30 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

CIA bortførte tilbage i 1995 dansk-egypteren Abu Talal. Hans familie har ikke set ham siden

Amnesty International mener, at Udenrigsministeriet skal genåbne en sag fra 1995 omkring dansk-egypteren Abu Talals forsvinding. Nye oplysninger peger i retning af, at den amerikanske efterretningstjeneste CIA i 1995 bortførte ham i Kroatien.
Abu Talal fik i 1991 politisk asyl i Danmark, fordi han var dømt til døden i Egypten for medlemskab af den islamiske gruppe Jama`a al Islamiya. Abu Talals kone og børn bor stadig i Danmark.

I onsdags fremsatte skatteminister Kristian Jensen et lovforslag, der skal lukke det skattehul, som siden 1998 har stået pivåben for de berygtede kapitalfonde

Ikke mindst skulle lovforslaget forhindre, at de nye ejere af TDC kan bruge hullet og lænse statskassen for 1,5 milliarder kroner om året.
Men lovforslaget ikke godt nok, og det vil ikke stoppe de nye TDC-ejere. Det vurderer skatteekspert Christen Amby, der er medlem af Skatterådet, overfor Jyllands-Posten.

I onsdags fremsatte skatteminister Kristian Jensen et lovforslag, der skal lukke det skattehul, som siden 1998 har stået pivåbent for de berygtede kapitalfonde

Ikke mindst skulle lovforslaget forhindre, at de nye ejere af TDC kan bruge hullet og lænse statskassen for 1,5 milliarder kroner om året.
Men lovforslaget ikke godt nok, og det vil ikke stoppe de nye TDC-ejere. Det vurderer skatteekspert Christen Amby, der er medlem af Skatterådet, overfor Jyllands-Posten.

Den 24-årige flygtning Ashkan, der var offer for tortur i sit hjemland Iran, fik i går grønt lys til at føre retssag mod Flygtningenævnet

Dommerne i Østre Landsret bestemte, at sagen skal fortsætte. Afgørelsen er et nederlag til Flygtningenævnet, som havde krævet, at retten afviste sagen.
Den 24-årige iraner kræver en erstatning på 250.000 kroner, fordi Flygtningenævnet i 1999 sendte ham tilbage til Iran, hvor han i landets fængsler blev udsat for tortur. Han blev blandt andet hængt op i håndjern og fik elektriske stød.

12 forfattere vil ikke stiltiende se på, mens regeringen indfører stadig strammere regler for flygtninge og indvandrere i Danmark

De retter i Politiken i går en skarp kritik af udlændingepolitikken som 'splitter familier, skiller forældre fra børn, mænd fra hustruer og sender politisk forfulgte i armene på deres forfølgere'. Blandt de tolv er Suzanne Brøgger, Ib Michael, Klaus Rifbjerg og Kirsten Thorup.

Pentagon bruger 1,8 millioner kroner på at øge sit skrantende image ved at sprede pro-amerikansk propaganda verden over.

Den folkelige modstand mod USA`s krig i Irak, Afghanistan og mod terror vokser verden over.
Det vækker bekymring i indercirklen om præsident George Bush. Derfor skal det udenlandske mediebillede af USA vendes.
Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har afsat 300 millioner dollars, svarende til 1,8 milliarder kroner, til formålet.

Formænd for en række akademiske forbund er parate til at afskaffe efterlønnen.

Lars Bytoft Olsen, formand for Ingeniørforeningen udtaler ifølge Net-Redaktionen, at hvis ordningen fremover alligevel kun bliver forbeholdt de kortuddannede, så foretrækker han helt at sige farvel til den.

EU`s østudvidelse 1. maj 2004 har haft en meget begrænset betydning for udviklingen på det danske arbejdsmarked

Det konkluderer Rambøl Management i en analyse om EU-udvidelsens betydning.
Rambøl Management ser heller ingen risiko for nogen markant ændring af tilgangen af arbejdere fra de nye EU-lande i de kommende år.
Rapporten er lavet, fordi den danske regering pr. 1. maj 2006 skal meddele EU-kommissionen om, hvorvidt Danmark ønsker at videreføre sin overgangsordning.

Præstationsfremmende stoffer som amfetamin og kokain er et voksende problem i danske virksomheder, skriver industriens Dagblad

- Stofferne vinder større og større indpas både privat og på arbejdspladserne. Stadig flere veluddannede mennesker med gode job må behandles. Der er tale om en ny generation af stofafhængige, siger Anne-Grete Nyeng fra behandlingscentret Cenarps.
Det er især de yngre, der bruger narkotika på arbejdspladsen. Blandt andet HK oplever, at flere og flere af deres medlemmer har problemer med narkotika.

De slovakiske håndværkere i Røjle tager på juleferie i dag. Men blokaden fortsætter julen over.

De fem slovakiske håndværkere, der arbejder på et hus i Røjle på Vestfyn for firmaet Blanaz, tager i dag på juleferie. Det oplyser ejeren af firmaet, Peter Rakusinec.
Men det får ikke 3F og TIB til at trække blokadevagterne hjem på juleferie. Ifølge næstformand i TIB Aarup, Peter Svensson, planlægger firmaet at få danske firmaer til at udføre el- og kloakarbejde mens slovakerne er på juleferie.

Sider

Abonnér på RSS - Indland