07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Irakdebat i Folketinget blev kort afbrudt med råb og sang imod besættelsen. Men der var bred opbakning i salen til at fortsætte besættelsen af Irak

- Vi er meget glade for den store tilslutning, der er i Folketinget til at fortsætte vores engagement i det sydlige Irak. FN beder os om at blive, og den irakiske regering nærmest trygler os om det, sagde Helge Adam Møller, ordfører for de Konservative, fra Folketingets talerstol torsdag.

Psykisk syge eller andre, der har økonomiske problemer, fordi de er ramlet ind i kontanthjælpsloftet eller er modtager af den lave ungdomsydelse, skal alligevel ikke regne med en håndsrækning fra statsministeren

I Folketingets spørgetid onsdag slog Anders Fogh Rasmussen og socialminister Eva Kjer Hansen fast, at kontanthjælpsloftet er kommet for at blive.

Det skoleforlig, som VK-regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne blev enige om tirsdag, vækker vrede i lærerkredse

- Forligspartierne bør droppe det forlig og gå i dialog med os og øvrige eksperter, skriver 100 kredsformænd og bestyrelsesmedlemmer fra Danmarks Lærerforening forsamlet til konference i Kolding.
DLF-repræsentanterne kritiserer forliget for at 'være gennemsyret af detailstyring, som er udtryk for mistillid til såvel lærere som kommuner'.

Under overskriften ¤¤Drop terrorfrygten og terrorpakken - beskyt dig mod det der truer¤¤, delte unge fra DKP/ML onsdag eftermiddag kondomer og løbesedler ud på gaden i København

- Terror er i virkeligheden slet ikke den største trussel mod vores helbred. Derimod dræber rygning, trafik og aids langt flere. Det samme gør sult, krig og fattigdom. Hvis politikerne vil gøre risikoen for terror mindre herhjemme, kan de starte med at trække de danske soldater ud af Irak, fastslår Marie Christensen over for Arbejderen. Hun er med i DKP/ML og deltog i uddelingen.

Chaufførerne hos både Arriva og Connex strejkede videre torsdag. Årsagen er dårligt vedligeholdte busser. HUR beklager og vil indkalde selskaberne til møde

På et faglig møde torsdag morgen besluttede chaufførerne ved Arriva at fortsætte den strejke, som startede onsdag morgen.
Også hos Connex blev der strejket i går. I alt var 27 buslinjer strejkeramt strejkeramt i går.

Andengenerations indvandrerkvinder kommer i langt højere grad i arbejde end deres mødre kommer ud på arbejdsmarkedet

Det viser en LO analyse. Den viser også, at indvandrer-kvindene arbejder stort set lige så meget som mændene. Og det er et mønsterbrud, mener LO`s cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen.
- Her er tale om piger, der er vokset op med hjemmegående mødre, men som bryder et kulturmønster og vælger at ligne de danske kvinder i stedet for at ligne deres mødre, siger han til Politiken.

Om senest tre måneder afgør Østre Landsret om 3F har svigtet sit rådgivningsansvar og gjort sig skyldig i manglende erstatning til bortvist tillidsmand

Mandag og tirsdag dannede Østre Landsret rammen om en usædvanlig retssag - et fagforeningsmedlem imod sit eget forbund, 3F.
Sagen går tilbage til 4. juli 2000, hvor 12 ophængere på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Skovsgaard ved Brovst blev bortvist.

Opdelingen af piloterne i nationale selskaber skal bane vejen for dårligere løn og længere arbejdstid. SAS har indledt et velforberedt angreb på de ansatte

I går eftermiddags valgte de 150 piloter ved SAS at afblæse den strejke, som de har gennemført siden mandag morgen. Men det sker under protest.
Årsagen er nemlig, at SAS-ledelsen har meddelt, at hver enkelt pilot vil blive truet med en fyreseddel, hvis de nægter at flyve.

27 Arriva og Connex buslinier stod onsdag stille i København og Køge. Busserne i Køge kommer på gade igen i dag, men hvad chaufførerne i København gør, er usikkert, skriver DR Regionalen

Baggrunden for busstrejken er skramlende busser, der ikke bliver repareret. Der er ingen ordentlig varme i busserne, bremserne svigter, dørerne gaber, rattet kan ikke indstilles og chaufførerne mener ikke, der er lys nok på bussen.
Det har chaufførerne i Køge påtalt siden oktober, hvor buskørslen blev overtaget af Connex fra Arriva. Onsdag slap tålmodigheden op.

LO Storkøbenhavn og Byggefagenes Samvirke i København mødtes onsdag med repræsentanter fra LO i London, Stockholm og Helsingfors

Mødet handlede om hvordan fagforeningerne kunne bakke op bag protesterne imod servicedirektivet og hvordan protesterne kan følges op af lokale initiativer i de hele EU.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS, er ved at forberede en demonstration mod direktivet den 14. februar i Strasbourg. LO Storkøbenhavn arbejder på at få en underskriftsindsamling op at stå.

Sider

Abonnér på RSS - Indland