14 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

10-11

Løb med avisens venner og ansatte den 29. august – eller kom til festen under og efter løbet!

Folkebevægelsen mod EU i Esbjerg inviterer venner, aktivister og medlemmer til havefest for at markere det gode valg i juni, hvor det lykkedes for liste N at få valgt en ukendt, ung kandidat, Rina Ronja Kari, ind i EU-parlamentet.

I Storegade 40 fredag den 22. august fra klokken 16 er der telt, salat og grill. Øl, vand og vin kan købes. Medbring kød og godt humør.

Der er gratis adgang, men tilmelding er nødvendig til: Hans: hh6700@gmail.com eller til Rita: ritaunderbjerg@sol.dk.

I dag klokken 17 er der demonstration på Rådhustorvet i Randers mod skolelukninger. Her taler Kasper Fuhr, Velfærdslisten, Kim Kristensen, Beboerlisten, og Mogens Nyholm, Radikale Venstre.

De to lister er sammen med Radikale de eneste i byrådet, som er imod planen om at lukke fem skoler. Det drejer sig om Hadsundvejens Skole, Rytterskolen, Vorup Skole, Nyvangsskolen og Gjerlev-Enslev Skole.

Demonstrationen er arrangeret af en gruppe forældre, lærere og andre organiseret i Facebook-gruppen Nej til skolelukninger.

Fra lørdag den 23. til lørdag 30. august tager nazisterne fra Svenskarnas Parti på rundtur i Sverige. 

Nazisternes bustur er et led i nazisterne valgkamp op til kommunalvalget i september, hvor Svenskarnas Parti stiller op i mere end 30 kommuner. Svenskarnas Parti agter at gennemføre torvemøder i 20.

Overalt i Sverige er antifascister nu i gang med omfattende mobiliseringer.

Cuba er hot! Cuba er godt!

Cuba er politik og solidaritet, og lørdag den 13. september er Cuba fest og farver!

BJMF - Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i København har tradition for mindst en gang om året at afholde en Cuba-fest.

Og i år er ingen undtagelse – tværtimod kunne man sige. Lørdag den 13. september fra klokken 18 til ud på natten vil fagforeningen og pladsen mellem bygningerne emme af Cuba:

Stedet er Mølle Allé 26 i Valby.

Middagen er helstegt pattegris med bagte kartofler, salat og flutes.

Boykot Israel Kampagnen går på gaden lørdag 23. august.

Aktivisterne mødes klokken 13 i Solidaritetshuset, Griffenfeldsgade 41 i København. Derfra går de ud til nærliggende supermarkeder med Boykot Israel-bannere, flyers og klistermærker. De opfordrer kunderne til at boykotte alle israelske varer, så længe der er israelsk besættelse og apartheid.

Nye interesserede indbydes til at gå med.

www.boykotisrael.dk

facebook.com/boykotisrael.dk

Siden den 30. juli har aktivister holdt gang i en protestlejr mod skifergasudvinding. Lejren ligger i Dybvad i Nordjylland.

Alle interesserede er velkomne til at komme på besøg i "Camp Total Protest" eller være der i kortere eller længere tid. Tilmelding er ikke nødvendig.

Fey-Kurd og Kurdisk Forum arrangerer i samarbejde med en række dansk-kurdiske organisationer et protestoptog og demonstration mod ISIS, “Islamisk Stat i Irak og Syrien”.

ISIS har siden 3. august massakreret ezidierne og andre religiøse mindretal i Irak og i Syrien. Ezidier er et kurdisk religiøst mindretal, der trods gentagne, massive angreb har dyrket deres 6000 års gamle religion ezidisme.

Der er optog fra Vesterbros Torv på lørdag klokken 13 mod Christiansborg Slotsplads, hvor politikere og repræsentanter fra kurdiske organisationer vil tale.

Din tandpasta, din håndsprit, din solcreme – kan du være tryg ved EU's blåstempling af dem? Har vi tillid til, at EU's forskellige institutioner kan varetage forbrugernes – og ikke bare industriens – interesser?

I Røde Hus i Hillerød, tirsdag den 26. august klokken 19, vil mikrobiolog Stephen Wessels give eksempler på, hvordan EU's forskellige myndigheder passer på – eller ikke passer på – vores sikkerhed, når vi er i kontakt med kemikalier.

I samarbejde med Shock, et kollektiv af sociale og kulturelle iværksættere, står Christianshavns Beboerhus for fjerde år i træk bag "Gadefesten i Dronningensgade" nu på lørdag.

"Vi tager gaden i brug og inddrager så mange som muligt i vores hyldest af kvarteret og naturen. Vi udbreder i denne forbindelse budskabet om flere grønne elementer, som forskønner vores by," skriver arrangørerne.

Sider

Abonnér på RSS - 10-11