Kæmpende søfolk blev overvåget af PET under den kolde krig. I dag sikrer terrorlovene, at overvågningen fortsætter med uformindsket styrke, vurderer 3F Sømændene
Nebbegård! Tilsyneladende en fredelig skole i Nordsjælland. Men kun på overfladen! Hver søndag skete der farlige ting på skolen under den kolde krig: Der blev afholdt skydeøvelser med våben fra Sovjetunionen.
Skolen var lige blevet købt af Sømændenes Forbund og husede nu aktivistbevægelserne Solvognen og De arbejdsløses Teatergruppe, der var gået i gang med at opbygge en bevægelse der - ifølge en PET-kilde - ville blive lige så farlig som Baader-Mainhof i Vesttyskland.
- PET-rapporten er gennemsyret af den slags løse påstande. PET ledte med lys og lygte efter den mindste historie, der kunne retfærdiggøre overvågning af vores lovlige faglige arbejde, fortæller faglig sekretær i 3F Sømændene Gert Christensen til Arbejderen.
Han har arbejdet som matros og været faglig aktiv i Sømændenes Forbund (i dag 3F Sømændene) siden 1973. Han har tygget sig igennem PET-rapportens bind om 'PET`s overvågning af arbejdsmarkedet 1945-1989'.
Skræmmende
- Det er skræmmende, at PET og skiftende regeringer - uanset farve - har brugt så mange ressourcer på at overvåge legitim faglig virksomhed. Men det er endnu mere skræmmende, at nutidens politikere bagatelliserer PET`s ulovlige spionage mod danske borgere og organisationer, siger Gert Christensen.
Af PET-rapporten fremgår det, at Sømændenes Forbund blev massivt overvåget af PET. PET havde mindst fem kilder i forbundet. Herudover blev forbundets telefoner i Århus og København aflyttet - eksempelvis under storkonflikten i 1985. Også en telefonsamtale mellem forbundet og en strejkevagt blev aflyttet. PET-kommissionen har ikke fundet nogen retskendelse på aflytningen.
PET udarbejdede navnelister over forbundets bestyrelse - inklusiv politisk tilhørsforhold samt en liste over forbundets repræsentanter i danske og udenlandske havne.
PET fungerede som en slags 'varslingstjeneste' og gav ordenspolitiet og Justitsministeriet besked om faglige konflikter. I en PET-indberetning fra 1977 slår PET fast, at det er 'af samfundsmæssige grunde af vital betydning, at færgetrafikken opretholdes'. Trafik- og justitsministeriet havde indskærpet, at færgeruterne 'under alle omstændigheder' skulle holdes i gang.
PET undersøgte nøje søfolkenes strejker. I 1978 undersøgte PET en strejke på Hundested-Grenå overfarten, der var udløst af ledelsens beslutning om at skære ned i driften. 'Det viste sig imidlertid, at konflikten ikke var politisk motiveret, og at den blev bakket op af lokalbefolkningen, der blev betegnet som almindeligvis besindig og rolig', konstaterer PET-kommissionen.
Alligevel fortsatte PET sin massive overvågning. PET`s holdning til Sømændenes Forbund var klar: I sin årsberetning fra 1977 beskrev PET forbundets indsats i faglige konflikter som 'samfundsomvæltende' og slog fast, at forbundet arbejdede 'efter gammelt kommunistisk mønster'.
Smidt i land!
For mange søfolk havde PET`s overvågning alvorlige konsekvenser.
I 1968 var Gert Christensen matros på et stort fragtskib. En last på 7000 ton jern og frugt skulle fra Polen til USA. Især DKP`ere, der var medlemmer af Sømændenes Forbund, blev angivet af efterretningstjenesten og fik forbud mod at komme til USA.
- Da vi lå i Øresund, kom der pludselig en motorbåd og hentede vores mand i motorrummet. Han måtte ikke komme med til USA. USA ville ikke have kommunister ind i landet. Derfor blev han sat i land. Så måtte han finde en ny hyre for at få mad på bordet. Søfolk er jo ikke fastansatte, så det havde alvorlige økonomiske konsekvenser. Folk blev virkelig ramt af PET`s og de herskende politikeres kamp mod aktive enkeltpersoner og fagforeninger, konstaterer Gert Christensen.
Han er ikke i tvivl om den danske efterretningstjenestes rolle:
- Informationerne om den aktive sømand kan CIA ikke have opstøvet selv. Oplysningerne kan kun være kommet ét sted fra, nemlig PET.
'Uhyggeligt redskab'
I 1983 spidsede PET for alvor ører. En kilde i Sømændenes Forbund meddelte til PET, at sømændene havde planer om at etablere et fælles transportarbejderforbund. PET vurderede, at et sådan forbund ville blive 'et uhyggeligt redskab' i hænderne på Sømændenes Forbund.
- Det er hverken samfundsskadeligt eller illegalt at arbejde for en stærk faglig organisering. Det handlede ikke om at omstyrte samfundet, men om at styrke solidariteten ved at samle alle transportarbejdere i ét forbund. Men alle, der ikke accepterede de herskendes linje, - uanset om det gjaldt faglig kamp eller modstand mod NATO og EU - var per definition samfundsfjendske. Det er dybt bekymrende, mener Gert Christensen.
Fortsat overvågning!
PET-rapportens historieskrivning om PET`s overvågning slutter i 1989 - men det gjorde PET`s overvågning af lovlig faglig politisk virksomhed ikke, er Gert Christensen overbevist om.
- Det skulle undre mig meget, hvis ikke PET fortsat overvåger fagforeninger og registrerer fagligt aktive. Terrorlovene har liberaliseret PET`s handlemuligheder og indskrænket retssikkerheden, siger han.
Der er indført internationale id-kort for alle søfolk og havnearbejdere, og nye krav til sikkerheden har flere steder indhegnet havnene i pigtråd.
- Det er blevet sværere for fagligt aktive inspektører at komme på uanmeldt besøg. I princippet har inspektørerne ret til at komme ind. Men det ser mange private havne stort på. De nye anti-terrorlove bliver altså brugt som led i en anti-fagforeningsstrategi, som skal begrænse fagforeningernes indflydelse, fortæller Gert Christensen.
Og terrorlovene rækker langt ud over havnene: Også det faglige solidaritetsarbejde på tværs af grænserne angribes.
- I dag kan stort set alt puttes ind under anti-terrorlovgivningen. Vi støtter de gode kræfter, der arbejder fagligt aktivt. Med terrorlovene risikerer fagligt solidaritetsarbejde lynhurtigt at kollidere med lovgivningen og blive mål for overvågning og straf, slutter Gert Christensen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278