29. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Intet bidrag til FARC og PFLP er for lille til straf, tordnede anklageren i det sidste retsmøde i sagen mod Oprørs talsperson. Mac Manus risikerer halvandet års fængsel
Tyve kroner betalt ved Oprørs 'forbudte fest' i 2004, og en international appel om at indsamle penge til demokratiske, ikke-religiøse og humanistiske bevægelser på EU's terrorliste.
29. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I går var det direktøren - i morgen er det måske os. Sådan lyder reaktionen fra de ansatte på Herlev Hospital, efter hospitalets direktør, Helge Kjersem, tidligere på ugen blev fyret
Efter massefyringen af 136 ansatte på sygehuset først i januar, stod direktøren i spidsen for den genopretningsplan, som skulle rette økonomien op. Nu frygter personalet, at direktørens afgang vil føre til flere fyringer.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Strejker på grafisk virksomhed i Horsens møder solidaritet fra grafisk ansatte i flere byer og lande
De grafisk ansatte og lagerarbejderne ved Stibo Graphic i Horsens nægter at spille hasard med deres helbred.
To gange i sidste uge valgte de derfor at nedlægge arbejdet i protest mod ledelsens opsigelse af samtlige aftaler gældende for det grafiske personale og lagerfolk. Det gælder såvel skriftlige aftaler, som kutymer og en 22 år gammel mundtlig husaftale.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
260 postansatte mister jobbet, når Post Danmark lukker postcentret i Ringsted. Beslutningen, der skal være gennemført ved udgangen af 2010, begrundes med at postmængden er faldet med 23-27 procent siden 2007, skriver Fagbladet 3F
3F, der organiserer hovedparten af de ansatte, vurderer at det bliver svært at finde andet arbejde i Post Danmark.
Posten fra Sjælland skal primært sorteres i København, og færre end halvdelen vil få mulighed for at flytte med, vurderer Jan Gregersen, som er faglig sekretær i 3F Fredericia.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folk skal have lov til at demonstrere og være aktive i demokratiet uden frygt. Det mener initiativtagerne bag en ny kampagne for frihedsrettigheder
Vi er ikke kriminelle. Sådan lyder budskabet fra en gruppe aktivister, som lancerer en ny kampagne for demokratiske frihedsrettigheder.
Det er politiets adfærd under Klimatopmødet, der får aktivisterne til at træde sammen.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Seks socialrådgivere i Randers Kommune har sagt op i protest mod voldsomme nedskæringer på udsatte børn og unge. Hver tredje af landets kommuner skal spare
Børn i Randers, der vokser op i familier med druk, vold eller andre problemer, må til at klare sig med meget mindre støtte fra kommunen. Hvor de i i dag får mellem seks og 30 timer med deres kontaktperson om ugen, skal de fremover nøjes med tre timer om ugen. Og unge mellem 16 og 18 skal ikke længere anbringes i døgninstitutioner, men i billigere ungdomshybler to og to.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringen vil nu lade forældrebestyrelserne i daginstitutionerne selv bestemme, om institutionerne skal servere fælles frokost, eller om børnene fortsat skal have deres egen madpakke med
Sådan lyder den foreløbige konklusion på de sidste par års voldsomme debat om tvungen madordning i børnehaver og vuggestuer. Madordningen har mødt kritik fordi der ikke fulgte penge nok med fra regeringen med kravet om at alle institutioner skulle servere et måltid mad om dagen, og det pressede kommunerne til at sætte forældrebetalingen op.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hvis hjemløse uden lovligt ophold i Danmark kommer til den konference for hjemløse, som SF holder i dag på Christiansborg, risikerer de at blive lagt i håndjern af politiet
Sådan lyder advarslen fra Folketingets formand, Thor Pedersen (V) til de illegale hjemløse, som SF i dag har inviteret til konference sammen med Akutberedskabet En Varm Seng.
Akutberedskabet taget truslen alvorligt og sørger for kun at tage hjemløse fra Danmark og EØS-landene med til konferencen.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Landets Folkeskoler skal konkurrere med hinanden om, hvem der er bedst til at lære eleverne at læse, skrive og regne
Sådan lød statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) første udspil, da lærere, ministre og eksperter i går tog hul på regeringens '360 graders eftersyn' af folkeskolen på en konference på Marienborg.
28. jan. 2010 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Torturofre og traumatiserede flygtninge har ikke brug for den pisk, ministeren vil give dem, men for beskyttelse, behandling og tryghed, fastslår forskningscenter
Torturofre og andre traumatiserede flygtninge kommer i klemme i integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs planer om at stramme reglerne for at opnå permanent opholdstilladelse.
Sådan lyder advarslen fra Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT).
- De nye regler tager slet ikke højde for torturofre, fastslår ledende socialrådgiver hos RCT, Bente Midgaard.
Sider