29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/ HELE LANDET - Det røde Cuba fylder 50

KØBENHAVN/ HELE LANDET - Det røde Cuba fylder 50

Torsdag, 29. maj, 2008, 00:00:00

Dansk-Cubansk Forening arrangerer en række rejser til Cuba med fokus på revolutionens 50-års jubilæum. En af rejserne foregår til oktober

Cubas revolution fylder 50 år til nytår. Landet har skabt nogle enestående resultater på sociale, uddannelsesmæssige og kulturelle felter. Det kan man opleve, som deltager i Dansk-Cubansk Forenings rejse til Cuba mellem 9. og 26. oktober i år.
Deltagerne kommer vidt omkring. På de 16 dage i Cuba besøges Havanna, Santa Clara, Svinebugten, Santo Domingo i Sierra Maestra-bjergene, Santiago de Cuba og Ungdoms-øen.
- Rejsen starter i Havanna, her tilbringer vi de tre første dage. Vi skal på rundtur i byen, se Revolutions-museet og det imponerende kunstmuseum. Besøge lokale kunstprojekter, hvor hele gader er udsmykket, fortæller Morten Jørgensen, som er den ene af to rejseledere.
- Herefter tager vi i bus til Svinebugten, hvor amerikanerne forgæves forsøgte at invadere Cuba i 1961. Vi tager til Santa Clara, hvor vi skal se Che-monumentet. Her bliver også et besøg på det lokale hospital og en kunstskole.
Dernæst tager gruppen op i Sierre Maestra bjergene og besøger den lejr, hvor oprørshæren holdt til i 1950`erne.
- Vi ser, hvor Fidel Castro, Che Guevara og de øvrige revolutionære frihedskæmpere havde deres hovedkvarter.
Så går turen til Santiago de Cuba, i løbet af tre dage i byen besøges Moncada-kasernen, der fortæller om den cubanske revolutions første fase. Santiago de Cuba er også berømt for sin musiktradition:
- Vi får også mulighed for at høre traditionel cubansk musik, og skal besøge karnevals-museet. Desuden skal vi også på udflugt til det flotte naturområde Gran Piedra, fortæller Morten Jørgensen, som inviterer til et uforpligtende informationsmøde den 11. juni.
Det righoldige program rundes af med et besøg på Ungdommens ø. Her er der besøg i det fængsels-museum, hvor Fidel Castro og 25 andre af Moncada-oprørerne var spærret inde i midten af 1950`erne.... Der bliver desuden tid til at udforske øen på egne hånd, og det kan nævnes, at havet omkring øen er kendt som mål for dykkere.
Inden flyet letter med kurs tilbage mod Danmark, bliver der også tid til besøg i bydelen Cotorro i udkanten af Havanna. Cotorro er Dansk-Cubansk Forenings 'venskabsby' og byder på et enestående mulighed for at opleve 'hverdagens Cuba'.
Interesserede kan kontakte foreningen for nærmere oplysninger: Dansk-Cubansk Forening, Nørre Allé 11 A, kld. København N.Tlf: 38 10 15 50. Email: cubavenner@dbmail.dk. www.cubavenner.dk

Informationsmøde onsdag den 11. juni kl. 19.00. Nørre Allé 11 A, Kld. København N

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2008 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:39

Nyheder