30 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Dansk Folkeparti overdriver effekten af de stramninger af straffen på hjemmerøverier, som VKO forhandlede på plads i forbindelse med den såkaldte tryghedspakke, skriver Information.

Af bemærkningerne til regeringens lovforslag fremgår det tydeligt, at det kun er de meget få, ekstra grove typer sager, som stramningerne retter sig imod, de såkaldte »egentlige hjemmerøverier«. Det er røverier, hvor offer og gerningsmand ikke kender hinanden i forvejen. Ifølge Rigspolitiet var der sidste år 22 af disse sager – et fald fra 29 i 2009.

Hvis der blev valg nu, ville der helt sikkert være rødt flertal, og Enhedslisten ville sidde med de afgørende mandater.

I de to sidste målinger fra Ritzaus Bureau fører oppositionen over regeringsblokken med 95 mandater mod 80, viser Voxmeter-målingen.

44,9 procent af stemmerne går til regeringspartierne, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, mens Socialdemokraterne, SF, Radikale og Enhedslisten står til 53,6 procent.

Der kommer røde tal i budgettet i Randers Kommune, hvis borgere med nedsat funktionsevne lever for længe.

Her har politikerne nemlig indregnet besparelser, som kommer ved nedlæggelse af botilbud i forbindelse med handicappede beboeres død. Det er en uværdig måde at regne på, mener Danske Handicaporganisationer.

– Det er et problem, at man ikke glædes over, at mennesker lever. Vi har en ambition i det her samfund om, at mennesker skal leve længst muligt. Og det skulle vel også gælde personer med handicap, siger formand Stig Langvad.

Aftalen om regionernes økonomi næste år tilfører 1,5 milliarder til sundhedssektoren, men kræver større produktivitet. Psykiatrien er den store taber.

To talspersoner for Climate Justice Action er idømt to måneders fængsel. De burde i stedet belønnes for deres civil courage, mener forsvars-advokat Thorkild Høyer.

Finansministeriet har baseret en central efterlønsberegning på en meningsmåling fra Jyllands-Posten. Det oplyser Finansministeriet i en mail til Politiken.

Meningsmålingen siger, at hver tredje efterlønsberettigede forventer at melde sig ud af ordningen næste år som følge af tilbagetrækningsreformen. På den baggrund skønner ministeriets regnedrenge, at næste års udbetaling af efterlønsbidrag bliver 17 milliard kroner.

Direktør for A-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk, kalder det »ren ludo« at lave den form for skøn.

En rød regering vil efter næste valg bede en ny kirkeminister som én af sine første opgaver at nedsætte en kommission, der skal udarbejde en særlig forfatning for folkekirken.

Kirkeordfører Pernille Vigsø Bagge (SF) lægger ikke skjul på, at en forfatning vil være det første skridt mod en adskillelse af kirke og stat.

– Folketingets 179 medlemmer fungerer i dag som kirkeråd. Og det er højt sat, hvis der er 25, som interesserer sig for folkekirkens anliggender. Der bør ske en frigørelse af kirken fra staten, som det er sket i Sverige, siger hun til Jyllands-Posten.

S og SFopfordrer til at fremskynde offentlige investeringer for at få Danmark op af det økonomiske hul. Men det kan der ikke blive tale om – tværtimod, siger V og K.

90 procent af kommunerne er nødsaget tl at gennemføre nedskæringer på velfærden næste år som følge af regeringens krav om nulvækst. Mange steder vil der blive fyret kommunalt ansatte.

Det viser en rundspørge, som hovedorganisationen FTF har gennemført til landets kommunaldirektører.

To år efter, at PET-Kommissionen sendte sin beretning om PET’s ageren under den kolde krig på gaden, er Folketinget ved at være klar med en reaktion. Der har været store uenigheder mellem regeringen og oppositionen, om hvor vidt der kunne blive enighed om en samlet stillingtagen. Ifølge Information ser det nu ud til at lykkes.

Sider

Abonnér på RSS - Indland