06. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Sidste weekends tegneseriefestival Komiks.dk kræver mediets ret som andet og mere end barnlig underholdning
af Helene Caprani
Tegneseriemediet er langt mere end blot underholdning for børn og barnlige sjæle. Det bliver til fulde bevist på Danmarks eneste tegneseriemesse, Komiks.dk.
På festivalens anden ombæring er søgningen langt større end for halvandet år siden, og lokalerne – Kedelhallerne på Frederiksberg – synes særdeles trange.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringen vil nu bevilge 37 millioner kroner til at forbedre forholdene for børnene på de danske asylcentre. Det oplyser Rikke Hvilshøj, ifølge DRNyheder
Løftet kommer få timer før Folketinget skal diskutere de stærkt kritiserede vilkår, som asylbørnene lever under. Socialdemokraterne, de radikale, SF og Enhedslisten har her stillet en lang række konkrete forslag til forbedringer.
Pengene skal først og fremmest bruges til klub- og fritidsaktiviteter, samt modersmålsundervisning, oplyser Hvilshøj.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Chaufførerne ved Århus sporveje er utålmodige og indkalder til stormøde på mandag for at få besked om, hvad der foregår
Bybus-chaufførerne i Århus indkalder til stormøde på mandag. De vil have besked om, hvor forhandlingerne mellem FOA og ledelsen ved Århus Sporveje står.
Noget tyder på, at forhandlingerne ikke kører så godt, selv om ledelsen og Kommunernes Landsforening har indrømmet, at vagtplanerne er ulovlige i forhold til pauser aftalt i overenskomsten.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ledelsen i NNF ser gerne, at medlemmerne sætter kravet om uddannelse øverst på listen over
OK-krav. 400 tillidsfolk på stormøde pegede i stedet på løn som det vigtigste
Hvilke krav skal Nærings- og Nydelsesmiddelarbejder Forbundet (NNF) vægte til overenskomstforhandlingerne 2007? spørger forbundets ledelse medlemmer og tillidsfolk.
Spørgsmålet rejses i en netop udsendt overenskomstavis fra forbundet og blev også sat til debat på et stormøde med 394 tillidsrepræsentanter for godt 14 dage siden i Odense.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
- Endnu engang har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen og Dansk Arbejdsgiverforening misbrugt en undersøgelse til at mistænkeliggøre de ledige og deres vilje til at søge arbejde, siger hovedkasserer i Dansk Metal, Torben Poulsen
Han hentyder til undersøgelsen foretaget af Rambøll om lediges lyst til at arbejde. Med henvisning til undersøgelsen fremførte Venstre-ministeren og Arbejdsgiverforeningen i Børsen den påstand, at kun hver anden arbejdsløs vil i job.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
10. maj sætter BUPL, Danmarks Lærerforening, 3F, HK og FOA fokus på tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Det sker på en høring i Den sorte Diamant i København kl. 9-13.00
De fem forbund undrer sig over regeringens udspil til velfærdsreformer, ikke mindst forslagene der berører de ældre på arbejdsmarkedet.
- Vi ønsker en langt mere nuanceret debat om, hvorfor danskerne forlader arbejdsmarkedet, og hvor værktøjerne til at udskyde tilbagetrækningen baseres på gulerødder og ikke på stokke-metoder, lyder det fra forbundene.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Industrien skal for alvor kunne sætte gang i salget af de vitaminberigede fødevarer: Forbrugerministeren klar til at stemme for ny EU-forordning
Forbrugerminister Lars Barfoed er klar til at droppe den danske modstand i EU mod at lade fødevareindustrien reklamere for de såkaldte funktionelle fødevarer, der kunstigt er tilsat eksempelvis vitaminer og mineraler. Fremover får fødevarevirksomheder som Kelloggs, Unilever og Nestlé ret til at skrive udenpå deres produkter, at de har en sundhedsfremmende virkning, fordi de er tilsat vitaminer.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Spillerforeningen og organisationen MIXeurope starter sammen en antiracistisk kampagne omkring fodboldverdenen
På søndag den 7. maj vil spillerne til alle kampe i superligaen løbe på banen med et baner med teksten: 'Giv racismen det røde kort!' Dermed er kampagnen af samme navn fløjtet igang.
Initiativet er taget af den danske spillerforening sammen med den europæiske organisation mod fremmedhad, MIXeurope. Kampagnen har været under forberedelse længe.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Regeringens stramninger af udvisningsreglerne er et klart brud på FN`s flygtningekonvention. Det siger FN`s flygtningehøjkommisariat UNHCR
Med regeringens stramninger indføres der et nyt begreb, betinget udvisning, som domstolene kan idømme ved kriminalitet, der er tæt på en udvisningsdom.
- Det er beklageligt, og vi håber på, at lovforslaget i sin nuværende form ikke bliver vedtaget, siger Pål Aarsæther, talsmand for UNHCR.
05. maj. 2006 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tvinds leder Mogens Amdi Petersen og talsmand Poul Jørgensen skal dømmes til mindst fem års fængsel. Seks andre Tvindledere skal i fængsel imellem to og fire år. Samtidig skal de dømmes til at betale de penge tilbage, som de har snydt skattevæsnet for
Det var anklager politimester Poul Gades krav, da slutspillet omkring den årelange Tvindsag blev indledt onsdag. Retssagen drejer sig om 75 millioner kroner, som 339 medlemmer af Tvinds lærergruppe har indbetalt til Tvinds humanitære fond.
Sider