06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Regeringen vil oprette 5000 ekstra praktik-pladser. Forslaget indgår i en ungdomspakke, der skal hjælpe flere unge i uddannelse og job

I fredags kom regeringen med et længe ventet udspil.
- Der afsættes en milliard kroner til etablering af 5000 ekstra praktikpladser i 2010. Der bliver tale om et historisk løft, siger undervisningsminister Bertel Haarder (V) til Arbejderen.
Halvdelen af pengene hentes fra Globaliseringspuljen og den anden i Feriefonden, oplyser ministeren.

Antallet af hjemløse har været uændret siden 2007. Knap 5000 lever fortsat uden tag over hovedet

Det viser en optælling fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Den væsentligste årsag til hjemløshed er misbrug af narkotika, hash, alkohol eller medicin, mens den næstvigtigste faktor er psykisk sygdom. Også økonomien spiller en væsentlig rolle.
19 procent af dem, som befinder sig i en hjemløshedssituation, angiver udsættelse af boligen som den væsentligste årsag til deres hjemløshed.

Danske Camilla Broe risikerer at måtte erklære sig skyldig i dele af anklagen mod hende, fordi hun ikke har råd til at gå igennem en egentlig retssag i USA

Det er ikke rimeligt, mener professor i strafferet Eva Smith, som derfor foreslår, at Danmark hjælper Camilla Broe økonomisk.
- Når man vælger at udlevere folk til et andet system end det danske, synes jeg man må sikre sig, de har de samme retssikkerhedsgarantier, som der ville have været, hvis de var blevet stillet for en dommer i Danmark, siger Eva Smith til Danmarks Radio.

En 30-årig overkonstabel blev i går idømt 30 dages betinget fængsel for at udeblive fra udsendelse til Afghanistan

Overkonstabelen udeblev 1. august 2008 fra kasernen i Holstebro, da han senere samme dag skulle udsendes fra Flyvestation Karup til krigstjeneste i Afghanistan. Det ville have været hans tredje udsendelse til krigen der.

Gymnasieelever protesterer mod klasser med optil 32 elever. Det rammer især familier fra arbejderfamilier. Bertel Haarder afviser at gøre noget ved problemet

Der er kamp om pladserne, når elever fra landets gymnasier sætter sig til skolebordene. Det er ikke unormalt, at der befinder sig optil 32 elever i undervisningslokaler bygget til 24.
For at sætte fokus på problemet aktionerede gymnasieelever i går på Rådhuspladsen i København.

Tiger-kæden afviser at svare på, om dens produkter kommer fra de besatte palæstinensiske områder

'Vi har ikke nogen yderligere kommentarer til dine spørgsmål.'
Tigers marketingsansvarlige, Tina Schwarz, er kort og præcis i sin afvisning af Arbejderens spørgsmål.
Den 28. august kunne Arbejderen afsløre, hvordan Tiger-kæden har fyldt sine hylder op med israelske skønhedsprodukter. Tiger skriver ikke ét ord på produkterne, om hvor de er lavet. Men det er ikke den eneste oplysning, som Tiger gerne vil beholde for sig selv.

Kun Enhedslisten vil løfte overførselsindkomsterne og stoppe satspuljetyveriet, viste gårsdagens finanslovsdebat

Hverken regeringen og Dansk Folkeparti eller Socialdemokraterne, SF og de Radikale vil forhindre, at arbejdsløse må gå fra hus og hjem på grund af den lave dagpengesats.
Ingen af disse partier vil hæve dagpengesatsen. Det står fast efter gårsdagens folketingsdebat om regeringens finanslovsforslag. Kun Enhedslisten vil bruge finansloven til at genoprette overførselsindkomsterne.

Kæmpende søfolk blev overvåget af PET under den kolde krig. I dag sikrer terrorlovene, at overvågningen fortsætter med uformindsket styrke, vurderer 3F Sømændene

Nebbegård! Tilsyneladende en fredelig skole i Nordsjælland. Men kun på overfladen! Hver søndag skete der farlige ting på skolen under den kolde krig: Der blev afholdt skydeøvelser med våben fra Sovjetunionen.

Justitsminister Brian Mikkelsen har erklæret sig parat til at gå ind i den såkaldte hobbyknivsag, hvis Højesteret afviser den

Den 19-årige Haris Cehic er ved Østre Landsret blevet idømt syv dages fængsel på grund af to hobbyknive, som politiet fandt i hans bil. Han brugte knivene i forbindelse med sit arbejde.
Men dommen kan ikke komme bag på politikerne, siger professor i strafferet Lars Bo Langsted.

Enhedslisten vil skabe 70.000 job og hæve overførselsindkomsterne med penge fra de rigeste og de multinationale selskaber

Der er penge på finansloven til både en 'fattigdomspakke' på 35 milliarder kroner og en beskæftigelsespakke til 32 milliarder kroner. Dertil vil der klinge omkring 31 milliarder kroner ned i den tomme statskasse.
Sådan ser Enhedslistens finanslovsudspil i hvert fald ud. Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men regnestykket holder, garanter finansordfører Frank Aaen.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS