08 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Selvom man ikke er medlem af folkekirken, risikerer man alligevel at blive trukket i kirkeskat, når man dør

Det sker, hvis den efterladte ægtefælle, som overtager boet, er medlem af folkekirken. Den afdødes kirkeskat beregnes nemlig ud fra den efterladte forhold til folkekirken. Det vil sige, at en efterladt, der er medlem af folkekirken, skal betale skat for sin afdøde ægtefælle, som ikke var medlem. Skatteministeriet anslår, at denne regel rammer 1000 ægtefæller årligt, skriver Kristeligt Dagblad.

140 - eller otte procent - ud af 1.653 ansatte i den private danske byggesektor er østarbejdere uden dansk arbejds- og opholdstilladelse.

Det viser tal fra Skat, der har været på kontrolbesøg hos 800 danske virksomheder landet over i perioden mellem den 18. september og 13. oktober, skriver Jyllands-Posten.
- Det er næppe et problem, som vil blive mindre i den nærmeste tid, fordi den private byggesektor er overophedet. Derfor er kontrolbesøgene fortsat vigtige, siger kontorchef Tage Christensen.

For første gang nogensinde har en dansk jægersoldat nægtet at gå i krig

Den beslutning kommer nu til at koste ham 30 dage bag tremmer, skriver Nyhedsavisen.
Den unge sergent skulle have været i Irak, men på grund af personlige problemer har han nægtet at tage af sted.
Det vil forsvaret ikke acceptere, og har ved retten i Aalborg ført sag mod soldaten. Dommerne lagde især vægt på at sergenten, som en del af jægerkorpset, har et særligt ansvar for at rykke i krig med meget kort varsel.

Indtil videre bliver der ikke klippet pyntegrønt i to nordjyske statskove. Polsk firma har ikke leveret dokumentation for at løn- og ansættelses-forhold er i orden

For en tid er det slut med polske skovarbejdere i Thy og Buderupholm statsskovdistrikter.
Tirsdag bad Skov- og Naturstyrelsen det polske firma ESL Lesne Produkty om at indstille arbejdet med at klippe pyntegrønt.

Kristelig Arbejdsgiverforening må ifølge egne vedtægter ikke lockoute, men har skrevet drejebog for lockout af frisører for at tvinge dem over på en gul overenskomst

Kristelig Arbejdsgiverforening har skrevet drejebogen bag de udbrudsforsøg, som nogle store frisørmestre har indledt overfor Danmarks Frisørmesterforening. Hensigten er at tvinge frisørmestrenes ansatte over på en 'overenskomst' i Kristelig Arbejdsgiverforenings regi. Og det med tvang skal forstås bogstaveligt.

Står det til Dansk Arbejdsgiverforening, DA, går vi en mørk fremtid i møde fordi der angiveligt er fuld beskæftigelse.

DA har offentliggjort nye tal, som viser, at mangelen på arbejdskraft nu koster job. Og måske vil det også betyde, at der ikke længere vil være råd til hospitalsbehandling for danskerne.
- Vi er simpelthen ramt ind i muren nu, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen ifølge NET-redaktionen:

Fra 1. april bliver alle danske arbejdspladser, private som offentlige, røgfri. Det besluttede et flertal i Folketinget tirsdag

Imidlertid må der stadig ryges på små værtshuse under 40 kvadratmeter. Det medfører, at tjenere og rengøringsansatte diskrimineres, siger 3F-miljøkonsulent Henrik Hansen.
Det bliver også fortsat tilladt at indrette rygebokse på arbejdspladserne og at ryge på enkeltmandskontorer.

Stadig flere bygningsarbejdere fra udlandet arbejder i overenskomstdækkede virksomheder

Det er imidlertid ikke det samme som at de får samme løn og vilkår, som de danske kolleger. Derfor kræver bygningsarbejderne at der bliver mulighed for kontrol med lønudbetalingerne til udlændingene. På en konference i tirsdags i Byggefagenes Samvirke i København var kravet, at det skal med i de kommende overenskomstforhandlinger.

De vil betyde nedskæringer, når landets gymnasier til januar 2008 overgår til det forhadte taxametersystem, lyder beskeden fra undervisningsministeren

Ikke alle gymnasier skal forvente at få lige så mange penge fra staten, når de overgår til taxameterordning. Det gjorde undervisningsminister, Bertel Haarder, klart i et åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Flere lavtuddannede end højtuddannede lider af kroniske sygdomme. Det viser en undersøgelse af sundheden i den kommende Region Midtjylland

Der er social ulighed i folkesundheden.
Det er én af konklusionerne i sundhedsrapporten Hvordan har du det?, der er foretaget blandt borgerne i de 19 kommuner, der fra nytår danner Region Midtjylland.

Sider

Abonnér på RSS - Indland