14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Tillidsrepræsentanter får et ekstra års beskyttelse mod afskedigelse på grund af kommunalreformen. Det er aftalen i endnu et delforlig.

Fredag den 4. februar blev arbejdsgiverne i amter og kommuner enige med repræsentanter i forhandlingsfællesskabet KTO om endnu et delforlig.
Delforliget sikrer tillidsrepræsentanterne bedre vilkår her og nu. Samtidig får de tillidsrepræsentanter, der mister tillidshvervet i forbindelse med kommunalreformen, et ekstra års beskyttelse mod afskedigelse.

Fødevareindustrien er hårdest ramt af globaliseringen - arbejdsløsheden er på to år steget med 40 procent. Og der er ikke udsigt til bedring

Direkte og indirekte pres fra globaliseringen koster mange medlemmer af Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF, deres job. Og i modsætning til tidligere kommer de ikke hurtigt i arbejde igen.
Det viser en undersøgelse, foretaget af Rambøll Management for Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet, NNF.

Kommunen blev idømt et arbejdsgiveransvar, fordi de omkring 50.000 ansatte ikke har fået den rigtige løn, siden Accenture overtog lønudbetalingen.

Københavns Kommune har brudt overenskomsten på grund af manglende lønudbetalinger gennem det sidste halve år. Det afgjorde Arbejdsretten mandag.
Kommunen blev idømt et arbejdsgiveransvar, fordi de omkring 50.000 ansatte ikke har fået den rigtige løn, siden det internationale konsulentfirma Accenture fik overdraget lønudbetalingen sidste sommer.

De mange prognoser, som vælgerne bombarderes med, er med til at ødelægge demokratiet. Det mener valgforskeren Johannes Andersen

- Hvis vi vil arbejde for en anstændig politisk kultur og en anstændig mediekultur, så burde medierne lave en aftale om at lægge meningsmålingerne på hylden og koncentrere sig om, hvad politikerne siger - i stedet for den sportskamp, der handler om, hvem der fører med to centimeter, siger han på 3F's hjemmeside.

Enhedslisten forlangte i går folketingsvalget stoppet i Kalundborg. På stemmesedlerne i Kalundborgkredsen stod ikke det traditionelle ´Ø´ ud for Enhedslisten. I stedet er Enhedslistens liste markeret med bogstavet ´Y´

Borgmesteren i Kalundborg, Tommy Dinesen, beklager fejlen. For at råde bod på fejlen er der blevet sat små sedler op om fadæsen. De må nemlig ikke være store, så får Enhedslisten urimelig reklame!

Syge og handicappede i Århus, der får hjælp efter fritvalgsordningen, fik slet ikke mulighed for at stemme ved gårsdagens folketingsvalg

Kommunen havde glemt at give de private hjemmehjælpsfirmaer besked om, at de skulle orientere deres brugere om reglerne for stemmeafgivning i hjemmet. For at få en medarbejder fra valgsekretariatet ud i sit hjem skal man udfylde et skema, der skal sendes til Folkeregisteret. Kommunens hjemmehjælpere blev instrueret i at hjælpe deres brugere med at indsende skemaerne.

I denne uge sender 3F første strejkevarsel på vegne af 20.000 medlemmer inden for gartneri og landbrug

Det er konsekvensen af, at parterne søndag gik fra hinanden. Parterne er arbejdsgiverne i Gartneriets og Landbrugets Arbejdsgiverforening og forhandlerne fra 3F.
Ifølge Arne Grevsen, hovedforhandler for 3F og formand for forbundets Grønne Gruppe, brød forhandlingerne sammen, fordi arbejdsgiverne ikke vil forhandle trygge og tidssvarende forhold for elever og børnefamilier.

12.000 personer ekstra er blevet langtidsledige de sidste to og et halvt år, viser et nyt notat fra Arbejderbevægelses Erhvervsråd

I første kvartal 2002 var der 84.600 langtidsledige. Det var i tredje kvartal 2004 steget til 96.700 personer. Det vil sige en stigning på 12.100 personer eller 14,3 procent.
Langtidsledige defineres som personer, der har været arbejdsløse, i aktivering eller på uddannelsesorlov fra ledighed i mindst 80 procent af tiden indenfor et år.

Over 40 udenlandske arbejdere er for øjeblikket i gang med håndværkeropgaver i Nordsjælland. Ifølge Træ- Industri- Byg, TIB, er der østeuropæere på byggepladser i Tisvildelund, Vellerup Vig, Birkerød og Espergærde

Ifølge manualen fra beskæftigelsesministeren er det politiets opgave at gå ud og få dokumentation for, om de østeuropæiske håndværkere opholder sig lovligt i Danmark.
Men det sker bare ikke påpeger faglig medarbejder hos TIB Nordsjælland, Lars Gottschalck.

Hvor går offentligt ansattes grænse for at ytre sig om politiske spørgsmål? Det er blevet en diskussion i Århus efter at BUPL har uddelt en valgfolder.

Pædagogernes fagforening i Århus er skyld i, at kommunens udvalg for Sociale og Beskæftigelsesmæssige Anliggender samt Børn og Unge i dag skal diskutere offentligt ansattes ytringsfrihed.

Sider

Abonnér på RSS - Indland