iForlig om arbejdsmiljø betyder flere penge til Arbejdstilsynet, men der ingen styrkelse af det lokale arbejdsmiljøarbejde , vurderer Janne Hansen, Fagligt Ansvar

af Hans Brinkmann
En styrkelse af arbejdsmiljøet indgik som en del af velfærdsforliget. I forrige uge blev regeringen og forligspartierne bag forårets velfærdsforlig enige om, hvordan arbejdsmiljødelen skal udmøntes.
Der skal bruges 70 millioner kroner mere om året til Arbejdstilsynet (AT) de næste tre år, forliget udmønter, hvordan pengene skal bruges.
- Det er positivt, at der afsættes flere penge til Arbejdstilsynet. Men man skal bare huske, at det kun dækker de næste tre år, det er ikke en permanent tilførsel af ressourcer. Samtidig bliver der fortsat skåret 'planmæssigt' et par procent om året, som der er blevet i mange år, siger Janne Hansen, Fagligt Ansvars arbejdsmiljøgruppe.
Fagligt Ansvar har tidligere kritiseret velfærdsforliget, fordi det forringer efterlønnen uden at sætte massivt ind over for årsagerne til, at folk må trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. Styrkelsen af arbejdsmiljøindsatsen er kun et plaster på det sår, lød kritikken i foråret.
- Det her stopper jo ikke, at folk har brug for at gå på efterløn. Men man anerkender dog, at nedslidningen er årsag til, at mange går på efterløn. Den erkendelse er udmærket, siger Janne Hansen.
Hun glæder sig over, at en særlig indsats over for enkelte brancher igen bliver mulig, det blev ellers afskaffet ved den forrige reform af arbejdsmiljøloven.
50 millioner kroner skal bruges til at såkaldt intensiveret tilsyn med brancher og jobgrupper, som særligt er truet af nedslidning. Det skal der ansættes 80-85 nye tilsynsførende til.
- Det er rigtigt godt, at man igen kan sætte særlig fokus på brancher, hvor der er meget nedslidning. Det gælder brancher som restauration, pleje, rengøring og byggeområdet. Nogle af dem kan nu blive trukket ud til en særlig indsats mod nedslidning. Erfaringerne fra tidligere viser, at branche indsatser kan give et løft til arbejdsmiljøet. Men det var en indsats som regeringen afskaffede ved sidste reform, siger Janne Hansen.

To kasketter
En anden stor klump i forliget er 'udvidet vejledning', hvor AT får tilført 15 millioner kroner og 20-25 nye ansatte. Den udvidede vejledning tilbydes nogle af de virksomheder, som får påbud om ergonomi og psykisk arbejdsmiljø. Vejledningen forventes at tage en time i gennemsnit.
Men det er at blande den dømmende og udøvende myndighed, når Arbejdstilsynet både skal give påbud og give råd om, hvordan problemer skal løses, mener Janne Hansen.
- Det er noget rod, der bør være vandtætte skodder mellem tilsynsmyndighed og rådgivning. Først giver AT et påbud om at løse et problem, som de bagefter skal vejlede om. Til sidst skal de tage stilling til, om virksomheden har løst problemet. De kommer til at kontrollere sig selv på den måde. Det er høj service til virksomhederne, jeg synes ikke vi skal bruge statsmidler til at rådgive private firmaer, det må de selv betale for. Samtidig kan man tvivle på, hvor meget vejledning man kan give på en time, der er grund til at følge det kritisk, siger hun.

Psykisk arbejdsmiljø
Forliget lægger op til, at det psykiske arbejdsmiljø skal prioriteres højere i Arbejdstilsynets indsats.
- Det er positivt, at man nu strammer op. Blandt andet kan Arbejdstilsynet for fremtiden give påbud om, at en virksomhed skal sætte gang i en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Samtidig kan de blive pålagt at bruge en autoriseret rådgiver, det vil ofte betyde den tidligere bedriftssundhedstjeneste eller et af de store rådgivningsfirmaer. Det er et skridt i den rigtige retning, siger Janne Hansen.
Som noget nyt skal det psykiske arbejdsmiljø indgå i fremtidens virksomhedsscreeninger. I forliget peges der på tre emner, som skal indgå. Det handler om, hvilke krav der er til de ansattes arbejde, hvilken indflydelse man har på eget arbejde og hvilken støtte man får fra ledelse og kolleger i jobbet.

Vilje og evne!
Endelig afsættes der fem millioner kroner til såkaldt uvildig vejledning til virksomhederne, det svarer til cirka otte tilsynsførende.
De skal tilbyde virksomheder vejledning i, hvordan de kan gribe arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø an, inden der falder et egentlig påbud fra AT. En type vejledning som typisk lå hos BST tidligere.
- Men det rejser det samme problem som den udvidede vejledning. Arbejdstilsynet får begge kasketter på, og skal både føre tilsyn og vejlede, siger Janne Hansen.
Forliget forholder sig ikke til, hvordan arbejdsmiljøet har det på det virksomheder, som har fået certifikat på et godt arbejdsmiljø. Og det bekymrer Janne Hansen.
- Der er forlydender om, at certificerede virksomheder får påbud fra AT. Men der er intet i forliget, som forholder sig kritisk til, at arbejdsmiljøet ikke altid er i orden på de virksomheder, som ellers har certifikat på det. Man lader som om, at alt er i skønneste orden, det er dybt bekymrende, siger Janne Hansen.

Mindre faglig indflydelse
- Trods de bedre muligheder for påbud og fokus på nedslidning og psykisk arbejdsmiljø, så ændrer det ikke ved, at man har smadret det tætte samspil, der var mellem sikkerhedsorganisation og rådgivning i BST-ordningen. Den direkte og lokale indflydelse på arbejdsmiljøet er svækket, og det ændrer forliget ikke ved, siger Janne Hansen.
- Arbejdsmiljøet bliver hængt op på jura og paragraffer, vi har mistet en del af den lokalt forankrede indsats. Det er vigtigt for dynamikken i arbejdsmiljøarbejdet, at folk kan genkende sig selv, at det er de problemer, folk oplever, som der bliver gjort noget ved. I stedet for et BST-system i tæt kontakt med sikkerhedsrepræsentanterne får vi et tungt system, hvor rådgivningen i høj grad bliver afhængig af Arbejdstilsynet. Fagbevægelsen er kørt ud på et sidespor og mister indflydelse på indsatsen, siger hun.
- Der er intet i forliget, som styrker sikkerhedsrepræsentanternes indflydelse, eller som styrker fagbevægelsens indflydelse. Arbejdstilsynet får lidt flere muskler, det er godt for nogen brancher, men det løser ikke problemerne alle steder, siger Janne Hansen.

Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside, www.fagligtansvar.dk. Overskrift er indsat af Arbejderen.