28 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Jacques Hershs blog

Det er ingen overdrivelse at påstå, at den europæiske socialisme har haft vanskeligheder ved at tilpasse sig både klassekampen og internationalismen.
Med Donald Trump som præsident er det transatlantiske forhold blevet afkølet. I dette politiske klima viser den vestlige alliance alvorlige uoverensstemmelser
Under valgkampen i USA satte Donald Trump en pessimistisk/realistisk diskurs på dagsorden ved at love at gøre Amerika stor igen. Til gengæld identificerede Hillary Clinton sig selv med den hidtidige førte økonomiske politik
Ligheden mellem nutidens kapitalistiske krise og krisen i 1930'erne er påfaldende. En afgørende forskel er imidlertid eksistensen den gang af Sovjetunionen og socialismen som alternativ til det bestående.
Som bivirkning af Trumps sejr er både NATO og EU blevet groggy. Først Brexit og nu det. Det er næsten for meget, og serien er ikke afsluttet.
De progressive regimers store fejltagelse var, at de ikke reformere de økonomiske strukturer og mindskede afhængigheden af råvareproduktionen i de gode tider.
USA's hybris om at skabe en unipolar verden under amerikansk lederskab – med alt hvad dette projekt indebærer-- møder modstand fra især de to tidligere socialistiske fjender Rusland og Kina.
At flygtningestrømmen, cirka en til halvanden million mennesker, i sig selv skulle true kontinentets 500 millioner europæers identitet og samhørighed, må anses som en overdrivelse!
Den unipolare konstruktion kan, på grund af sin imperialistiske målsætning, kun virkeliggøres gennem militarisme, krig, krænkelsen af landenes suverænitet og udbytning. Til trods for denne virkelighed er desorienteringen stor på den internationale venstrefløj.
Tiden efter Sovjetunionens opløsning har modsat de mange forudsigelser om »historiens afslutning« været præget af en kamp for globalt herredømme, der på ny stiller os over for valget mellem socialisme eller barbari.

Sider

Abonnér på RSS - Jacques Hershs blog