26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fødevareminister Eva Kjer Hansen er kommet i skudlinjen fra et flertal uden om regeringen, som vil forbyde de farlige azo-farvestoffer. Ministeren afviser kritikken
Der er lagt i kakkelovnen til fødevareminister Eva Kjer Hansen, når et flertal i Folketingets Fødevareudvalg i dag drikker kaffe hos SF`s fødevarepolitiske ordfører Pia Olsen Dyhr.
Hun vil sammen med kolleger fra Socialdemokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti finde ud af, hvordan de får fødevareministeren til at blæse på EU og forbyde azo-farvestoffer i Danmark.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tre af de otte irakere, som inden for den seneste måned er blevet tvangsudvist fra Danmark, sidder fængslet på fjerde uge. Der skriver Politiken på baggrund af oplysninger fra pårørende og en af de fængsledes advokat
Irakerne er udvist efter, at de har afsonet domme for hård kriminalitet i Danmark. Udvisningerne er gennemført efter, at to irakiske ministre den 21. maj accepterede at modtage 13 navngivne irakere i en aftale med den danske ambassade i Bagdad.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Velfærdsminister Karen Jespersens forslag om at lade lejligheder i ghettoer stå tomme indtil der er folk med job, der vil flytte ind i dem, møder modstand fra forligspartier
I forvejen har de udsatte boligområder mulighed for at sætte folk på overførselsindkomst nederst på ventelisterne. Men er der kun folk på overførselsindkomst på ventelisterne, skal foreningerne tilbyde dem ledige boliger. Med det nye forslag vil foreningerne derimod kunne annoncere uden om ventelisterne og altså lade lejlighederne stå tomme op til et halvt år.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringen afviser at gå ind for brugerbetaling på uddannelserne, men i EU arbejder de for at kunne opkræve brugerbetaling fra Erasmus Mundus-studerende
Regeringens repræsentanter i Bruxelles arbejder for, at universiteterne kan lave samarbejdsaftaler, der ikke overholder den danske lov mod brugerbetaling. Dermed åbner de for brugerbetaling, mener Folkebevægelsen mod EU.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En alvorlig nedgang for dansk økonomi er i fuld gang, konkluderer en række økonomer. De forudser stigende arbejdsløshed, flere tvangsauktioner og konkurser og aftagende forbrug
Meldingen kommer efter at Danmarks Statistik tirsdag offentliggjorde dystre tal omkring forbrugernes tillid til fremtiden.
- Vi har endnu ikke set nogen vending på arbejdsmarkedet, men vi venter, at det sker meget snart og formentlig her i løbet af sommeren, siger cheføkonom i Dansk Bank Steen Bocian til Berlingske Business.
25. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Er Laval-udvalgets forslag en robust løsning eller en vingeskudt dansk model? Det er der delte meninger om i fagbevægelsen
I fredags offentliggjorde beskæftigelsesministeren en rapport fra det såkaldte Laval-udvalg, som har haft til opgave at udrede konsekvenserne af Vaxholmdommen.
Et enigt udvalg anbefaler, at udstationeringsloven ændres, så det af loven fremgår, at fagbevægelsen på visse betingelser har lov til at konflikte mod udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark.
25. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Anklagerens ankesag mod de fem ansatte i tøjfirmaet Fighters + Lovers, en it-ekspert og en pølsemand åbnes på torsdag med afhøring af sydafrikansk juraprofessor
Ankesagen ved Østre Landsret mod fem ansatte fra tøjfirmaet Fighters + Lovers samt en it-ekspert og en pølsemand er berammet til september, men starter så småt i morgen.
Her vil forsvarsadvokat Thorkild Høyer indkalde den sydafrikanske juraprofessor John Dugard som vidne, da han ikke kan være til stede i september.
25. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er hovedsageligt indvandrere, der mister kontanthjælpen på grund af 300-timersreglen. Over en tredjedel af dem mister helt tilknytningen til arbejdsmarkedet
686 personer har mistet kontanthjælpen på grund af den 300-timers regel, som regeringen indførte i marts 2006.
Halvdelen af dem, reglen rammer, kan ikke varetage et almindeligt job, en tredjedel taler ikke dansk og mange har helbredsproblemer, viser ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).
25. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mustafa Ahmed skal udvises til Irak. Det slog Københavns Byret fast i går. Afgørelsen er anket til Landsretten
Han blev for omkring tre år siden idømt to et halvt års fængsel og udvisning til Irak. Siden da har hans personlige forhold ændret sig, hvilket er grunden til, at Byretten nu så på sagen igen.
Mustafa Ahmed har fået det andet barn og det tredje er måske på vej. Desuden har han ikke længere nær familie i Irak. De ændringer var ikke markante nok til at omstøde udvisningsdommen.
25. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De ældre i Syddjurs må selv finde nogen til at gøre ordentlig rent i deres hjem frem over
I dag kan de få gjort rent en time hver anden uge, men for at spare 6,5 millioner kroner vil kommunen nu forringe rengøringshjælpen, så det fremover kun bliver hver tredie uge, og kun 45 minutter hver gang.
Formanden for ældrerådet, Molly Thomsen, er rystet.
- Det er katastrofalt, at det er nødvendigt, men alternativet er, at der bliver sparet på genoptræningen, og det ville være endnu mere katastrofalt, siger hun til P4 Østjylland.
Sider