Sidste weekends tegneseriefestival Komiks.dk kræver mediets ret som andet og mere end barnlig underholdning

af Helene Caprani
Tegneseriemediet er langt mere end blot underholdning for børn og barnlige sjæle. Det bliver til fulde bevist på Danmarks eneste tegneseriemesse, Komiks.dk.
På festivalens anden ombæring er søgningen langt større end for halvandet år siden, og lokalerne – Kedelhallerne på Frederiksberg – synes særdeles trange.
Messeområdet er stadig domineret af de store forlag Egmont og Carlsen, med dertilhørende storøjede Disney-dyr og japansk metervare. Men det ulmer i undergrunden.
Denne gang virker de små kunstnere og forlag, der i høj grad har æren for den danske serieproduktions nylige opblomstring, særligt opsatte på at kræve deres portion af publikumsinteressen.

Et idealistisk forlag
En af de mere livlige stande tilhører enmandsforlaget Fahrenheit, der udelukkende udgiver danske hæfter.
Bag Fahrenheit står Paw Mathiasen, der paradoksalt nok tjener til livets ophold hos giganten Carlsen.
– Forskellen på Fahrenheit, og så Egmont og Carlsen, er jo budgettet. De kan sælge et dårligt produkt, fordi de bruger enorme summer på reklame, har et kæmpe distributionsnet og dominerer markedet. De er på en økonomisk mission, ikke en kulturel, mener Paw Mathiasen, der begyndte at udgive små seriehæfter allerede som 13-årig.
– Fahrenheit er mere smidigt. Jeg kan udgive det, jeg kan lide, i stedet for det jeg kan sælge. På den måde er det vel et idealistisk foretagende, mener han.
– Det er meget vigtigt at udgive danske tegneserier, fordi det videreudvikler vores tradition. Men det ér en niche, og jeg bliver nok aldrig rig på denne måde, erkender han med en vis stolthed.

Alle typer er fans
To tegnere, der er i »stald« hos Fahrenheit, er Ib Kjeldsmark og Lars Horneman. Begge har et nyt album til salg på messen, som de både har skrevet og tegnet.
Lars Horneman med »Frida i Sverige«, som er tredje album i serien om en hårdtslående amatør-privatdetektiv. Adspurgt om årsagen til, at han har valgt en kvindelig hovedperson, ser han nærmest uforstående ud.
– Det gør ingen forskel. Det er jo ikke nogen seksuel serie, og jeg har ingen interesse i at kommentere kønsundertrykkelse. Hun kunne lige så godt være en mand, mener Lars Horneman, der vedgår en stærk inspiration fra serieheltinder som Natacha og Linda (»Linda og Valentin«), der begge som Frida er krydret med hverdagssituationer og dybere personkarakteristik.
– Jeg håber festivalen er kommet for at blive. Man ser salgstallene og tænker: »Er der overhovedet et marked?«. Men her kan vi se alle mulige typer, der er fans. I modsætning til USA, hvor tegneserie-fan’en stadig er den store, fede, svedlugtende mand, konstaterer Fridas ophav og tager en slurk fadøl.
Kollegaen nikker
– Man kan ikke se nogen links til, hvem der køber hvilke albums i boderne. Alle tegnere vil gå hjem med fornyet håb for fremtiden, spår Ib Kjeldsmark.
Hans album »Sloth«, der handler om et dovendyrs rejse til »Galloping Norway« er et af årets mest spændende og nyskabende udgivelser.
– Det blev et dovendyr, fordi de stammer fra øgler og bare kommer ud i verden og ikke laver en skid. Hæftet er supereskapistisk – det foregår i et fantasiland, hvor alt flyder. Men der er også realistiske elementer, som for eksempel ham der vil myrde sin chef i burgerbaren, som er et dumt svin. Det stammer fra mine egne oplevelser, afslører Ib Kjeldsmark.
Sproget i »Sloth« er en mærkværdig blanding af dansk og engelsk, og skaberen har en ganske simpel forklaring.
– Der er et tidspunkt, hvor de synger. Og jeg syntes sgu, at det var mest rock’n’roll at synge på engelsk. Jeg synes bare det lyder sejt...
I’m a poet and I know it! Alle burde tale ét stort blævresprog, mener Ib Kjeldsmark, der vurderer at festivalen ikke blot skaber fornyet opmærksomhed om mediet men også tættere bånd mellem tegnerne.

Når mænd tegner
Standen for det lille forlag med det sigende navn Dansk Undergrund byder på satire og mærkværdigheder, mest i sort/hvid, samt én af de få kvindelige tegnere på festivalen.
Ina Korneliussen er 22 og har tegnet det lille hæfte »Donut og Planke« om to kvinder, der løser hverdagens problemer på vidt forskellig facon.
– Den startede som en satire over Bridget Jones og den slags, men efterhånden kom der mere kød på. Det er et hverdagsdrama, en slags fjollet socialrealisme, forklarer hun.
Det er tydeligt for Ina Korneliussen, hvorfor tegneserieverdenen er så mandsdomineret.
– Når mænd tegner, er mænd helte, og kvinder til en vis grad objekter.
Derfor bliver drengene ved med at læse om de stereotype figurer, mens kvinderne finder noget andet at lave. Men efterhånden som tegneserien bliver accepteret som kunstart, vil også flere kvinder fatte interesse.
– Hvis man vil leve af at tegne tegneserier, bliver man også nødt til at lave nogle ting man ikke helt føler for, sukker Ina Korneliussen.
– Så jeg er nødt til at tage en uddannelse, forklarer tegneren, hvis næste projekt er en actionserie om en kvindelig politibetjent i provinsen.
Komiks.dk bød også på stjerner som amerikanske Gilbert Shelton
(Flipkompa’niet) og danske Rune T. Kidde (mange udgivelser) – men der er ingen tvivl om, at undergrund og nicheproduktion får større og større opmærksomhed. Og med rette.

www.komiks.dk