14 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Terrorlovene antaster de demokratiske rettigheder og retten til politiske aktiviteter, fastslog eksperter på onsdagens høring, som samlede 80 mennesker

Kan en lov, som er vedtaget af Folketinget være antidemokratisk?
Ja, lyder det korte, men præcise svar fra tidligere justitsminister og nuværende formand for Retssikkerhedsfonden, juraprofessor Ole Espersen.

Der skal være bedre uddannelsesmuligheder for de arbejdsløse. Sådan lyder et af forslagene i det fælles udspil med 23 ideer til at øge beskæftigelsen, som LO og DA i går overrakte til beskæftigelsesminister Inger Støjberg på et møde

De to hovedorganisationer er bekymrede over den hastigt stigende arbejdsløshed. Arbejdsløsheden er nu ifølge Danmarks Statistik på 122.700 personer - det højeste siden 2006.

Tillidsfolk på Carlsberg vil ikke længere acceptere, at ansatte skal betale prisen for, at aktionærerne forgyldes. Ledelsen modtager åbent brev.

Udliciteringer, aggressiv personalepolitik, nedskæringer og omlægning af arbejdstiden.
Det er den pris bryggeriarbejderne og tappeassistenterne i Carlsberg har betalt, for at aktionærerne har kunnet skumme fløden.

Samråd i Folketingets finansudvalg afslører, at Statsministeriet måske har forsøgt at påvirke statsrevisorernes dom over Lars Løkkes overbetaling af privathospitalerne

Forsøgte Statsministeriet at blande sig, da statsrevisorerne skulle beslutte, om Lars Løkke Rasmussen havde brugt for mange penge på privathospitalerne?
Det spørgsmål stillede en samlet opposition igen og igen på et ophedet samråd i Folketingets finansudvalg i går. Men der kom ikke noget svar.

Børn helt ned til 12 år skal stilles for en særlig ungdomsdomstol, hvis de har stjålet, lavet hærværk eller været voldelige

Det mener Socialdemokraterne og SF, som vil have særlige domstole for de 12-18-årige. De to partier forklarer, at for eksempel en ung bølle, som forhindrer en ambulance i at komme frem, kan få en sanktion med, at han skal vaske ambulancer hver eftermiddag i tre måneder.
Juraprofessor Eva Smith er dybt uenig med forslaget.

Patienterne på Hvidovre Hospital skal vænne sig til længere ventetider og at de ansatte har mindre tid

Det bliver konsekvensen af, at hospitalet nedlægger 225 job på grund af besparelser på 107 millioner kroner, erkender ledelsen. De ansatte blev onsdag orienteret om situationen.
- Medarbejderne vil skulle løbe væsentligt stærkere og der vil ikke være tid til den normale pleje og service over for patienterne. Risikoen for fejl og utilsigtede hændelser vokser markant, siger Elsebeth Bjørnkjær, fællestillidskvinde for de FOA-ansatte til Danmarks Radio.

Forsvarsadvokater advarer mod den stigende brug af hemmelige dokumenter i retssager. Uskyldige risikerer at blive dømt, siger landsformand

Flere og flere straffesager bliver afgjort, uden at forsvarere og deres klienter får alle sagens dokumenter at se.

Tillidsmand på Radiometer opfordrer til at deltage på skifteholds-konference 30. januar

- Vi har haft pyjamasaktioner, postkortkampagne og nu følger vi op med konference om skifteholdsarbejdernes vilkår. Det er vigtigt at fastholde fokus på problemet. Der er ingen tvivl om, at skæve arbejdstider har store konsekvenser, siger Rene Rasmussen til fagligtansvar.dk.
Han opfordrer tillidsfolk til at deltage i skifteholdsinitiativets konference i København lørdag den 30. januar.

Den 30. november sidste år stod Undervisningsministeriets opgørelse over unge uden praktik på 7047. I forhold til samme tid 2008 er det en stigning på 84 procent

- Det afgørende problem er, at der ikke oprettes nok praktikaftaler. Hverken på det private eller offentlige arbejdsmarked, siger 3F's forbundssekretær Per Christensen til Fagbladet 3F.

Det lykkedes ikke at redde 90-100 ansatte i Støberiet på MAN Diesel i Frederikshavn. Arbejdet med at sælge støberiet fra som selvstændig afdeling har stået på siden beskeden om de første fyringer i foråret 2009

Tirsdag måtte direktør Poul Knudsgaard erkende, at løbet er kørt trods kontakt til 90 virksomheder i Europa. Der blev til det sidste forhandlet med tre seriøse bydere, men de kunne ifølge direktøren 'ikke finde økonomi i støberiet'.
Støberiet lukkede reelt ned til jul. Nogle få restopgaver er udført frem til nu, hvor rydningen kan begynde.

Sider

Abonnér på RSS - Indland