08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Historisk ansvarsskifte for førtids- og sociale pensioner på Christiansborg i går. Eksperter advarer om skred i socialpolitikken
Da Claus Hjort Frederiksen i går overdrog beskæftigelsesministeriet til Inger Støjberg (V), benyttede statsminister Lars Løkke Rasmussen chancen til også at lægge en stor del af ansvaret for samfundets svageste og mest udsatte over i Inger Støjbergs hænder.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det lykkedes i sidste uge Enhedslisten at få støtte fra Socialdemokraterne og Radikale til en bevilling på to millioner kroner fra Københavns Kommune til Civilsamfundets KlimaForums aktiviteter under Klimatopmødet i december
Pengene skal være med til at sikre afholdelsen af et alternativt klimatopmøde i København.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det økonomiske Råds formand, overvismand Peter Birch Sørensen, efterlyser en vækstpakke, som kan træde i kraft fra starten af næste år
Den skal være baseret på øgede offentlige investeringer i blandt andet skolerenoveringer og bedre infrastruktur. Regeringen har ellers afvist, at der er behov for en sådan vækstpakken.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fødevareforbundet NNF og Socialdemokraterne arbejder fortsat på at få nedbragt den store eksport af levende smågrise til opfedning og slagtning i Tyskland
Fødevarepolitiske ordfører Bjarne Laustsen arbejder nu på en model, hvor svineproducenterne betaler en miljøafgift, alt efter hvor langt grisene transporteres til slagtning. Landmanden kommer derved til at betale, hvis han sender grisene til Tyskland frem for det lokale slagteri. Betalingen skal have karakter af en miljøafgift, som kan bruges på at løse de gylleproblemer, som svineproduktionen skaber.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Rigsrevisionen er i gang med en tilbundsgående undersøgelse af den betaling, som de private sygehus har fået af det offentlige, skriver Information
Økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen har erklæret, at priserne har været alt for høje og bør sættes ned med 25 procent. Hvis der er tale om en overpris på 25 procent, betyder det, at regionerne har betalt næsten 900 millioner kroner for meget til privathospitalerne siden 2002.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Miljøministeren indrømmer: Indtægter fra salg af svinekvoter går ikke til klimaforbedringer, men til skattelettelser
Danmarks rigeste nyder godt af milliarder, der kunne være brugt til at sikre klimaforbedringer i verdens fattigste lande. Pengene fra de klimakvoter, som den danske regering sælger til virksomheder, går direkte til skattelettelser, indrømmer miljøministeren i et svar til Per Clausen fra Enhedslisten. Konkret drejer det sig om 2,3 milliarder kroner.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Klassekampen drejer sig også om, at den gode smag ikke skal være forbeholdt overklassen
I Arbejderens Bogbutik, Griffenfeldsgade 26, fredag den 24. april klokken 19 er der mulighed for at smage dyre dråber, der ofte er forbeholdt aristokratiet eller særlige og alt for sjældne lejligheder.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fredag den 10. april holder FAF, Fynske Antifascister, støttefest på Kulturmaskinen. Duk op eller duk dig
Sidst FAF holdt fest var den 20. juni 2008, og det var et brag af en fest. De gentager derfor succesen og præsenterer med stolthed:
* Wobbli Squad (Kbh.), dubstep, Copenhagen style.
* 2nd Hand Smoke (Odense / Sydfyn), svedige beats.
* Modra (Odense), lokal thrash-metal.
* Thought Police Brutality (Kbh.), hurtig og hidsig hardcore.
* Desuden vil FAF`s hus-DJ fyre op for fed musik før, mellem og efter de fire bands.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ron Ridenour, amerikansk journalist og aktivist, fortæller om presse- og ytringsfriheden i Cuba, hvor han selv har arbejdet med journalistiske opgaver
Han vil komme ind på den cubanske lovgivning på området, regeringens politik, og hvordan ytringsfriheden trives i praksis - før og nu.
Arrangementet rundes af med spørgsmål og debat.
Dansk-Cubansk Forening i Kolding, som arrangerer mødet, håber på, at rigtig mange spørgelystne møder op i Kolding Uddannelses Center onsdag den 15. april klokken 19. Entré: 30 kroner, halv pris for studerende.
08. apr. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hvad svarer Lunderød og Larsen?
Som en appetitvækker op til EU-parlamentsvalget afholder Socialdemokratiet i Frederikssund og Folkebevægelsen mod EU i Frederikssund og Egedal et offentligt debatmøde om blandt andet Lissabon-traktat, demokrati og klima.
Sider