Den 24-årige flygtning Ashkan, der var offer for tortur i sit hjemland Iran, fik i går grønt lys til at føre retssag mod Flygtningenævnet
Dommerne i Østre Landsret bestemte, at sagen skal fortsætte. Afgørelsen er et nederlag til Flygtningenævnet, som havde krævet, at retten afviste sagen.
Den 24-årige iraner kræver en erstatning på 250.000 kroner, fordi Flygtningenævnet i 1999 sendte ham tilbage til Iran, hvor han i landets fængsler blev udsat for tortur. Han blev blandt andet hængt op i håndjern og fik elektriske stød.
I 2003 lykkedes det ham igen at flygte og nå frem til Danmark, hvor han så endelig blev bevilget asyl.
En advokat for Flygtningenævnet siger, at man nu vil overveje, om afgørelsen skal indbringes for Højesteret.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278