16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Kommunister og Kultur er et årligt politisk arrangement med spisning, hygge, musik, sang og indsamling til Arbejderen, Danmarks røde dagblad, og DKP's blad Skub.

Det finder sted lørdag den 12. september klokken 16 hos Odsherredmaleren Jørgen Albrechtsen, Ordrupvej 33 i Fårevejle.

Deltagelse, mad og kaffe koster 150 kroner plus en lille pakke til lotteriet. Drikkevarer købes på arrangementet til rimelige støttepriser.

Sven-Erik Simonsen vil holde tale om tolerance og ytringsfrihed, og Lene Bille med harmonika står for musik og fællessang.

Find danseskoene frem og kast dig ud i alverdens sjove og forførende dansestilarter, få smilet frem og sved på panden! På 15. år gentages succesen med dans under åben himmel i Fælledparken fra 22. juni til 23. juli, hvor det forventes, at op mod 10.000 københavnere nyder sommerens dansetilbud. 

Arbejderens Venner på Amager indbyder traditionen tro til støttefest hos 3F Kastrup, Saltværksvej 68, lørdag den 7. november klokken 18. 

Henrik Bay-Clausen, formand for 3F Kastrup, vil byde velkommen, Kim Jezus med harmonika underholder, og der vil være en overdådig festmenu.

Festtalen holdes i år af Rina Ronja Kari, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

Lørdag den 14. november er der indsamlingsfest i Aarhus for alle læsere og venner af Arbejderen. Den foregår på Fritidscentret, Skovvangsvej 127. Sæt kryds i kalenderen, og vær med til at skaffe penge til den røde avis, tag familie og venner med!

Den store frokostbuffet er klar klokken 14 med sild og anden fisk med brød. Senere bliver forskellige stege, vintersalater og kartofler sat på bordet. Menuprisen er 100 kroner. Drikkevarer sælges til støttepriser.

På valgdagen nu på torsdag mellem klokken 12 og 17 afholder 15 sociale tilbud fra København og Sjælland socialt sommermarked på Kofoeds Skole.

Det bliver en markedsdag fyldt med gøgl og musik og en masse boder, du kan gå og ose i.

Modstandsmanden og kommunisten Frede Klitgård døde den 5. juni, 92 år gammel. Kammerater, familie, venner og antifascister er velkommen til at møde op og mindes Frede og hans indsats ved en sammenkomst søndag klokken 15 i Oktober Bogbutik i København.

Med Frede Klitgård er en af de store antifascistiske kæmpere gennem et helt liv og et af de sidste vidner fra den væbnede modstandskamp gået bort. Hans tro på modstandsbevægelsens idealer og en bedre fremtid for menneskene forblev usvækket.

Vesterfælledvej 1B, København

Enhedslisten Aahus Vest inviterer alle borgere i Vestbyen til debatmøde dagen inden valgdagen, onsdag den 17. juni klokken 18-20 i Globus 1, Gudrunsvej 3A i Brabrand.

Temaer: Arbejdsløshed og fattigdom, udenrigspolitik (Palæstina, Syrien og så videre), flygtninge- og indvandrerpolitik.

Arrangørerne vil forsøge at organisere tolkning til de forskellige sprog – arabisk, tyrkisk og somalisk.

Debattører: Anne Hegelund, Ø; Eigil Andersen, SF; Kim Qvist, S; Liv Holm Andersen, B.

På mandag tørner Flyvebranchens Personale Union (FPU) sammen med Ryanairs ledelse. Klokken 14-15 på Sankt Annæ Plads heppes FPU's helte ind i Arbejdsretten til det sidste, skæbnesvangre retsmøde for den danske model.

"Flyvepersonalets overenskomstkrav til Ryanair er blevet et folkekrav. Alle dele af det danske samfund tager lige nu stilling til selskabets dårlige løn- og arbejdsvilkår, og social dumping er et tema i valgkampen, i kommunerne, hos pensionsselskaberne og ved kaffebordene.

Folkemødet – Danmarks politikfestival – åbner officielt torsdag klokken 14-15 fra hovedscenen på Cirkuspladsen i Allinge.

På baggrund af at europæiske og danske fascister, nazister og racister i år søger at sprede deres giftige og menneskefjendske budskab på Folkemødet – Danmarks politikfestival i Allinge på Bornholm, der åbner i dag, indbydes antifascister og antiracister til en manifestation – et folkemøde – på Kultorvet i København, nu på tirsdag klokken 13 til 18.

Parolerne er: Krig og fascisme – for fred og frihed! Stop for al dansk krigsdeltagelse, træk soldaterne hjem!

Kom og sig din mening, opfordrer arrangørerne, talerstolen er åben.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11