USA har i de seneste uger lagt diplomatiet på hylden og skærpet kursen mod Kina og Rusland. Jeg håber ikke, at der ligger en storkrig mellem Rusland/Kina og USA/NATO og venter på os. Det er ikke sandsynligt, men for hver dag der går, bliver det en anelse mindre usandsynligt.
At dømme efter hvad vi har hørt indtil nu, vil Bidens nye udenrigspolitiske hold traske i hælene på Obamas udenrigspolitik. Man kan med en vis ret påstå, at den ikke var noget at råbe hurra for. Men det er det, Biden tydeligvis har valgt.
Joe Biden bliver sandsynligvis USA's næste præsident. Hvad kan vi forvente af ham? Vi vil konstant høre moralske prædikener om Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, men ikke Saudi-Arabien, Pakistan med flere. Vi vil høre lovprisninger af det transatlantiske samarbejde.
I de vestlige medier er der kun ét scenarie i sagen om forgiftningen af Navalny: Putin har givet ordren, angiveligt af frygt for at Navalny skal true hans position.
Hele EU's establishment, de fleste politikere, meningsdannere og journalister havde håbet på en sejr til den unge pro-EU og liberale kandidat Rafał Trzakowski ved det polske præsidentvalg. Nu undrer de sig over, at det ikke gik sådan.
Glem ikke, at flere østeuropæiske lande deltog på tyskernes side i angrebet på Sovjetunionen. Der var mange profascistiske bevægelser i Letland, Litauen og Ukraine, som stille forsvinder ud af den nye historieskrivning eller endnu værre – bliver hyldet. Det burde bekymre, at sådanne bevægelser den dag i dag har politisk indflydelse i for eksempel Ukraine.
USA's nationale interesser er for mange EU-politikere vigtigere end europæiske. Mange lande undrer sig over EU? Med god ret.
Putin har varslet ændringer i Ruslands forfatning. Det vigtigste er, at statsministeren skal vælges af parlamentet. Statsrådet skal formentlig have større indflydelse, selv om dette organ ikke er nævnt i forfatningen. Så præsidenten skal have relativt mindre magt.
Joe Biden er en potentiel demokratisk kandidat til præsidentposten i 2020. Derfor har der kørt senatshøringer med indkaldte vidner for at kaste noget smuds på Trump. De fleste danske journalister og eksperter er fans af Demokraterne og glæder til at få skovlen under den onde Trump.
Det virker, som om førende vestlige politikere med deres administrative apparater og statsstøttede tænketanke ikke forstår og endda måske hverken kan eller vil forstå, at der er helt andre verdener på denne planet med andre perspektiver og andre kulturer.
Sider
- revolutionary design & propaganda
