Det nuværende amerikanske dilemma består i, at forskellige interessegrupper i USA's elite ikke vil acceptere en verdensorden, der ikke er underlagt Washingtons dominans.
Ligesom Storbritannien i første halvdel af det 20. århundrede var i færd med at miste sin position som ledernation i det kapitalistiske verdenssystem, er USA nu i gang med at blive indhentet og udfordret af især det russisk-kinesiske geopolitiske partnerskab. Samtidig viser den vestlige alliance opløsningstendenser, som kommer til at blive fremherskende.
De, som sætter deres forventninger til Joe Biden – eller den kommende vicepræsident Kamala Harris – for opnåelsen af et bedre ”verdenssamfund”, synes ikke at have forstået alvoren bag den hegemoniske krise, som i disse år udfolder sig.
I sin historiske eksistens har kapitalismen skabt følgende ”ondskabsfulde” dialektik: På den ene side har denne samfundsformation udviklet verdens produktive potentiale og på den anden side frembragt de truende destruktive tendenser, som denne produktionsmåde og forbrugsmønster indebærer.
Hyperkapitalismens historiske krise skaber større interesse for kapitalismekritik og det socialistiske perspektiv. Det skal dog tages med i analysen, at USA-imperialismen er en meget stærkere hindring for socialisme, end feudalismen var for kapitalismen.
Der kan ikke herske tvivl om, at ”verdenssamfundet” i disse år gennemgår en dyb krise, hvis udfald enten vil betyde en fortsættelse af Vestens (USA) nuværende hegemoni over resten af verden, eller restens (Kina) frigørelse fra denne dominans.
Et fællestræk mellem kapitalismens ”Store Depression” og den nuværende ”Store Recession” er, at begge kriser afslørede liberalismens falske antagelse: Nemlig at markedet i det kapitalistiske system er en selvregulerende størrelse.
Mens NATO-tilhængere roser sig selv for at være “den frie verdens forlængede arm”, er det nødvendigt at gøre opmærksom på, at de fleste af NATO's oprindelige medlemmer var imperialistiske stater med kolonier i Afrika, Asien og semikolonier i Latinamerika.
Misforståelsen af USA's unipolaritet på den ene side og Ruslands og Kinas multipolaritet på den anden har været med til at skabe russofobi i vesten og en begyndende ideologisk offensiv imod “den gule fare”.
Quo Vadis? Hvor er verdensordenen på vej hen, eller "hvor skal det ende": Den gamle verden er døende, og den nye verden kæmper for at blive født...
Sider
- revolutionary design & propaganda
