04 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Finanskapitalens internationale valutafond, IMF, roser i sin seneste overvågningsrapport over Danmark regeringens skattelettelser til de rige samt den såkaldte genopretningsplan.

Regeringen kan dog gøre det endnu bedre, mener IMF, og foreslår i den forbindelse , at efterlønsordningen skal udfases og satserne på sygedagpenge og førtidspension sættes ned.

Frank Aaen kræver nu, at Folketingets Præsidium sikrer ham svar på et spørgsmål om irakiske fangers skæbne. Han har ventet næsten et år på at få svar.

En gruppe forskere og organisationer har lavet et konkret forslag til en dansk fattigdomsgrænse.

Pia Kjærsgaards forslag om at blokere sendesignalerne fra de store arabiske tv-stationer Al Jazeera og Al Arabiya møder også modstand internt i partiet.

Et af Dansk Folkepartis medlemmer af kommunalbestyrelsen i Albertslund, Henrik Soloy, forlader partiet og bliver løsgænger i protest mod udtalelserne.

– Det strider mod mine grundholdninger, hvis vi skal udøve censur mod folk. Ytringsfriheden står sikret i grundloven, siger Henrik Soloy til Albertslund Posten.

Sygehusene vil beskære antallet af ansatte med 2900 i år og næste år. Det viser en rundringning, somDanmarks Radio har lavet.

Værst står det til på Sjælland. Her nedlægger Region Hovedstaden 1600 stillinger på sygehusene, mens Region Sjælland siger farvel til 600 job.

– Nu må vanviddet stoppe, så vi kan komme tilbage på sporet. Der er noget fuldstændigt fundamentalt galt med sygehusenes økonomi. Det skal løses. Det offentlige sundhedsvæsen skal udvikles, ikke afvikles, siger Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, på dsr.dk.

Niels Holck skal ikke udleveres til retsforfølgelse i Indien. Det besluttede retten i Hillerød i går. Det er en underkendelse af justitsministerens beslutning fra april om udlevering ifølge terrorlovene. Anklagemyndigheden besluttede ad også på stedet, at anke afgørelsen.

Otte kroner for at sende et brev.

Det kan blive virkelighed fra den 1. april, oplyser Post Danmark i forbindelse med forslaget til den nye postlov, der skal gennemføre fuld liberalisering af postmarkedet.

Det afgørende princip bliver, at afsenderne skal betale i forhold til de omkostninger, der er ved forsendelsesformen.

– Derfor bliver de frimærkefrankerede breve betydeligt dyrere, fordi de breve er dyrest for os at håndtere, siger direktør i Post Danmark, Finn Hansen, til DR.

Kun seks byggeprojekter kan se frem til at få del i de sidste milliarder fra regeringens pulje til den stort anlagte plan om at centralisere den akutte behandling på 20 store akutsygehuse.

Ifølge Berlingske Tidende er det Hillerød, Bispebjerg, Køge, Gødstrup, Aabenraa og Aalborg, der får støtte til at blive bygget om til såkaldte supersygehuse. Til gengæld vil regionerne få afslag på ansøgninger om støtte til otte moderniseringsprojekter i Holbæk, Nykøbing, Slagelse, Esbjerg, Vejle, Horsens, Randers og Århus.

Ikke helt, men næsten. Sådan lyder de studerendes vurdering af den aftale om globaliseringspuljen for 2011, som regeringen, S, R og DF indgik i går.

Danske Studerendes Fællesråd glæder sig over, at aftalen giver 400 millioner kroner til at løfte universiteternes basisbevillinger og 767 millioner til strategisk forskning. Til gengæld savner DSF sikre penge til undervisning.

 - Det er et stort problem, at de sikre penge til undervisning ikke hæves, det vil sige taxameterpengene. Der er alt for lidt undervisning på mange uddannelser, siger formand for DSF, Mikkel Zeuthen.

HCB-giften, som er på vej til Danmark fra Australien, har allerede slået hundredevis ihjel. Den ophober sig i mennesker, hvor den spreder kræft og hormonforstyrrelser.

Sider

Abonnér på RSS - Indland