11 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En mindre omtalt del af denne uges finanslovsspil er den aftale om satspuljen, som blev indgået i går.

Det er vigtigt, at man som branche sætter sig nogle fælles mål. For eksempel som vi har sagt i stilladsbranchen, at vi ikke vil finde os i falske selvstændige.

Uanset hvilken branche, man arbejder i, så har man en faglig stolthed. Den kan alle bliver meget bedre til at handle ud fra.

Folk tør ikke tage nogle kampe i sit eget firma, fordi de er bange for, at nabofirmaet kommer og overtager arbejdet. Men i samme fag er vi dybest set kolleger, og ved at arbejde sammen kan vi nå langt.

 

Når vi siger, at man skal starte fra bunden, så er det helt bogstaveligt. Organisering tager tid.

Fællesskabet og oplevelsen af solidaritet er bedre end lange søforklaringer om det samme.

Det rykker meget mere at tage en ny mand med på morgenaktion ved et uorganiseret stillads end at slæbe ham op i fagforeningen og kræve, at han melder sig ind. Medlem skal han nok blive – men har han først oplevet fællesskabet ved en faglig aktion, glemmer han aldrig, hvorfor han blev det!

Det er en godt, at 3F har besluttet at sætte fokus på organisering de næste tre år.

Jeg håber, at de aktive tillidsrepræsentanter bruger stormødet på mandag til at opbygge nogle konkrete netværk, som de kan trække på i arbejdet.

En solid klubstruktur er alfa omega i organiseringsarbejdet. Men det er nok så vigtigt, at man står sammen og passer på hinanden.

Endnu engang er politikere og faglige ledere i fuld gang med at placere aben efter et uskønt brud mellem regeringen og Enhedslisten. Parterne gør, hvad de kan, for at tørre skylden for en blå finanslov af på hinanden.

Regeringen satte i går Enhedslisten på is og indledte finanslovsforhandlinger med oppositionen i stedet.

"Lugten af ​​passivitet".

Sådan opsummerede en miljøaktivist fra det afrikanske land Mozambique atmosfæren på FN's globale klimatopmøde i Polen, der sluttede natten mellem fredagog lørdag.

Jeg arbejder på et offentligt bibliotek, som for resten hedder Hans Christian Andersen.

Vi oplever på biblioteket, at vi får bevilget færre penge til personale, færre penge til aktiviteter og færre penge til indkøb af bøger. Alle biblioteker bliver ramt.

Jeg demonstrerer i dag, fordi kulturen ikke må blive ramt af nedskæringerne. Den må ikke blive ødelagt. Det er dén, der er grundlag for samfundet. Og bibliotekerne er endnu mere vigtige i en tid, hvor vi har næsten seks millioner arbejdsløse i Spanien.

Jeg demonstrerer mod regeringens nedskæringer og mod alle de fyringer. På min arbejdsplads er der fyret kolleger, og også på min kones arbejdsplads sker der fyringer.

Vi har et skolesøgende barn, og vi oplever, at skolen bliver dårligere.

Jeg tror ikke, at demonstrationen hjælper noget, for regeringen har jo flertal bag sig, men jeg håber, at vi efter valget kan få en anden regering, der fører en anden politik.

Vi kan jo ikke gøre andet, end at gøre opmærksom på, at vi er uenige.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS