30. okt. 2010 - 11:09 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I en varefikseret verden er ægte kærlighed erstattet af besættelse. »Imperial Bedrooms« kører med Bret Easton Ellis som guide en tur gennem kapitalens mareridt.
30. okt. 2010 - 11:07 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kan man virkelig ikke forestille sig et samfund uden spekulanter? Hvad med at spekulere i udvikling af noget mere samfund? Hvor svært kan det være?
Det er det eneste, der dur. Bedre kan det ikke blive. Det er, hvad vi hører dag efter måned efter år om vores markedsdemokrati.
Nazisme og kommunisme var ét fedt. Alt er prøvet. Og har man lyst til at prøve igen, kan man få ørene i maskinen som et totalitært tænkende menneske.
30. okt. 2010 - 10:59 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Otte kroner for at sende et brev.
Det kan blive virkelighed fra den 1. april, oplyser Post Danmark i forbindelse med forslaget til den nye postlov, der skal gennemføre fuld liberalisering af postmarkedet.
Det afgørende princip bliver, at afsenderne skal betale i forhold til de omkostninger, der er ved forsendelsesformen.
– Derfor bliver de frimærkefrankerede breve betydeligt dyrere, fordi de breve er dyrest for os at håndtere, siger direktør i Post Danmark, Finn Hansen, til DR.
30. okt. 2010 - 10:58 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Kun seks byggeprojekter kan se frem til at få del i de sidste milliarder fra regeringens pulje til den stort anlagte plan om at centralisere den akutte behandling på 20 store akutsygehuse.
Ifølge Berlingske Tidende er det Hillerød, Bispebjerg, Køge, Gødstrup, Aabenraa og Aalborg, der får støtte til at blive bygget om til såkaldte supersygehuse. Til gengæld vil regionerne få afslag på ansøgninger om støtte til otte moderniseringsprojekter i Holbæk, Nykøbing, Slagelse, Esbjerg, Vejle, Horsens, Randers og Århus.
30. okt. 2010 - 10:58 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ikke helt, men næsten. Sådan lyder de studerendes vurdering af den aftale om globaliseringspuljen for 2011, som regeringen, S, R og DF indgik i går.
Danske Studerendes Fællesråd glæder sig over, at aftalen giver 400 millioner kroner til at løfte universiteternes basisbevillinger og 767 millioner til strategisk forskning. Til gengæld savner DSF sikre penge til undervisning.
- Det er et stort problem, at de sikre penge til undervisning ikke hæves, det vil sige taxameterpengene. Der er alt for lidt undervisning på mange uddannelser, siger formand for DSF, Mikkel Zeuthen.
29. okt. 2010 - 13:01 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Kjeld Stenum
Ifølge vore politikere er det grå guld en allerede eftertragtet vare, der vil blive stedse mere efterspurgt i de kommende år. Så længe det altså tilbydes som vare. Det gør det nemlig ikke automatisk. For gråt guld er en lidt genstridig vare med den for varer så sjældne egenskab at være udstyret med personlig vilje, der gør, at så snart det øjner en mulighed for at overleve uden den daglige nedslidning, der er denne vares særlige brugsværdi, så trækker det sig tilbage.
29. okt. 2010 - 11:35 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Per Clausen, klimaordfører for Enhedslisten, Aalborg
Vestas-fyringerne viser, hvad der kan ske, hvis vi overlader den grønne omstilling til private firmaer og borgerlige regeringer.
Udviklingen går i stå, hvis der ikke kan tjenes penge her og nu. Derfor er svaret på Vestas-fyringerne at iværksætte en grøn jobplan med offentlige investeringer i klimarenoveringer, bedre kollektiv trafik og omstilling til vedvarende energi.
29. okt. 2010 - 11:33 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Endnu en soldat er død. Biler kører rundt med sløjfer: Støt vore soldater. Det synes jeg også vi skal: Bring dem hjem!
Et bud bringer sorg og nød
støt vore drenge bring dem hjem
en ung soldat er atter død
støt vore drenge bring dem hjem
En statsminister hykler sorg
støt vore drenge bring dem hjem
skam over hele Christiansborg
støt vore drenge bring dem hjem
En roligan kom galt af sted
støt vore drenge bring dem hjem
troede krig kan skabe fred
29. okt. 2010 - 11:30 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Morten Bro, Broager
Højrefløjen er – godt hjulpet af deres Blå Lejesvende og medløbere i størstedelen af den danske journaliststand (læs: salgsassistenter) – altid på jagt efter undskyldninger fra Venstrefløjen, selvom højrefløjens liste over støtte til forbrydelser og imperialisme er alenlang.
Hvornår undskylder højrefløjen alle deres løgne og magtmisbrug/ulovligheder på stribe?
Deres støtte til USA’s folkemord på Vietnams befolkning? Deres støtte til israelske forbrydelser og tyveri af land? Deres støtte til morderen Pinochet?
29. okt. 2010 - 11:27 -- Anonym (ikke efterprøvet)
af Per Jensen, Nordborg
Ikke mange af VKO-regeringen og deres spindoktorer kan vel frivilligt mindes, at de revsede Christoffer Guldbrandsens dokumentarfilm »Den hemmelige krig« i 2006, hvilket nu virker som et forsøg på at tilsløre sandheden.
Efter at Wikileaks nu har offentliggjort fakta om Irak-krigen, så burde VKO enten gå bodsgang eller argumentere imod afsløringerne.
Men medieflugt og fornægtelse er også et politisk redskab, når man er i knibe.
Sider