21 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Efter 90 timer i Forligsinstitutionen blev forhandlerne på Transportområdet sendt hjem med besked om, de skal holde sig klar hvert øjeblik

Hold mobilen åben.
Med den besked sendte forligsmand Asbjørn Jensen natten til i går forhandlerne i 3F`s Transportgruppe og arbejdsgiverne fra HTS hjem på en såkaldt 'tænkepause'.
Da havde de forhandlet i 90 timer, tilsyneladende uden at være kommet nærmere en ny overenskomst på det største af normallønsområderne.

Forhandlingerne om en ny overenskomst for landets cirka 1.200 isoleringsarbejdere brød natten til i går sammen

Det er uenighed om regulering af prislisterne, det vil sige akkordsatserne, der har afbrudt forhandlingerne på et tidspunkt, hvor man ellers var enige om det meste.
Der er frist helt frem til 1. januar 2008 til at aftale en ny landsdækkende prisliste til afløsning for de to nuværende, der dækker henholdsvis Øst- og Vestdanmark.

Samtlige ansatte på Lindøværftet nedlagde arbejdet i går morges og gik hjem, oplyser TV 2/Fyn

Fællestillidsmand på værftet Lars Hansen bekræfter arbejdsnedlæggelsen, men vil ikke fortælle om årsagen til arbejdernes utilfredshed.
Ifølge TV2/Fyn skyldes arbejdsnedlæggelsen uenighed med ledelsen om afholdelse af en kaffepause og barns første sygedag.
Administrerende direktør Finn Buus Nielsen bekræfter arbejdsnedlæggelsen. Han siger, at den beror på misforståelser, som han håber kan løses internt.

HK har betalt 400.000 kroner for at sidde med ved bordet, når Socialdemokraterne snart skal lave et oplæg om fremtidens offentlige sektor

HK`s hovedbestyrelse besluttede tidligere på ugen at sige ja til en samarbejdsaftale med Socialdemokraterne. Aftalen fastslår, at HK skal levere fagligt input til oplægget. Udover det kontante beløb stiller HK også kursusejendommen Christiansminde til rådighed for S-ledelsen.

To piger med pletfri straffeattest udråbt som voldsmænd og varetægtsfængslet af Københavns Byret og Østre Landsret

Under hensyn til den nuværende anspændte situation efter rydningen af Ungdomshuset, samt under hensyn til at hun adskillige gange er dømt for vold, findes der bestemte grunde til at frygte at anholdte på fri fod vil begå ny, ligeartet kriminalitet'.

Natten til i går blev ruden i Café Oskar i Århus smadret igen, kun godt en måned efter at der er sat ny rude i

Kommunistisk Parti, der ejer caféen, har ikke tal på alle de gange, hvor ruden er blevet smadret, men de er ikke i tvivl om, hvor gerningsmændene skal findes.
- Det er et udtryk for, at højreekstremisterne i Århus er blevet mere synlige. De går efter venstrefløjen og vores aktiviteter og Café Oskar er samlingsstedet for byens socialister og kommunister, siger Per Nielsen fra Kommunistisk Parti til Arbejderen.

Klager fra forældre og pårørende over politi og anklagemyndighed hober sig op hos Amnesty International. I går sendte Amnesty et brev til justitsministeren

Bekymrede forældre der ikke kan få lov til at aflevere breve, mad, tøj og andre fornødenheder til deres varetægtsfængslede børn! Anholdte der nægtes toiletbesøg og må tisse i cellen! Retsmøder uden mulighed for at forsvare sig og fremlægge dokumentation! Ransagning hos lovlig ungdomsorganisation!

Enhedslisten foreslog på mødet torsdag aften i Københavns Borgerrepræsentation, at kommunen forærer de unge et nyt Ungdomshus

Flertallet i Borgerrepræsentationen afviste imidlertid overhovedet at optage sagen på dagsordenen. De mente, at forslaget var indleveret for sent.

For godt et år siden heglede hun systemet igennem i sin bog ¤¤Syge på tvangsarbejde¤¤. På fredag lægger hun op til debat på Nørrebro

På fredag kan du møde lægen og forfatteren Ellen Ryg Olsen. Hun lægger op til debat om 'Syge på tvangsarbejde' ved et offentligt møde hos Pensionisternes Samvirke, Griffenfeldsgade 58 på Nørrebro.
Mødet starter klokken 10 om formiddagen og arrangeres af Førtidspensionisterne i Storkøbenhavn.

Deltag i demonstration 17. marts i København, Århus, Odense, Aalborg eller Rønne

Med parolerne 'Alle danske tropper hjem, nu!' 'Fire års krig er mere end nok', 'Stop Bush`s krige' afholder Nej til krig i samarbejde med andre gode kræfter demonstration i fem byer lørdag den 17. marts klokken 12 - i Århus dog først klokken 13.
I København finder demonstrationen sted ved USA`s ambassade, Dag Hammarskjölds Allé 24 på Østerbro. Arrangør: Kirkmand-initiativet og Nej til krig.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS