15. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Konvoj med nødhjælp fra 12 europæiske lande er planlagt
Danskerne får nu for første gang siden Israels angreb på Gaza mulighed for at bidrage med nødhjælp til de belejrede palæstinensere i Gaza.
Lastbilerne fra Danmark skal fyldes op til at køre omkring 1. maj. Målet er, at fylde 100 lastbiler fra 12 lande i Europa.
- Vi vil meget gerne have mere hjælp fra Danmark. Vi vil levere kørestole, medicin, medicinske instrumenter og legetøj til befolkningen i Gaza, siger Rami Abdu fra ECESG, den europæiske kampagne for at ende belejringen af Gaza.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Dansk Avisomdeling bryder overenskomsten, når de med 14 dages varsel sætter lønnen til avisbude ned, mener 3F i Århus, som har forlangt mæglingsmøde
af Hans Brinkmann
Avisbudene i Århus har fået brev om, at deres løn med 14 dages varsel sænkes med mellem 30 og 40 procent.
Arbejdsgiveren, Dansk Avisomdeling, forklarer til Østjyllands Radio at nedgangen ikke er en nedgang, men en tilpasning af ruterne. Der bliver jo flyttet postkasser og ændret adresser, forklarer direktør John Rommedahl, Dansk Avisomdeling, til radioen.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Rengøringsfolk bliver førtidspensioneret mere end dobbelt så hyppigt som gennemsnittet. Og ansatte indenfor ældrepleje og børnepasning går mest til lægen
Der er stor forskel på, hvor meget arbejdet slider og påvirker helbredet. Men der er ingen tvivl om, at rengøring stadig er et af de mest slidsomme job på det danske arbejdsmarked.
Faktisk så slidsomt, at ansatte i rengøringsbranchen bliver førtidspensioneret mere end dobbelt så hyppigt som gennemsnittet gør.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
10 polske bygningsarbejdere har afsluttet arbejdsmiljøuddannelsen, den tidligere såkaldte §9-uddannelse
10 polske bygningsarbejdere ansat i tre forskellige firmaer har - som det første hold polske arbejdere - netop afsluttet arbejdsmiljøuddannelsen, den tidligere såkaldte §9-uddannelse, og er klar til at virke som sikkerhedsrepræsentant på deres arbejdsplads, skriver Fagbladet 3F.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Udsatte børn og unge slås med massive problemer lang tid inden kommunen griber ind, viser ny undersøgelse fra SFI
- Jeg forstår ikke, at der ikke var nogen, der så det. Når et barn kommer for sent i skole og med sorte rander under øjnene, så burde nogen reagere.
Sådan fortæller Tanja, der er vokset op med en mor i narkotikamisbrug, i SFI`s nye rapport om kommunernes forebyggende arbejde blandt udsatte børn og unge.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Historisk ansvarsskifte for førtids- og sociale pensioner på Christiansborg i går. Eksperter advarer om skred i socialpolitikken
Da Claus Hjort Frederiksen i går overdrog beskæftigelsesministeriet til Inger Støjberg (V), benyttede statsminister Lars Løkke Rasmussen chancen til også at lægge en stor del af ansvaret for samfundets svageste og mest udsatte over i Inger Støjbergs hænder.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det lykkedes i sidste uge Enhedslisten at få støtte fra Socialdemokraterne og Radikale til en bevilling på to millioner kroner fra Københavns Kommune til Civilsamfundets KlimaForums aktiviteter under Klimatopmødet i december
Pengene skal være med til at sikre afholdelsen af et alternativt klimatopmøde i København.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det økonomiske Råds formand, overvismand Peter Birch Sørensen, efterlyser en vækstpakke, som kan træde i kraft fra starten af næste år
Den skal være baseret på øgede offentlige investeringer i blandt andet skolerenoveringer og bedre infrastruktur. Regeringen har ellers afvist, at der er behov for en sådan vækstpakken.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraterne arbejder fortsat på at få nedbragt den store eksport af levende smågrise til opfedning og slagtning i Tyskland
Fødevarepolitiske ordfører Bjarne Laustsen arbejder nu på en model, hvor svineproducenterne betaler en miljøafgift, alt efter hvor langt grisene transporteres til slagtning. Landmanden kommer derved til at betale, hvis han sender grisene til Tyskland frem for det lokale slagteri. Betalingen skal have karakter af en miljøafgift, som kan bruges på at løse de gylleproblemer, som svineproduktionen skaber.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Rigsrevisionen er i gang med en tilbundsgående undersøgelse af den betaling, som de private sygehus har fået af det offentlige, skriver Information
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har erklæret, at priserne har været alt for høje og bør sættes ned med 25 procent. Hvis der er tale om en overpris på 25 procent, betyder det, at regionerne har betalt næsten 900 millioner kroner for meget til privathospitalerne siden 2002.
Sider