Arbejdsgivereforeningen Dansk Industri har tænkt sig at udnytte overenskomsterne fuldt ud.
Selvom Tulip i Ringsted nu har opgivet deres krav om lønnedgang, er det ikke en strategi, som Dansk Industri har opgivet. Underdirektør i Dansk Industri (DI), Anders Søndergaard Larsen forudser, at fremtiden også vil byde på lønnedgang.
- Der er områder, hvor det er relevant at diskutere omkostningerne ved at producere i Danmark. Og så er der områder, hvor man har behov for en mere fleksibel udnyttelse af produktionsapparatet, siger Anders Søndergaard Larsen til Børsen.
Det giver overenskomsterne allerede mulighed for, påpeger DI-direktøren.
- I løbet af de kommende år vil vi se endnu flere overenskomster med fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid, lønstruktur samt andre produktivitetsfremmende foranstaltninger, siger Anders Søndergaard Larsen.
Den lokalaftale med 14 procent lønnedgang, som Tulip-arbejderne i Ringsted i går sagde nej til, var da også helt efter overenskomst-bogen. Aftalen henviser - i modsætning til den først indgåede aftale - til et protokollat i slagteri-overenskomsten om 'afprøvning af alternativ aflønnings- og/eller ledelsesform samt alternative arbejdstidsformer'.
Ifølge protokollatet er det tilladt lokalt at indgå aftaler om alt, hvis det blot kaldes 'afprøvning'. Og sådanne aftaler skal ikke godkendes af hverken forbund eller afdeling, de skal blot 'orienteres', hvis aftalen ikke følger overenskomsten.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278