11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

iForlig om arbejdsmiljø betyder flere penge til Arbejdstilsynet, men der ingen styrkelse af det lokale arbejdsmiljøarbejde , vurderer Janne Hansen, Fagligt Ansvar

af Hans Brinkmann
En styrkelse af arbejdsmiljøet indgik som en del af velfærdsforliget. I forrige uge blev regeringen og forligspartierne bag forårets velfærdsforlig enige om, hvordan arbejdsmiljødelen skal udmøntes.
Der skal bruges 70 millioner kroner mere om året til Arbejdstilsynet (AT) de næste tre år, forliget udmønter, hvordan pengene skal bruges.

En svensk postgigant er på vej ind på det danske marked. Det private firma CityMail roser EU-kommissionens planer om at nedbryde de nationale postmonopoler

Til januar begynder den svenske postgigant, CityMail, at køre med post over 50 gram i hovedstadsområdet - lige fra Gilleleje i nord til Køge i syd.

Polske bygningsarbejdere er i gang med at bygge luksusboliger i Ørestaden på Amager. Lejlighederne kommer til at koste mellem 2,2 og 6,5 millioner kroner. Men polakkerne oplyser, at de kun får 12 kroner i timen og arbejder 12 timer om dagen, skriver 3F`s nyhedsbrev

Polakkerne er ansat i det polsk registrerede firma Nova Bau. Firmaet har hidtil kategorisk afvist at tegne overenskomst og er omfattet af blokade og sympatikonflikt. Nu håber byggefagforeninger imidlertid, at det vil lykkes at få overenskomst med Nova Bau.

I går fortsatte de ansatte i ældreplejen i Ny Frederikssund Kommune deres strejke. Det betyder, at de ældre må nøjes med den personlige pleje, mens rengøring og tøjvask må vente

De 150 social- og sundhedsarbejderne er utilfredse med det budget, som byrådet vedtog i torsdags. Nedskæringer på ældreområdet vil resultere i dårligere rengøring og ringere pleje af de ældre, mener de strejkende, der håber på at få politikerne i tale.

Stress er ikke kun noget de højtuddannede får, selvom der er meget fokus på den gruppe lige nu. Der er en overhængende fare for, at vi glemmer de kortere uddannedes stress, mener direktør for Arbejdsmiljøinstituttet, Palle Ørbæk

- Jeg er dybt bekymret for, at man glemmer den traditionelle form for stress. Jeg tror, den er langt mere omfattende, end de veluddannedes stress, siger han til Politiken og tilføjer, at disse grupper ofte går for sig selv med stressproblemerne.

Fra næste år skal omkring 100 thyboer klare sig uden den praktiske hjælp, de i dag er visiteret til. FOA er bekymret over udviklingen

Det er slut med at få støvsuget eller vasket gulv en time hver fjortende dag.
Den besked får omkring 100 thyboer som konsekvens af byrådets beslutning om at spare på hjemmehjælpen i Ny Thisted Kommune næste år.

På fem år er omsætningen i den danske våbenindustri steget med 50 procent til 4,7 milliarder kroner

Krigene i Irak og Afghanistan og regeringens loyalitet overfor USA betaler sig - i hvert fald for den danske våbenindustri. Sidste år omsatte den danske våbenindustri for ikke mindre end 4,7 milliarder kroner.
Formanden for våbenindustriens lobbyorganisation, Brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark, Ena Bjerregaard, takker den danske udenrigspolitik for fremgangen.

En indtægt på 6.000 kroner om dagen. Det er virkeligheden for nogle boligejere

Gennem de sidste tre måneder er prisen på en 200 kvadratmeter stor villa i Gentofte steget med 533.000 kroner. Det svarer til næsten 6.000 om dagen eller 250 skattefrie kroner i timen, skriver Berlingske Tidende.
I Nordsjælland og omkring København er prishoppet på huse på fire til fem procent alene siden årets andet kvartal.
Set i forhold til for et år siden ligger huspriserne i København nu 30 procent højere, mens de i Nordsjælland er 32,4 procent højere.

En 15-årig dreng fra Sri Lanka, der som den første mindreårige i Danmark står til at blive udvist mod sin vilje, skjuler sig i øjeblikket for politiet

I går morges troppede to politimænd op foran Rams' hjem i Ebeltoft, for at sende ham ud af landet, men han var forsvundet.

I Ny Frederikssund Kommune er utilfredsheden stor over besparelserne i ældreplejen. Hvem kan vaske tøj på en halv time, spørger de stejkende

Tirsdag var der langt mellem de ansatte på plejehjemmene i Ny Frederikssund Kommune. Kun det absolut mest nødvendige personale sørgede for, at de ældre fik mad og personlig hjælp. Resten havde nedlagt arbejdet sammen med de øvrige ansatte i ældreplejen i protest mod nedskæringer på området til næste år.

Sider

Abonnér på RSS - Indland