16 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Fra fredag den 14. til og med søndag den 16. august er der som tidligere år Cubanske Dage i Torvehallerne ved Nørreport Station i København.

Torvehallernes mange butikker og pladsen ved hallerne vil emme af Cuba – dufte, lyde, rytmer og smag.

Legendario-rom har en stand og gennemfører fredag klokken 15 en konkurrence om at lave den bedste mojito. Vind Legendario 15 år, 9 år eller 7 år.

>>> LÆSE MERE HER

Afrika Kontakt inviterer til filmvisning og debat nu på torsdag klokken 17 i VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7 i København. Der er gratis adgang.

"I 2015 er det 40 år siden, den spanske kolonimagt trak sig ud af Vestsahara, men på trods af løfter om uafhængighed forbliver landet Afrikas sidste koloni.

I dag lever Vestsaharas befolkning under den marokkanske besættelsesmagts undertrykkende regime. Tusindvis af saharawier er flygtet til Algeriet, hvor de siden 70'erne har været bosat i flygtningelejre."

Cafe Oskar i Mejlgade 49 i Aarhus er Kommunistisk Partis cafe og opkaldt efter digteren Oskar Hansen, bedst kendt som forfatter til arbejdersange som "Brødre lad våbnene lyne" og "Når jeg ser et rødt flag smælde".

Cafeen har åben hver fredag mellem klokken 15:30 og 17:30. Du er velkommen til at komme indenfor til en kop kaffe og læse Arbejderen og finde bøger på hylderne.

I cafeen bliver jævnligt afholdt politiske debat- og kulturarrangementer.

Den 7., 8. og 9. august står Københavns havneområde på den anden ende, når den 15. udgave af Danmarks største kultur- og havnefestival løber af stablen, i år på 10 forskellige steder.

Politik, musik, grill, fest og farver. Det er ingredienserne i K-festival den 15. og 16. august, som du gratis kan dukke op til i Nørrebroparken i København, mellem Hørsholmsgade og Hellebækgade. Lørdag sker det mellem klokken 14 og 23, søndag klokken 12-17. Festivalen arrangeres af Kommunistisk Parti i Danmark.

På pladsen kan du møde en række organisationer – herunder Kommunistisk Parti og Arbejderen.

Danmarks største brugerstyret festuge Randers Ugen bliver i år bredere end nogensinde før. Musik, kunst, sport, teater, gastronomi og meget mere favner årets mere end 500 arrangementer i dagene 7.-16. august.

Menneskerettighederne har gennem de sidste tiår været under pres fra antimuslimske og racistiske kredse. Og presset øges både nationalt og i de øvrige EU-lande. Demos har på den baggrund taget initiativ til en konference om menneskerettigheder og flygtningepolitik.

Den finder sted i Landstingssalen på Christiansborg, fredag den 4. september klokken 15-18.

En stor udstilling med 14 plakatkunstnere og 95 af deres værker kommer til Holbæks Æglageret og lader sig beskue i al sin frodighed og farverigdom i august måned og ind i september.

De 14 plakatkunstnere er: Thomas Kruse, Mette Wille, Berit Othman, Peter Carlsen, Peder Stougaard, Bente Zeij, Karin Lykke Groth, Gitte Kath, Steen Malberg, Finn Nygaard, Finn Sködt, Kirsten Justesen, Alice Faber, Anne-Mette Odgaard.

UHØRT er en nonprofit festival med fokus på bandudvikling og på musiknavne, som endnu ikke er kendt i den brede offentlighed. Festivalen havde 2500 besøgende sidste år og har på rekordtid markeret sig som et væsentligt indslag i det danske udbud af festivaler og live-arrangementer.

Festivalen finder sted fredag den 7. og lørdag den 8. august på den gamle B&W-grund på Refshaleøen, Refshalevej 207A i København.

Her præsenterer arrangørerne nogle af de optrædende:

Copenhagen Summer Festival præsenterer kammerkoncerter med unge solister fra ind- og udland.

Festivalen løber fra den 2. til 13. august. Hver dag klokken 16:30 er der en koncert i Charlottenborg Festsal, Kongens Nytorv 1 i København.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11