14. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Rengøringsfirma uden overenskomst vil spise ansatte af med 70 kroner i timen. 3F vil tage sagen op med amtet.
Lokalpsykiatrisk Center i Århus har udliciteret deres rengøring til BRS Miljø, som ikke har overenskomst.
Den manglende overenskomst har Engin Doganci fået at føle. BRS Miljø vil nemlig spise ham af med 70 kroner i timen for at gøre rent i weekenderne. Han har over for firmaet gjort opmærksom på at han havde krav på 128 kroner med weekendtillæg.
14. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Bertel Haarder vil begrænse Flygtningenævnets uafhængighed. Advokatrådet protesterer.
Integrationsminister Bertel Haarder har fremlagt forslag til ændring af udlændingeloven. Forslaget vil betyde en voldsom begrænsning af Flygtningenævnets uafhængighed, og møder derfor kritik fra Advokatrådet.
I dag udpeger Advokatrådet, hvilke af deres medlemmer de vil have til at sidde i nævnet, de har mulighed for at trække et medlem tilbage, samt beslutte at medlemmet ikke skal genudpeges til nævnet. Det vil blive ændret, hvis lovforslaget vedtages af Folketinget.
14. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
52 procent af de københavnske andengenerationsindvandrere har store problemer med at læse
Det er en af konklusionerne i en særlig københavnsk PISA-undersøgelse, der viser, at anden generation klarer sig dårligere end første generation af indvandrere. Til gengæld er der ikke den store forskel på, om eleverne går på en skole med høj koncentration af tosprogede eller på en skole med få tosprogede.
14. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen bliver formand for Københavns Universitets nye bestyrelse
Det besluttede bestyrelsen på sit første møde, der fandt sted i onsdags. Regeringen fik indført bestyrelser med erhvervsfolk med den nye universitetslov, der blev vedtaget forrige år. Bestyrelserne erstatter det hidtidige konsistorium, som i mere end 400 år har udgjort universitetets øverste ledelse.
14. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et forslag i Folketinget fra SF og Enhedslisten om at trække Danmark ud af den USA ledede koalition i Irak og i stedet øge indsatsen for genopbygning kunne ikke samle et flertal i torsdags
I stedet stemte 100 for og 12 imod en udtalelse fra Venstre, Socialdemokratiet, Radikale, Kristendemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative der støtter besættelsen og valget. Valget vil føre til en regering, som er afgørende for en mere demokratisk og fredelig tilstand i Irak, hedder det i udtalelsen.
04. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Skal politiet og Told og Skat have en chance for at følge op på de dokumentationskrav, der er efter reglerne for eksempelvis udstationering, så kræver det meget efterforskning.
- Der er jo ikke noget epokegørende i manualen. Den indeholder de krav, som vi hele tiden har kendt. Med manualen i hånden bliver det måske nu nemmere for den enkelte ordensbetjent, der plejer at gå efter manglende cykellygter.
04. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Medlemmer af Dansk Jernbaneforbund vil ikke længere lade sig udlåne til private transportselskaber. Der er for mange dårlige erfaringer.
Trafikminister Flemming Hansen vil få problemer med at finde lokomotivførere, når han udliciterer togstrækningerne København - Helsingør og København - Malmø.
Hvis DSB taber udliciteringen og dermed ikke skal drive jernbanestrækningerne, er der ingen af de nuværende lokomotivførere, der vil køre togene, påpeger Ulrik Salmonsen, formand for Dansk Jernbaneforbund.
04. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Som regel er der tale om profitgivende virksomheder, som blot ønsker at få en højere profit. Derfor kan vi også tage kampen op mod udflagningen, svarer lokal Metal-formand.
- Global arbejdsdeling gavner lønmodtagerne.
04. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Selv om tillidsfolk har en bedre beskyttelse end andre på arbejdspladsen, kan de godt fyres med samme opsigelsesvarsel som andre ansatte
Det slår Vestre Landsret fast i en sag, der handler om fyring af fire tillidsmænd på det tidligere skibsværft, Århus Flydedok, i 1999.
De fire tillidsfolk blev fyret med samme varsel som flydedokkens øvrige ansatte. Men tillidsfolkene mente, at de havde krav på længere opsigelsesvarsel.
04. jan. 2005 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den konservative arbejdsmarkedsordfører, Lars Barfoed, er ved at lave en analyse af eksklusivaftalerne på det danske arbejdsmarked
Og han ser ingen problemer i at imødekomme krav fra Dansk Folkeparti for at få gennemført et forbud imod eksklusivaftaler, skriver NET-Redaktionen.
Kristendemokraterne har genfremsat et lovforslag om at forbyde parterne på arbejdsmarkedet at indgå overenskomster, hvor der er krav om medlemskab af en fagforening.
Sider