16. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Udlændinge, som arbejder ulovligt i Danmark, risikerer fremover et års fængsel, dobbelt så meget som nu. Desuden stiger bøden fra 400 til 1000 kroner for den første måned, de arbejder ulovligt. For de efterfølgende måneder stiger bøden endnu mere
Det fremgår af et lovforslag, som regeringen godkendte tirsdag på det ugentlige ministermøde, skriver Jyllands-Posten.
16. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
3-400 elever fra tekniske skoler rundt omkring i landet kommer til København i dag. De skal deltage i et møde om nedskæringerne på skolepraktikordbningen på Arbejdermuseet klokken 12.30.
Med til mødet er de uddannelsespolitiske ordførere fra Socialdemokraterne og Enhedslisten. Undervisningsminister Ulla Tørnæs fra Venstre er også inviteret, men har ikke reageret trods en række henvendelser fra eleverne.
16. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Arbejdsgivereforeningen Dansk Industri har tænkt sig at udnytte overenskomsterne fuldt ud.
Selvom Tulip i Ringsted nu har opgivet deres krav om lønnedgang, er det ikke en strategi, som Dansk Industri har opgivet. Underdirektør i Dansk Industri (DI), Anders Søndergaard Larsen forudser, at fremtiden også vil byde på lønnedgang.
16. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er kortsigtet at konkurrere på fattigdom, man undgår alligevel ikke udflagning af løntunge job, mener direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De ansatte på Tulip i Ringsted har nu selv forkastet aftalen om at gå ned i løn for at bevare deres job. Men hele forløbet har sat gang i debatten om, hvorvidt det overhovedet er en brugbar løsning.
Det var og er det i hvert fald ikke for slagteriarbejderne i Ringsted, mener Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Finsk storentreprenør skal fremover står for vedligeholdelse af den vitale infrastruktur, der sikrer kloak, gas, vand og el i Københavns Kommune.
Fra den 10. januar næste år har Københavns Kommune ikke længere sit eget offentlige entreprenørselskab, til at varetage vedligeholdelsen af den vitale infrastruktur, der sikrer gas til komfuret, rent vand i hanen og el til læselampen.
Kommunen har nemlig netop solgt KE Partner A/S til den finske storentreprenør Eltel Networks til en pris af 53 millioner kroner.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Antallet af arbejdere i industrien, der ikke får lønstigninger ved lokale forhandlinger, er fordoblet fra 2003 til 2004. Samtidig falder antallet af konflikter.
Dansk Industri er glad for de lokale lønforhandlinger i 2004. Der er nemlig sket en markant stigning i såkaldte nulreguleringer. Altså - stadig flere får nul kroner ved lokalforhandlinger.
Det står klart efter af Dansk Industri har fået indberettet 90 procent af resultaterne fra de lokale forhandlinger i år, påpeger underdirektør i Dansk Industri Anders Søndergaard Larsen, over for Arbejderen.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Slagteriarbejderne kræver, at der ikke bliver lavet særaftaler for enkelte slagterier om lønnedgang og at arbejdsgiverne indgår i en dialog om fremtiden.
Protesterne mod arbejdsgivernes pistolpolitik over for de ansatte på slagteriet Tulip i Ringsted fortsatte tirsdag. Over 3000 slagteriarbejdere var i strejke.
Strejken omfattede Danish Crown i Esbjerg, Ringsted, Holstebro, Vejle, Vojens, Horsens, Herning, Blans, Odense, Hadsund, Bjerringbro og Rønne.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Undervisningsminister Ulla Tørnæs og hendes mand godsejer Jørgen L. Tørnæs tjener millioner på at svine miljøet til omkring svinefabrikken Poldanor i det nordlige Polen, skriver Ekstra Bladet
Ministerens mand er en af hovedkræfterne bag svinefabrikken, der både har fået 36,5 millioner kroner i statsstøtte fra Danmark og blandt andet i 2001 givet investorerne et afkast på 78 millioner kroner ved at producere 300.000 ton gylle om året.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der tegner sig et flertal i Folketinget uden om regeringen for at fjerne den såkaldte blasfemiparagraf i straffeloven, som forbyder forhånelse mod et lovligt bestående religionssamfund
Det advarer professor i stats- og forfatningsret, Henning Koch, imod i det nuværende politiske klima, ifølge Kristeligt Dagblad. Han mener, at det i yderste konsekvens kan åbne op for en både antisemitisk og islamofobisk flodbølge.
15. dec. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
ATTAC Danmark forlanger, at Deadline på DR2 dementerer påstande om, at ATTAC er ´på grænsen til at være fanatisk´ og består af ´hætteklædte mennesker, der ikke ønsker dialog´
ATTAC's landsudvalg er 'oprørte, rystede og rasende' efter at have set søndagens udgave af Deadline 2. sektion.
Sider