27. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stigningen i racistisk motiverede overfald i Danmark er steget med 58 procent siden år 2000. Det viser den seneste årsrapport fra EU`s agentur for Grundlæggende Rettigheder
Agenturet kritiserer i rapporten Danmark for ikke at have implementeret EU`s direktiv mod racisme i den danske lovgivning.
Årsrapporten kommer samtidig med en undersøgelse fra Catinét foretaget for Københavns Kommune. Den viser, at 27 procent af alle indvandrere og efterkommere af indvandrere i København har følt sig diskrimineret.
27. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Næsten halvdelen af landets kommuner, nemlig 46 procent, står over for større besparelser for at få økonomien til at hænge sammen til næste år
Det viser en ny rundspørge blandt borgmestre og kommunaldirektører, som FOA har fået lavet. En tredjedel af de kommuner, som skal spare, siger, at besparelsen vil ramme bredt. Lidt over hver tiende vil spare på ældreområdet. Det samme gælder for børneområdet. Desuden siger 60 procent af kommunerne, at økonomiaftalen ikke indeholder penge nok til, at de kan levere den service, de ønsker for borgerne, skriver DR.
27. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Laval-udvalgets forslag til at bevare dansk konfliktret efter EU`s Vaxholm-dom fører til A- og B-overenskomster, frygter fagforeningsformand
Betænkningen fra regeringens såkaldte Laval-udvalg lægger tilsyneladende op til at indføre B-overenskomster for udenlandske arbejdsgivere, og det skal vi ikke acceptere, mener Henrik Lippert, formand for Bygge-, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København.
Han tror ikke på LO`s og DA`s forsikringer om, at konfliktretten kan sikres med ni liniers tilføjelse til udstationeringsloven.
27. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af dræbte på de danske motorveje er steget med 38 procent, efter at regeringen i 2004 hævede hastighedsgrænsen til 130 kilometer i timen på udvalgte strækninger. Det viser en rapport fra Vejdirektoratet
Men transportminister Carina Christensen afviser, at ændre på hastighedsgrænserne selvom rapporten dokumenterer, at der er en klar sammenhæng mellem højere fart og flere ulykker. Hun henviser ifølge Danmarks Radio til, at antallet af ulykker og farten samtidig er faldet på de motorvejsstrækninger, hvor farten ikke er blevet sat op.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
BUPL kalder den nye overenskomst det bedst mulige resultat og et godt afsæt for fremtidige kampe
Pædagog Birgit Asveg sidder sammen med en håndfuld kolleger i Børnehuset Sneglehuset, da resultatet af urafstemningen om overenskomstforliget tikker ind på SMS`en.
Selv når man tæller de pædagoger med, der ikke har stemt, siger over halvdelen af samtlige pædagoger i BUPL ja til de 13,2 procent ekstra i løn, forhandlerne efter fire ugers strejke er nået frem til.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Konflikten er slut, men kampen fortsætter, lyder det samstemmende fra Sundhedskartellet efter 86,7 procent af medlemmerne sagde ja til den nye overenskomst
Frugten af to en halv måneds konflikt blev høstet i går, da Sundhedskartellets 120.000 medlemmer stemte et stort ja til den overenskomst, der sikrer dem 13,3 procent mere i løn over de næste tre år.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af HK-medlemmer, som melder partistøtten fra, er faldet fra 2006 til 2007 med flere end 1300. Og sammenligner man perioden fra 2004 til 2007 er der sket et fald på mere end 6.000, skriver hk.dk
HK giver i dag ikke direkte støtte til partier. I stedet er partistøtten gået til konkrete projekter, som HK har haft en faglig interesse i. Ind til videre er der givet støtte til et samarbejde med Socialdemokraterne til et projekt om globalisering og til de Radikale til et projekt om folkesundhed.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mere end 80 ofre for kviksølvforgiftning og pårørende deltog onsdag i et møde for berørte i Grindstedsagen, skriver Fagbladet 3F
- Det har været fantastisk at opleve, hvordan folk har været parate til at åbne sig op og fortælle deres historie. Vi arbejder på at rejse krav for ofrene i sagen, og derfor har vi i 3F sat tilstrækkelige resurser af, så vi kan løse sagen hurtigt, sagde Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand i 3F, efter mødet.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Køen til praktikpladser bliver længere. Antallet af unge, der søger en praktikplads, stiger, samtidig med, at der indgås færre udannelsesaftaler. Det fremgår af de seneste nye tal fra Undervisningsministeriet om praktikpladsudviklingen
I marts og april i år er antallet af indgåede praktikpladsaftaler faldet med henholdsvis fem procent og otte procent i forhold til de samme måneder sidste år.
26. jun. 2008 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En afstemning om EU-undtagelserne er udskudt til engang efter topmødet i oktober. Enhedslisten ønsker særregler om aktionsret og miljø
Planerne om en afstemning kort efter sommerferien om den militære EU-undtagelse er skrinlagt indtil videre.
- Vi behøver en nærmere afklaring af situationen efter det irske nej, før vi tager endelig stilling til undtagelserne, siger Anders Fogh Rasmussen til Ritzau.
Sider