13. aug. 2010 - 10:48 -- Anonym (ikke efterprøvet)
SF kræver en forklaring fra skatteministeren på hvorfor kun halvdelen af de danske virksomheder betalte skat under opsvinget.
13. aug. 2010 - 10:25 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens politik kaster tusindvis af børn ud i fattigdom. Stinkende uretfærdigt, siger Red Barnet.
12. aug. 2010 - 10:47 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I dag skal en række højtstående militærfolk vidne i den såkaldte Jægerbogssag. Retssagen startede i mandags i Københavns Byret. Her gjorde de to anklagede tidligere højtstående ansatte i Forsvarskommandoen alt for at fralægge sig ansvaret i sagen. De to er sigtet for grov pligtforsømmelse, da de sidste år fremstillede og videresendte en falsk arabisk oversættelse af den omstridte bog »Jæger - i krig med eliten«, og bagefter undlod at orientere forsvarsministeren om sagens rette sammenhæng.
12. aug. 2010 - 10:44 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Vikarbureauet Asylbureau ApS skal nu i retten tiltalt for forsøg på overtrædelse af udlændingeloven. Bureauet er anklaget for at ville skaffe 282 afviste irakiske asylansøgere arbejde, selvom de ikke havde arbejdstilladelse. Bureauet blev oprettet i forbindelse med, at et stort antal udviste irakere sidste år søgte tilflugt i Brorsons Kirke i København.
Nu har Københavns Politi rejst tiltale og sendt sagen i byretten. Ud over bøde kræver politiet, at 308.000 kroner konfiskeres og lægges over i statskassen. Størstedelen af beløbet er et lån fra initiativet Kirkeasyl.
12. aug. 2010 - 10:42 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle i Silkeborg opfordres til at deltage i protest på fredag mod fyring af en ansat på Kirkens Korshærs varmestue.
Fyringen er et led i de omfattende kommunale nedskæringer i byen.
Fra klokken 12 - 13 er der stiltiende happening foran Rådhuset med en gruppe dramaturgistuderende fra Århus. Derfra fortsætter demonstrationen klokken 14 på Torvet. Eventuelt går deltagerne videre til Søtorvet.
Blandt andet 3F Silkeborg opfordrer sine medlemmer til at deltage i protesten.
12. aug. 2010 - 10:41 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ringkøbing-Skjern Kommune har pålagt de kommunalt ansatte at indberette alle de forhold, som eventuelt kan pege på socialt bedrageri.
12. aug. 2010 - 10:38 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mindst 70 kommuner skærer i kernevelfærden næste år. Fagligt aktive kæmper for at få kommunernes aftaler med regeringen om næste års økonomi åbnet igen.
12. aug. 2010 - 10:19 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hustru til tvangsudvist iraker knokler i døgndrift for at få råd til både husleje og til at betale en advokat, som kan sikre, at hendes udviste mand får sin sag for FN-domstol.
11. aug. 2010 - 10:33 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Procesbevillingsnævnet skal ikke give fire danske dagblade - her i blandt Arbejderen – ret i deres klage over de lukkede døre i den kommende retssag om den afghanske fange Tarin. Det skriver kammeradvokaten, der forsvarer Forsvarsministeriet, i deres bemærkninger til sagen.
Ghousoullah Tarin er blandt de 31 afghanske fanger, som danske jægersoldater i marts 2002 udleverede til amerikanske soldater. Tarin kræver nu erstatning for den tortur, han hævder, at amerikanerne udsatte ham for.
11. aug. 2010 - 10:30 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det kommer til at gå hårdt ud over børn, skoler, socialt udsatte og ældre, når mindst 70 af landets 98 kommuner regner med at skulle finde besparelser i næste års budgetter.
En undersøgelse fra Offentligt Ansattes Organisationer har vist, at kommuner samlet står til at skære for cirka fire milliarder kroner til næste år. Samtidig har 43 kommuner genåbnet dette års budgetter, for at finde ekstra besparelser.
Sider