25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Strejken på forbrændingsanlægget i Glostrup fortsætter på anden uge. De strejkende efterlyser samarbejde og dialog med ledelsen om fremtidig struktur på arbejdspladsen
SENESTE NYT:
De strejkende genoptog mandag eftermiddag arbejdet (DR-nyheder).
I går morges besluttede 30 ansatte ved Vestforbrænding Glostrup at fortsætte den strejke, de indledte den 17. august.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
SAS´s ledelse påstår fortsat, at selskabets piloter og kabinepersonale er ti til tyve procent dyrere end ansatte hos de konkurrende selskaber. Senest er det sket i en skrivelse til alle de ansatte i torsdags
Kabinepersonalets fagforening, CAU, har forgæves forsøgt at få SAS til at udlevere dokumentation for påstanden.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der har været uroligheder på både Nørrebro og i Tingbjerg i weekenden. Det startede på Nørrebro lørdag, da politiet forsøgte at visitere en mand på en cykel
Ifølge politiet sparkede en 35-årig mand en betjent i maven. Han er nu varetægtsfængslet og sigtet for vold mod embedsmand i funktion.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejderen bringer de overvågedes krav videre til Folketinget og justitsministeren: Åbn PET`s arkiver og lad de overvågede få lov til at blive hørt
I går modtog justitsministeren og alle Folketingets retspolitiske ordførere et brev fra Arbejderen.
Vi ønsker at få deres svar på, hvordan de forholder sig til kravene fra en række af de personer, som blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Arbejderen bringer i dagens avis interviews med fem af de overvågede. Tre af dem er hængt ud med navns nævnelse i PET-kommissionens rapport.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kommunistisk Partis formand blev registreret, da han i 1984 stillede op til folketingsvalg. Han kræver, at få adgang til sin mappe i PET`s registre
Alle enkeltpersoner og organisationer, der blev registreret af PET under den kolde krig, må have adgang til deres sagsmapper i PET`s arkiver.
Sådan lyder kravet fra Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti:
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ombudsmanden må gribe ind og sikre, at PET udleverer alle mine personlige oplysninger, lyder kravet fra Jens Peter Bonde
Jens Peter Bonde er blevet overvåget af PET det meste af sit voksenliv. Hans navn står nævnt 46 gange i PET-kommissionens rapport. Hos Jens Peter Bonde hersker der ingen tvivl: PET skal udlevere hans mappe. Han har netop skrevet til Folketingets ombudsmand med krav om et genmæle, at få rettet forkerte oplysninger og få udleveret de oplysninger som PET har liggende på ham.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Københavns Kommune og LO Storkøbenhavn har aftalt, at a-kasserne står for beskæftigelsesindsatsen for medlemmer det første halve år. HK takker nej til aftalen
I Københavns Kommune bliver det a-kassernes opgave at hjælpe arbejdsløse medlemmer med at komme i arbejde det første halve år de er uden arbejde.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Alle udstationerede arbejdere skal have et cpr-nummer, alle virksomheder et cvr-nummer, enkeltmandsfirmaer skal have registreringspligt - og så skal bøderne for ikke at lade sig registrere sættes gevaldigt op
Sådan lyder nogle af forslagene fra fagbevægelsen til politikerne for at få det såkaldte RUT-register til at fungere, skriver Nyhedsbrevet 3F.
RUT blev oprettet 1. maj 2008 og indebærer pligt for udenlandske udstationerende virksomheder til at lade sig og sine udstationerede medarbejdere registrere. RUT har imidlertid været en gedigen fiasko.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En ung venstreorienteret mand blev lørdag aften udsat for et groft overfald i 7-Eleven kiosken på Lilletorv i Århus
De ti overfaldsmænd kastede adskillige flasker i hovedet på ofret og tildelte ham flere slag. Gerningsmændene råbte ifølge den overfaldne: 'Vi er White Pride' og 'vi slår dig ihjel'.
- Vi er rystede over, at de politisk motiverede voldelige overfald i Århus fortsætter. Derfor har vi netop anmeldt det brutale overfald til politiet, siger talsperson fra Antiracistisk Netværk Århus, Agnes Holst.
25. aug. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fem humanitære organisationer
appellerer nu til alle folketingsmedlemmer
om at sikre irakerne humanitær opholdstilladelse
Den Danske Helsinki-komité, FN-forbundet, Folkekirkens Nødhjælp, Kirkeasyl og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) retter nu en fælles appel til alle folketingsmedlemmer om at rejse krav overfor integrationsministeren om humanitær opholdstilladelse til de afviste irakiske asylansøgere.
Sider