringen for at være umenneskelig.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens stort anlagte uddannelsesreform, der ifølge regeringsgrundlaget skal udvide undervisningen fra ni til ti år og dermed gøre børnehaveklassen obligatorisk, får kun konsekvenser for ganske få børn
Sidste år startede 70.104 børn i skolens børnehaveklasse. Ifølge Undervisningsministeriets nyeste tal var der på landsplan kun 300 forældrepar, som valgte at vente med at sende deres børn i skole.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Enhedslistens forslag om at løse striden om dankortet ved at lade Nationalbanken overtage driften af det, kan måske samle et flertal uden om regeringen
Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet holder denne mulighed åben, siger partiernes erhvervsordførere til Ritzau. Men de to partier møder i dag op til forhandling med et andet udgangspunkt.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den største danske konkurrencesag nogensinde kan resultere i en bøde til Arla på over 100 millioner kroner
Bagmandspolitiet har over for Arla Foods luftet en bødestørrelse på et flercifret millionbeløb, skriver Børsen.
Bagmandspolitiet har endnu ikke afgjort, om de vil rejse en retssag af principielle årsager. I løbet af næste måned afgøres det, om der rejses en retssag eller udstedes en bøde til Europas største mejerikoncern.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De Statsansattes Kartel og Finansministeriet har indgået forlig for 160.000 ansatte i staten
Forliget giver 5,75 procent i generelle lønstigninger over de næste tre år. Der ud over er der afsat 1,2 procent til puljer, som blandt andet skal bruges til lokal løn, tilpasninger til kommunalreform og tillæg til natarbejde.
Der mangler fortsat at komme en række aftaler på plads for de enkelte faggrupper i staten, inden det samlede forlig kan sendes til afstemning blandt medlemmerne.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Bliver mesterlæren genindført vil elevernes faglige niveau blive dårligere, og de vil blive låst fast i job på en enkelt virksomhed. Det mener ti ledere af landets tekniske skoler, som
Ugebrevet Mandag Morgen har ringet til
Skolederne peger på, at mesterlæren er utidssvarende i forhold til den internationale konkurrence, som virksomhederne befinder sig i. Og de angriber modsætningen mellem, at arbejdsgiverne efterspørger unge med en solid uddannelse, og så planerne om at gøre uddannelserne kortere.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Knap 20.000 medlemmer af 3F er trådt et skridt nærmere strejke efter sammenbrud i overenskomstforhandlingerne mandag
Forligsmand, Kasper Linkis, havde sat Den Grønne Gruppe i 3F og arbejdsgiverne i GLS-A stævne i Forligsinstitutionen. Selvom de havde fået assistance fra hovedorganistaionerne i LO og SALA, måtte forligsmanden efter få timers forhandling konstatere, at der ikke kom en aftale i stand. Han sendte derfor parterne hjem, uden at aftale nyt møde.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hjemmehjælperne i Slagelse vandt kampen mod scannere i ældreplejen. Efter tre ugers boykot besluttede et flertal i byrådet at afskaffe brugen af stregkoder.
For tre uger siden indledte hjemmehjælperne i Slagelse Kommune en boykot af de scannere, som de var blevet pålagt at bruge i ældreplejen af lokalpolitikerne.
Mandag aften gav et flertal af de samme politikere den officielle tilslutning til at droppe det to år gamle elektroniske system igen.
Beslutningen glæder formanden for den lokale afdeling af Fag og Arbejde, Sigurd Gormsen.
23. feb. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
4. maj initiativet er blevet afkrævet depositum til et arrangement på Rådhuspladsen, som skal markerer 60-året for befrielsen.
- Vil I bruge Rådhuspladsen så skal der lægges depositum.
Det er den besked som 4.-maj initiativet på Vesterbro, har fået fra Vej & Park forvaltningen i Københavns Kommune. Initiativet ønsker at markere 60-året for befrielsen den 4. maj. Depositummet er en konsekvens af nye regler i Københavns Kommune om brugen af offentlige veje og pladser.
Sider