Er Laval-udvalgets forslag en robust løsning eller en vingeskudt dansk model? Det er der delte meninger om i fagbevægelsen

I fredags offentliggjorde beskæftigelsesministeren en rapport fra det såkaldte Laval-udvalg, som har haft til opgave at udrede konsekvenserne af Vaxholmdommen.
Et enigt udvalg anbefaler, at udstationeringsloven ændres, så det af loven fremgår, at fagbevægelsen på visse betingelser har lov til at konflikte mod udenlandske virksomheder, som leverer tjenesteydelser i Danmark.
Udvalget har gransket EF-domstolens dom i Vaxholmsagen mod det svenske bygningsarbejderforbund, og mener nu, at en lovændring med et enkelt slag kan omgå konsekvenserne for konfliktretten i Danmark.
Udvalget foreslår en ekstra paragraf i udstationeringsloven, der fastslår, 'at for at sikre udstationerede lønmodtagere samme aflønning af udenlandske virksomheder som af danske, kan der ligesom mod danske virksomheder anvendes kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af overenskomster.'
Forudsætningen for at etablere konflikt er, at kravet fremgår af en landsdækkende overenskomst på området og at det står klart, hvad lønnen skal være.
Udvalget foreslår, at det bliver op til Arbejdsretten for fremtiden at afgøre, om en konflikt mod en udenlandsk virksomhed er lovlig, det vil sige om de krav der rejses, lever op til kravene i loven.

Fra mini til maks
Ifølge udredningen så vil lovændringen inddæmme den 'mangel' ved dansk lov, som Vaxholmdommen har åbenbaret. Ifølge EF-domstolen skal der være lovhjemmel for den mindsteløn, som udstationeringsdirektivet taler om, som den løn man kan forlange udstationerede arbejdere skal have. Den forudsætning mener udvalget bliver opfyldt med lovændringen.
Men udvalget fastsætter ikke en mindsteløn - i stedet henviser de til lønniveauet i de mest repræsentative landsdækkende overenskomster. Udvalget lægger op til at parterne på arbejdsmarkedet sætter sig sammen og definerer, hvad den 'ikke-mindsteløn' skal indeholde branchevis.
Vaxholmdommen udelukker i sig selv en hel række af de elementer, som danske overenskomster er bygget op af. Men udvalget mener, at det vil være muligt at konvertere både akkordsystemer og for eksempel statistiske oplysninger om løn ind i en lønsats, som man kan præsenterer en udenlandsk virksomhed for.
De fleste faglige ledere og eksperter har ellers været enige om, at Vaxholmdommen netop gjorde udstationeringsdirektivet til et maksimumsdirektiv, fordi dommen siger, at det kun er tilladt at kræve de kernevilkår opfyldt, som bogstaveligt er nævnt i direktivet.

Bred enighed
Laval-udvalget har været ledet af teaterchef Michael Christiansen og arbejdsmarkedets parter og en stribe ministerier og styrelser har siddet med ved bordet.
Derfor er det næppe overraskende, at forslaget til en snuptagsløsning er blevet godt modtaget raden rundt blandt hovedorganisationerne.
Både LO, FTF og DA er yderst tilfredse med forslaget, også beskæftigelsesministeren er fornøjet. Han vil straks efter sommerferien fremsætte udvalgets forslag som et lovforslag.
S og SF er positive overfor udvalgets forslag.
- Det er piskende nødvendigt, at vi hurtigst muligt sikrer fagbevægelsens ret til at indgå overenskomster med udenlandske virksomheder, der udstationerer underbetalte lønmodtagere i Danmark, siger SF`s gruppeformand, Ole Sohn, som understreger, at der er brug for at sikre bedre i EU. Derfor er der brug for en social klausul protokol i tillæg til EU-traktaterne.
Til gengæld mener den socialdemokratiske ordfører at løsningen definitivt sikrer konfliktretten:
- Der er nu med fuld opbakning fra arbejdsmarkedets parter udarbejdet en løsning, der definitivt sikrer konfliktretten i Danmark, efter at den såkaldte Laval-dom ved EF domstolen havde skabt tvivl om grundlaget for den danske arbejdsmarkedsmodel, siger Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov til Net-redaktionen.

Robust model
Hos Bygge-, Anlægs- og Trækartellet, BAT, vurderer man, at løsningsmodellen er et robust forsvar for den danske model i EU.
- Løsningsmodellen indeholder også et forsvar for den danske arbejdsrets autonomi og et forsvar for hele det arbejdsretlige systems opretholdelse, skriver BAT, som hæfter sig ved at akkord, prislister, personlige tillæg og statistik, ifølge modellen kan indgå i beregningsgrundlaget, når lønkravet beregnes for en tiltrædelsesoverenskomst.
- Det er en stor hjælp for fagbevægelsens fremtidige arbejde med at sikre danske løn- og arbejdsvilkår for alle arbejdstagere på det danske arbejdsmarked, lyder det fra BAT.
Til gengæld er man knap så begejstret i Byggefagenes Samvirke i København, som mener at passivitet fra EU og den danske regering tilsammen tvinger Danmark til at tilpasse danske overenskomster til EU`s lovgivning.
- Resultatet af udredningsarbejdet omkring EF-domstolens meget omtalte Laval-dom betyder, at der tilsyneladende nu er mulighed for at konflikte om væsentlige dele af danske overenskomster. Det ser jeg som noget positivt, siger Anders Olesen, formand for Byggefagenes Samvirke i København.
- Men at det har været nødvendigt at tilpasse dansk lovgivning til EF-domstolens krav. Det er et stort problem, at det ikke er lykkedes at sikre konfliktretten i fuldt omfang over for alle dele af overenskomsterne, siger han.

A- og B-hold på arbejdsmarkedet
- Konsekvensen af udvalgets indstilling er en begrænsning af konfliktretten i forhold til virksomheder fra andre EU-lande. Her må vi ikke konflikte for at få den fulde overenskomst. Dermed legaliserer vi et A og et B hold på det danske arbejdsmarked, siger Finn Sørensen, Fagligt Ansvars sekretariat.
Han mener ikke, at udvalgets forslag holder i forhold til EF-Domstolen.
Finn Sørensen henviser til, at Staten Luxembourg i en dom af 19. juni er blevet dømt for at kræve, at virksomheder fra andre EU-lande skal overholde de overenskomster der gælder i Luxembourg.
Den skepsis deles af arbejdsmarkedsforsker ved FAOS, Klaus Pedersen
- Jeg er i tvivl om, hvorvidt den her model er skudsikker og opfylder EF-domstolens og EU-kommissionens krav om klarhed, siger han til Net-redaktionen.
Han vurderer, at Laval-forslaget er et udtryk for, hvor langt arbejdsmarkedets parter har kunnet komme i denne omgang. Fremtiden for den danske model kan fortsat rumme yderligere udfordringer i en EU-sammenhæng, pointerer han.
- Der udestår stadig en opgave, der handler om, hvad der skal pilles ud af de nuværende danske overenskomster, for at vi opfylder udstationeringsdirektivet. Dele af overenskomsterne skal ikke længere gælde for udenlandske arbejdstagere, og dermed bliver der i et eller andet omfang tale om A- og B-overenskomster, og det er man ikke særlig oplysende om i forslaget, siger Klaus Pedersen.

Artiklen er hentet fra www.eufagligt.dk.