26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
OK-2010 udskyder den konference, der var planlagt til 29. august. Den afholdes i stedet senere på efteråret
- Vi har valgt at udskyde konferencen, fordi det ser ud til, at den ligger for tidligt, der er stadig folk på ferie, siger Bjarne Sørensen fra OK-2010.
- Der er ingen tvivl om, at interessen for at forberede næste års overenskomstforhandlinger stadig er stor. Den forrige konference var et tilløbsstykke, og behovet for at få diskuteret, hvilke krav fagbevægelsen skal rejse er ikke blevet mindre, tilføjer han.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Strejken på Vestforbrændingen i Glostrup sluttede mandag aften efter godt en uge
Ledelse og ansatte er blevet enige om et stykke papir, der skal danne grundlag for videre forhandling.
- Ledelsens forslag ligger meget tæt op af det, som vi lagde frem i fredags, siger faglig sekretær Jan Nielsen, 3F Vestegnen til Nyhedsbrevet 3F.
Forslaget fra fredag gik ud på, at de ansatte skulle gå i arbejde for at få ryddet op i det ophobede affald. Og at der samtidig kom gang i forhandlinger. Der er nu lagt op til forhandlinger de kommende 14 dage.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Til sidste øjeblik forsøgte regeringen at holde sit forslag til finanslov tæt ind til kroppen
Efter en del polemik frem og tilbage fik medlemmerne af Folketingets finansudvalg lov til at få et eksemplar af finansloven mandag aften op til offentliggørelsen i går klokken 12. Men der var fjernet nogle sider i de eksemplarer, der blev udleveret.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er store lønstigninger til de kongelige i regeringens forslag til finanslov
Skatteyderne skal næste år betale 71,2 millioner kroner til de kongelige mod 69,3 millioner kroner i dag. Det svarer til en stigning på 2,7 procent, og pengene er skattefrie.
Kronprinseparret får en kontant lønstigning på 400.000 kroner til næste år. Dermed når de op på en årlig indtægt på 17,6 millioner kroner.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Organisationer i Danmark forsøger at presse udviklings- og udenrigsministeren til at arbejde hårdere for, at demokratiet genindføres i Honduras
Den danske regering skal arbejde hårdere for at demokratiet genindføres i Honduras.
Og det skal ske både ved at henvende sig direkte til kupregeringen, som har været ved magten i godt to måneder - og via EU.
Sådan lyder den klare opfordring fra en række af Danmarks største fagforbund og nødhjælpsorganisationer til udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K).
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
METROPOLIS - festival for kunst og performance i byens rum.
I hele august måned præsenterer Københavns Internationale Teater for anden gang METROPOLIS - festival for kunst og performance i byens rum.
I den sidste uge er der primært fokus på de unikke, nærværende og personlige oplevelser. Byvandringen som oplevelsesfænomen har fået en renæssance de senere år, og METROPOLIS præsenterer kunstneriske varianter af slagsen. Samtidig bevæger festivalen sig også til byens udkant.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kirkeasyl inviterer Sandholms beboere, den danske presse og alle, der støtter irakerne, til musik, taler, ballonopsending af 200 balloner med sprittusch-hilsner, fællessang, fakler og kaffe/kage foran Ellebækfængslet ved Sandholmlejren
Taler ved blandt andre Jan Sonnergård og Per Ramsdal, musik ved Zaki, Kurtés og Maoud Muhamedi.
Der kører gratis busser klokken 17.00 fra Brorsons Kirke.
- Vi vil minde de fængslede afviste irakere om, at de ikke er glemt, og at vi er mange, der støtter deres sag, siger Sigurd Jacobsen fra Kirkeasyl.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
¤¤Breaking the Silence¤¤ i Øksnehallen 28. august til 13. september. Fernisering 27. august
Hvordan har de israelske soldater det med konflikten mellem deres eget land og palæstinenserne? Det kan udstillingen 'Breaking the Silence' være med til at give et indblik i.
Der er fernisering på udstillingen torsdag den 27. august fra klokken 16 til 18. Fra den 28. august til 13. september kan den opleves dagligt mellem klokken 11 og 18.
Der er gratis entré til udstillingen, der bliver sponsoreret af Folkekirkens Nødhjælp.
26. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den konstituerende forsamling i Frankrig vedtager Erklæringen om rettigheder for manden og borgerne, som gælder den dag i dag.
Erklæring om mandens rettighederDen 26. august 1789 vedtager den konstituerede nationalforsamling i Versailles den sidste artikel i 'Erklæring om Rettigheder for Manden og for Borgeren'.
Dette dokument kommer til at danne grundlaget for alle fremtidige franske forfatninger og bliver inspirationen bag mange senere menneske- og borgerrettighedserklæringer.

Sider