29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kristelig Fagforening fik sidste år et underskud på 39,2 millioner kroner efter tab i datterselskaber

Selvom Kristelig Fagforening fik en fremgang på 5700 medlemmer endte det med røde tal på bundlinjen, oplyser Fagbladet 3F.

At rengøringsjobbet slider på kroppen, mærker de ansatte i faget hver dag. Nu er der udsigt til, at nedslidningsskaderne i langt flere tilfælde vil blive anerkendt som arbejdsskader

Arbejdsskadestyrelsen har sammen med de arbejdsmedicinske klinikker gennemgået 225 konkrete rengøringssager.
- Indtil nu er 16 af dem klar til at blive anerkendt med diagnoser som tennisalbue, karpaltunnelsyndrom og nakkeskuldersmerter, udtaler Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

38 asylaktivister blev i går anholdt i Kastrup lufthavn i forsøg på at forhindre udvisningen af en iraker. To aktivister lænkede sig fast til skranken, hvor han skulle tjekke ind

Klokken 10.20 i går formiddag lettede et Lufthansa-fly fra Kastrup Lufthavn. Om bord var en tvangshjemsendt iraker og en håndfuld politibetjente, der skal fragte manden over Frankfurt til Iraks hovedstad, Bagdad. Udvisningerne forts ætter trods politiske og fysiske protester.

Mens priserne på mad i gennemsnit er steget syv procent, stiger folkepensionen med lidt under tre procent. Alle overførselsindkomster skal ajourføres, mener LO

Mange ældre har ikke råd til at spise sundt og spise nok på grund af de stigende fødevarepriser, mener Danske Ældreråd. De har henvendt sig til velfærdsministeren og partiernes socialordførere for at få dem til at regulere folkepensionen.

Peter Brixtofte, tidligere medlem af Venstre og eksborgmester i det hedengangne Farum Kommune, er blevet sat på porten i Furesø Kommunes Byråd

Det skete i går, da Indenrigsministeriets Valgbarhedsnævn erklærede, at Peter Brixtofte er uværdig til at være folkevalgt politiker. Nævnet mener ikke, at Brixtofte er egnet på grund af en ubetinget fængselsdom for mandatsvig, som Højesteret tidligere i år har afsagt.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at den længe ventede rapport om de danske EU-undtagelser alligevel ikke skal offentliggøres hurtigst muligt

Det var ellers aftalen, at rapporten skulle udkomme, når den var færdigtrykt. Rapporten, der er på vej i trykken, er udarbejdet af Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS. Nu udkommer rapporten først 30. juni. Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti anklager regeringen og Folketingets EU-glade partier for at ville lægge låg på diskussionen.

Amnesty International kritiserer, at Danmark ikke har gjort rent bord efter skandalen om 31 krigsfanger i Afghanistan

Danmark får kritik på flere punkter i Amnesty Internationals årsrapport for 2008. To kritikpunkter handler om Danmarks rolle i den såkaldte krig mod terror.
Amnesty International kritiserer, at den danske regering ikke har foranlediget en uafhængig undersøgelse af anklagerne om at 31 krigsfanger i Afghanistan i 2002 blev afleveret til amerikanske soldater, hvor de siden blev udsat for mishandling.

Amnesty International beskylder den danske regering og folketingsflertal for bevidst at diskriminere danskere, der ikke er født med et statsborgerskab

Danmark diskriminerer flygtninge, indvandrere og danske statsborgere med anden etnisk baggrund ved at lave love, der bevidst kun rammer disse grupper.
Det mener Amnesty International i sin årsrapport for 2008, der blev offentliggjort i går. Den kritiserer Danmark for, at man kun er rigtig dansk statsborger, hvis man er født dansk.

Dansk-Cubansk Forening arrangerer en række rejser til Cuba med fokus på revolutionens 50-års jubilæum. En af rejserne foregår til oktober

Cubas revolution fylder 50 år til nytår. Landet har skabt nogle enestående resultater på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle felter. Det kan man opleve, som deltager i Dansk-Cubansk Forenings rejse til Cuba mellem 9. og 26. oktober i år.
Deltagerne kommer vidt omkring. På de 16 dage i Cuba besøges Havanna, Santa Clara, Svinebugten, Santo Domingo i Sierra Maestra-bjergene, Santiago de Cuba og Ungdoms-øen.

Forfatteren til bestselleren ¤¤No Logo¤¤ holder foredrag 2. juni

Mandag den 2. juni fra klokken 13.30 til 16 på Copenhagen Business School på Frederiksberg holder Naomi Klein foredrag om sin nye bog 'Chokdoktrinen - katastrofekapitalismens opkomst'.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS