18 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

I weekenden blev der skrevet historie, da 150 kommunister fra DKP/ML og KS stiftede Kommunistisk Parti. Principprogram og vedtægter blev enstemmigt vedtaget

Kommunistisk Parti. Det blev navnet på det nye parti, som blev stiftet i weekenden i København. Og netop navnet gav anledning til kongressens livligste diskussion. Måske fordi det er det emne, der er brugt mindst tid på i den samlingsproces, der er foregået det sidste år mellem Kommunistisk Samling, KS, og Danmarks Kommunistiske Parti/Marxister-Leninister, DKP/ML.

I weekenden nedlagde DKP/ML og Kommunistisk Samling sig selv, og medlemmerne af de to organisationer stiftede et nyt politisk parti: Kommunistisk Parti

- Det er tid til at sætte en ny, solidarisk dagsorden som alternativ til den nyliberale afvikling og regeringens krigspolitik. Der er brug for at samle folk for socialisme i Danmark. Det vil Kommunistisk Parti være med til at sikre.

Arbejderen har fået et større parti som udgiver og det er alt andet lige en styrke, siger Arbejderens redaktør, Birthe Sørensen.

Arbejderens ansvarshavende redaktør hedder fortsat Birthe Sørensen, men fra i dag bliver avisen udgivet af det nystiftede Kommunistisk Parti.
Det blev resultatet af weekendens kongres. DKP/ML har nu nedlagt sig selv og Arbejderen er overdraget til det nye parti.

I dag indleder Socialpædagogernes Landsforbund (SL) kongres under temaet ¤¤En kvalitetsstærk socialpædagogik¤¤

200 delegerede skal blandt andet diskutere, hvordan socialpædagogerne sikrer kvaliteten i de socialpædagogiske tilbud i de nye kommuner og regioner.
Stort set alle socialpædagoger skifter arbejdsgiver den 1. januar, når de nye storkommuner overtager de socialpædagogiske tilbud. Også politikerne skiftes ud.

I går startede en usædvanlig retssag i Københavns Byret. På anklagebænken sad journalisterne Michael Bjerre og Jesper Larsen samt chefredaktør Niels Lunde fra Berlingske Tidende

De er tiltalt for at have viderebragt fortrolige oplysninger, som de fik af Frank Grevil, om Forsvarets Efterretningstjenestes vurderinger af situationen op til Irak-krigen.
Det er første gang i årtier, at dansk presse risikerer at blive straffet for at viderebringe fortrolige oplysninger til skade for landets sikkerhed.

To gange natten til lørdag blev Islamisk Kulturcenter på Nørrebro i København udsat for angreb. Ukendte gerningsmænd forsøgte at sætte ild til indgangsdøren til centret

Første gang lidt i et, anden gang ved seks-tiden. En forbipasserende slog alarm og brandvæsnet fik hurtigt slukket branden, så ingen kom til skade.
Fem gange tidligere i år har der været lignende forsøg på at sætte ild til centrets døre. Politiet ved ikke, hvem der står bag.

Haarders løfter om ekstra penge overbeviser ikke lærere og elever: Mindst 84 gymnasier protesterede i går mod kommende besparelser - flere aktioner på vej

Forbipasserende ved Vanløse Metro-station kunne i går opleve undervisning af 35 elever! Ved Nørreport Station i København kunne folk forsøge at trille penge fra amtet til gymnasierne og undgå Thors huller!

Et stigende antal babyer mangler det mest basale udstyr som lift, barnevogn, tøj, bleer, seng, badekar og lignende. Ifølge Mødrehjælpen sker det alene på Nørrebro i København 60-70 gange om året, at familier kommer hjem med en nyfødt baby til nærmest ingenting

- Men det er ikke et Nørrebro-fænomen. Vi ser det samme i andre danske storbyer, siger Susanne Fabricius, socialrådgiver i Mødrehjælpen, til metroXpress.
Det drejer sig især om enlige mødre på kontanthjælp.

Omdannelse til et aktieselskab og salg af halvdelen af selskabet. Sådan ser fremtiden ud for Banedanmark Entreprise

Der skal sælges ud af den eneste offentlige erfaring, mandskab og maskiner til at reparere og anlægge det danske skinnenet og signalsystemer.
Regeringen, Radikale og Dansk Folkeparti har netop indgået en aftale, som slår fast, at Banedanmark Entreprise skal omdannes til et aktieselskab og sælge 25 procent af selskabet.

Kommunistisk Partis nye partiprogram under lup

Torsdag aften fortsætter studiekredsen i Roskilde Kommunistiske Debatforum hos Ingrid og Svend Erik.
I studiekredsen ser man på kommunistiske partiprogrammer i historisk perspektiv. Denne gang sættes Kommunistisk Partis nye principprogram under lup.
Anker Schjerning fra Danmarks Kommunistiske Parti vil anmelde programmet og lægge op til debat om, hvilken karakter det har, og hvor godt det er til at give svar på nutidens udfordringer.

Sider

Abonnér på Arbejderen RSS