25. maj. 2011 - 11:59 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Flere arbejdsløse og ældre indvandrere skal overbevises om at de skal rejse hjem. Det er en del af politisk aftale mellem regeringen, DF og Kristendemokraterne.
25. maj. 2011 - 11:55 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den nuværende folketingssamling forlænges med tre uger. Det sikrede Venstre i går efter på forhånd at have taget Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne i ed. Regeringens argument er, at den såkaldte tryghedspakke skal være på plads inden ferien. Enhedslisten er utilfreds med, at beslutningen tages hen over hovedet på de øvrige partier.
– Og endnu værre er det, at Venstre og Socialdemokraterne er blevet enig om en procedure, hvor organisationers og eksperters mulighed for at indsende høringssvar reelt sættes ud af kraft, siger Per Clausen fra Enhedslisten.
25. maj. 2011 - 11:54 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Sundhedsminister Bertel Haarder skal i dag i samråd. Özlem Cekic fra SF vil have ministerens forklaring i sagen om de alvorlige bivirkninger for gravide ved brug af antidepressiv medicin, de såkaldte lykkepiller.
Mindst fire spædbørn er døde efter, at deres mor har taget antidepressiv medicin. Dertil kommer mindst 12 tilfælde af abort eller fosterdød. Ekstra Bladet har afsløret, at Lægemiddelstyrelsen ikke advarede lægerne, da de fik en rapport, som viser, at lykkepiller til gravide og ammende kan forårsage baby-død og misdannelser.
25. maj. 2011 - 11:53 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle de danske uddannelsesinstitutioner – på nær universiteterne – brugte sidste år mere end 428 millioner kroner på reklame for sig selv. Skolerne bruger reklamerne til at tiltrække flere elever. Da de får penge per elev er deres økonomi afhængig af et højt elevtal. Men reklamerne får ikke flere til at tage en uddannelse, mener Bo Svane Møller, formand for Danmarks Vejlederforening.
24. maj. 2011 - 11:32 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er stadig en mulighed for, at Lars Løkke udskriver valget i denne uge til afholdelse i juni.
I går genoptog regeringen de politiske forhandlinger med sine aftaleparter. Der mangler at opnås enighed om nedskæringer på SU’en, en såkaldt sundhedspakke og en vækstpakke.
En del af vækstpakken faldt på plads i sidste uge, hvor regeringen blev enige med Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne om den såkaldte »Bolig Job Ordning«.
24. maj. 2011 - 11:31 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Straffen for hjemmerøverier og overfaldsvoldtægt fordobles, så den som udgangspunkt er på fem år. Det er en konsekvens af den såkaldte trygshedspakke, som regeringen søndag nåede til enighed med Dansk Folkeparti (DF) og Kristendemokraterne om.
20. maj. 2011 - 12:15 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens 2020-plan koster lavtlønnede hundredetusindvis af kroner. Arbejdsgiverne og industrien er begejstrede.
Mens fagbevægelsen protesterer over regeringens efterlønsreform, som koster lavtlønnede arbejdere hundrede tusindvis af kroner, er cheferne i arbejdsgiverforeningen og virksomhedsejerne i Dansk Industri og Dansk Erhverv begejstrede.
– Det er befriende, at et bredt flertal har sat sig ud ver taktiske hensyn, og er blevet enige om en tilbagetrækningsreform, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jørn Neergaard Larsen.
20. maj. 2011 - 12:07 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Vrede offentligt ansatte fylder på onsdag Rådhuspladsen i Århus med krav om stop for kommunens nedskæringer.
Det er den Den Kommunale Fællesrepræsentation i Aarhus der kalder alle kommunalt ansatte til protestaktion, når byrådet mødes klokken 15.15.
Her skal politikerne behandle et forslag om en tvungen opsparing på 80 millioner kroner resten af året på alle områder og om en varig nedskæring på børn og unge med handicap. Dertil kommer nye massive nedskæringer i socialforvaltningen.
20. maj. 2011 - 12:06 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Politiet anholdt onsdag to personer og sigtede dem for et forsøg på brandstiftelse på Politiskolen i Brøndby i sidste måned.
De to - en mand på 22 år og en kvinde på 26 år - er begge sigtet efter straffelovens alvorlige paragraffer om brandstiftelse, som også tages i brug ved sager om mordbrand. Desuden sigtes de to for i begyndelsen af året at have stukket ild på to biler ved politiets datacentral i Hvidovre.
Fire yngre mænd sidder i forvejen fængslet i sagen.
20. maj. 2011 - 11:52 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens efterløns-reform rammer aller hårdest på de mest slidte faggrupper, dokumenterer nye tal fra FTF.
Sider