Ifølge Helle Thorning-Schmidts tidligere spindoktor Noa Redington er fagforeningerne ikke særligt vigtige for velfærdssamfundet. Han anerkender ikke, at den faldende organiseringsgrad er et af velfærdssamfundets alvorligste problemer.
Politiske meningsmålinger bør altid tages med et gran salt. Det er i bedste fald et retvisende øjebliksbillede i en verden, hvor politiske strømninger kan være flygtige. Den seneste af slagsen er alligevel værd at kigge nærmere på og tænke lidt over.
De fleste astrologi-kyndige vil mene, at vi netop nu befinder os i “Vægtens Tegn”. Det stjernetegn, der signalerer fællesskab, opmærksomhed og sociale relationer. De færreste vil have opdaget, at vi ved det netop passerede månedsskifte begyndte at bevæge os ind i “Frokostpausens Tegn”, som er det trettende stjernetegn, der kun opstår hver andet eller hvert tredje år, når de offentligt ansattes overenskomster skal fornyes.
Det længe ventede udspil til en pensionsreform, der skal give Arne og ligestillede mulighed for tidlig tilbagetrækning på værdige vilkår, offentliggøres efter sommerferien. Det, der foreløbigt er kommet frem, ser fornuftigt ud. Men debatten om pensionsalder handler også om den fortsatte hævelse af den generelle pensionsalder.
Coronaepidemien sendte den politiske debat i gulvet med en ren knockout. Her mange uger efter er debatten så småt ved at have suget tilstrækkeligt luft ind til at kunne rejse sig igen. Nu begynder den borgerlige opposition så småt at trippe lidt væk fra sammenholdet.
Den klassiske solidaritet mellem lønmodtagere oplevede tilsyneladende en renæssance ved OK-forhandlingerne i 2018. Det store spørgsmål er nu, om det er begyndelsen til den egentlige renæssance, der ikke alene indebærer forhandlet solidaritet, men også den betingelsesløse støtte til de, der har behov for andres hjælp.
I en tid, hvor de relativt få store fællesskaber i stigende grad afløses af mange mindre fællesskaber, har folkeskolen potentialet til at være det afgørende samlingssted for børn og unge på tværs af de alt for mange skel i det danske samfund. Eller rettere burde have, for antallet af elever, der vælger alternative undervisningssteder, stiger foruroligende.
Statsministerens officielle undskyldning til Godhavnsdrengene og til de anbragte på 18 andre børnehjem var rigtig og nødvendig, engageret og flot leveret. Gad vide om eftertiden også vil give undskyldninger for vor tids håndtering af anbragte og indlagte?
Liberal Alliances tænketank Cepos knokler på for at holde liv i teorien om, at flere, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, i sig selv skaber flere jobs, og at pisken er vejen til flere hænder på arbejdsmarkedet.
Lærere og undervisere skal ikke leve uden spilleregler for arbejdstid til evig tid. Derfor sidder vi andre på udskiftningsbænken og venter på start-fløjt. Det handler både om solidaritet og egeninteresse.
Sider
- revolutionary design & propaganda
