17 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Chauffører satte trumf på

Chauffører satte trumf på

Fredag, 27. januar, 2006, 00:00:00

Chaufførerne hos både Arriva og Connex strejkede videre torsdag. Årsagen er dårligt vedligeholdte busser. HUR beklager og vil indkalde selskaberne til møde

På et faglig møde torsdag morgen besluttede chaufførerne ved Arriva at fortsætte den strejke, som startede onsdag morgen.
Også hos Connex blev der strejket i går. I alt var 27 buslinjer strejkeramt strejkeramt i går.
- Kollegerne ville give ledelsen en dag mere til at få bragt de mange fejl på busserne i orden. Fejlene begrænser sig ikke til manglende varme i busserne, som man kan få indtryk af ved at læse på Arrivas hjemmeside. Vi har over lang tid også meldt fejl på sidespejle, på dørene og mange andre konkrete ting, siger tillidsmand Hans Erik Rasmussen til Arbejderen.
På Arrivas hjemmeside kan man læse, at chaufførerne nedlagde arbejdet, fordi de var utilfredse med manglende snerydning og 'problemer med varme i enkelte busser'.
Torsdag morgen hed det, at sneen var fjernet og varmen blevet lavet. Derfor var driftsdirektør John Borchers forundret og meget skuffet over, at chaufførerne ikke genoptog arbejdet.
- Vi arbejdede hele dagen i går (onsdag, red.) på at imødekomme kravene og var glade for, at alle problemerne var blevet løst her til morgen. Alligevel har chaufførerne altså valgt at gå hjem i dag. Det er helt uforståeligt for mig, udtaler John Borchers.
Hans Erik Rasmussen siger, at ledelsen ved strejkens start blev gjort opmærksom på, at chaufførernes utilfredshed gik på andet end snerydning og varmeproblemer.
- Ved at lade busserne stå en ekstra dag, har chaufførerne understreget, at de mener det alvorligt, når de siger, at buserne skal laves, siger Hans Erik Rasmussen.
Hovedstadens trafikselskab, HUR, beklager overfor kunderne og har indkaldt busselskaberne til møde.
'HUR har gennem lang tid haft fokus på den manglende veligeholdesle af busserne - både gennem forhandlinger og ved at udstede bøder for dårlig kvalitet til de to pågældende entreprenører. HUR har desværre haft bødeblokken rigtig meget fremme på det fremme på det seneste', skriver trafikselskabet i en pressemeddelelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 19:01

Indland