12. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
I denne weekend vil der være ekstra mange unge på frigård Camping i Kollund.
Over 100 SiD'ere fra hele landet har meldt sig til Den Store Sommermission, som SiD Ungdom holder for fjerde gang.
- Det er lavet som et alternativ til fagbevægelsens mere tunge faglige arrangementer. Men derfor er der stadig fagligt indhold, selvom det udadtil ligner én stor fest, skriver de unge på deres hjemmeside.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Elektronikvirksomheden Flextronics i Pandrup står ikke til at redde. For et år siden havde fabrikken 1.800 ansatte
Onsdag måtte direktør Peter Hinrup meddele de resterende 330 ansatte, at virksomheden havde fået det sidste og endelige uppercut. Det har ikke været muligt at finde de nødvendige investorer til at fortsætte en produktion, så fabrikken lukker.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det britiske tværpolitiske EU-modstanderparti United Kingdom Independence Party, UKIP, har klaget til DR over, at de i JuniBevægelsens præsentationsprogram blev præsenteret som ´ultra-højreorienterede´
UKIP's pressechef Mark Croucher skriver i sit brev til DR:
'UKIP støttes af hele det politiske spektrum. Indtil 1987 var partiet Labour f—r at trække Storbritannien ud af EU. Mange socialister inklusive mig selv har fortsat dette ideal'.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Udenrigsminister Per Stig Møller har ikke oplyst Folketingets Retsudvalg om, at den dødsdømte danske statsborger Omar Maarouf har været udsat for tortur
Udenrigsministeriet har haft møder med Omars advokat og med Omar selv, der har fortalt om overgrebene. Det fremgik af DR-dokumentaren 'Den dødsdømte dansker' onsdag aften.
Omar skrev under på en tilståelse med bind for øjnene og hænderne i håndjern på ryggen efter at han havde været udsat for tortur. Tilståelsen trak han tilbage da han stod foran dommeren.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danmark vil fra næste år øge den militære tilstedeværelse i Afghanistan. På et NATO-møde i slutningen af juni vil regeringen officielt tilbyde at sende flere soldater, transportfly og F-16 jagerfly
For øjeblikket er der udstationeret omkring 70 danske soldater i Afghanistan.
- Vi overvejer for øjeblikket at sende flere tropper til Afghanistan næste år hvor der er behov for tilstedeværelse af internationale styrker, siger statsminister Anders Fogh Rasmussen til Berlinske Tidende.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
79 procent sagde ja til at slå SiD og KAD sammen. Fra nytår er det nye forbund en realitet, som bliver Danmarks største.
Medlemmerne af SiD og KAD har sagt ja til at slå de to forbund sammen.
Det blev afsløret torsdag eftermiddag i forbindelse med et fælles hovedbestyrelsesmøde.
77 procent af medlemmerne i SiD og 86 procent af kvinderne i KAD stemte ja til en fusion. Det svarer til, at 79 procent af medlemmerne fra de to forbund støtter fusionen.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
En dansk tolk, der har støttet amerikanerne i deres afhøringer af fanger i Afghanistan, har overværet tortur og drab. Han har nu anlagt en arbejdsskadesag imod forsvaret.
Dansk militær vidste allerede i starten af 2002, at den danske Guantanamo-fange, Slimane Hadj Abderrahmane, blev anholdt i Pakistan og ikke under kamphandlinger i Afghanistan.
Men disse oplysninger blev først sendt hjem til regeringen i oktober 2003, forklarede forsvarsminister Søren Gade til Det Udenrigspolitiske Nævn onsdag eftermiddag.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Børne- og ungdomsorganisationer advarer kommunerne mod at efterleve socialministerens krav om at bure tolv-årige inde.
- Børn tager skade når man lukker dem inde, uden mulighed for at være i kontakt med sine omgivelser. Det her skader mere end det gavner.
Sådan lyder reaktionen fra Birk Christiansen, sekretariatschef hos Børns Vilkår, på socialministerens dekret til kommunerne om at låse børn helt ned til tolv år inde på lukkede institutioner.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et stigende antal kommunalt ansatte tager fritiden i brug for at nå til bunds i bunkerne
Det afslører en undersøgelse, som Kommunalbladet har lavet blandt HK-afdelinger.
På trods af et hektisk arbejdstempo, så hober bunker af uafsluttede sager sig op i mange kommuner. Arbejdspresset er så stort, at mange kommunalt ansatte føler sig forpligtet til også at tage weekender og ferier til hjælp for at blive bunkerne kvit. Arbejdet foregår vel at mærke uden, at de ansatte får løn for det, skriver Kommunalbladet.
11. jun. 2004 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det nye storforbund, der er i støbeskeen mellem SiD og KAD, bliver endnu større
Hovedbestyrelsen i RBF har nemlig besluttet at søge om sammenlægning.
Valget i hovedbestyrelsen stod mellem at søge sammenlægning med det nye forbund eller at rette henvendelse til HK, påpeger Restaurationsbranchens forbundsformand, Preben Rasmussen.
Sider