06. aug. 2011 - 11:32 -- Anonym (ikke efterprøvet)
De sidste 10 dage har kastet danske aktiekurser ud i et historisk dyk. Danmark ligger åben for den vækst- og gældskrise, der skyller hen over de kapitalistiske lande.
06. aug. 2011 - 11:26 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Når Dansk Folkeparti fremstiller muslimske medmennesker som rotter, er der ikke langt til at gå til fysisk angreb, advarer forsker.
06. aug. 2011 - 11:22 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Stadigt færre fanger får lov til at komme på prøveløsladelse. For ti år siden blev fire ud af fem fanger prøveløsladt, inden de havde udstået deres straf.
I 2010 var det kun to ud af tre.
Seniorkonsulent i kriminalforsorgen, Niels Løppethin, der har talt med 231 fanger, mener der er grund til bekymring:
– Det skader retssikkerheden, at nu knap hver tredje indsatte nægtes prøveløsladelse – og at det sker med en begrundelse, der ikke holder siger han til Politiken.
06. aug. 2011 - 11:22 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Socialminister Benedikte Kiærs udtalelser om at pædagoger bruger »forældet pædagogik fra hippietiden« vækker undren hos Kommunernes Landsforening. Bemærkningen faldt i forbindelse med at ministeren slog et slag for mere struktureret pædagogik og indlæring i landets vuggestuer.
06. aug. 2011 - 11:20 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Statens skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet (FS), holder for længe fast på de krakkede bankers gode kunder. De skal slippe dem så hurtigt som muligt. Det mener de banker, der meget gerne vil overtage godbidderne fra de krakkede banker så hurtigt som muligt.
05. aug. 2011 - 10:55 -- Anonym (ikke efterprøvet)
For første gang afviser Venstre ikke forslag fra Dansk Folkeparti og Konservative om at nedlægge regionerne.
– Hvis vi kan gøre det bedre for patienterne, end vi gør i dag, er vi åbne overfor en løsning, siger Ellen Trane Nørby, Venstres politiske ordfører tilBerlingske.
05. aug. 2011 - 10:54 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Seks miljøaktivister får slået en streg over bødesager i forbindelse med protester ved det omstridte testcenter for vindmøller i Østerild Plantage i Thy.
Politiet sigtede torsdag morgen de seks aktivister for at overtræde ordensbekendtgørelsen. Det skete, da de var på vej mod en af de flismaskiner, der rydder op efter fældningen af træer i plantagen. Med sigtelsen stod aktivisterne til en bøde på et par tusinde kroner.
Men nu er ordensmagten på tilbagetog.
– Det er en beklagelig fejl, siger Kurt Steenfeldt, der er talsmand for Midt- og Vestjyllands Politi til DR.
05. aug. 2011 - 10:53 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Danske aktier er i lighed med de udenlandske ramt af en markant nedtur. Mange steder er aktiemarkedet bombet 12 måneder tilbage, så kurserne nu er nede på samme niveau som for et år siden. Det gælder også herhjemme.
Onsdag faldt det såkaldte C20-indeks, som omfatter de 20 mest omsatte aktier på Københavns Fondsbørs, med hele 2,1 procent og endte under indeks 400.
Samlet set er det danske aktiemarked faldet med hele 12 procent siden nytår, hvor C20-indekset var oppe i 457. Det nuværende niveau er det laveste siden august sidste år.
05. aug. 2011 - 10:53 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Marxismen og den multikulturelle elite er fjenden. Og de skal bekæmpes med likvideringer, erklærer Breivik i sit manifest.
05. aug. 2011 - 10:51 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Breivik ville afskrække kommende aktive og nye ledere fra at have noget at gøre med arbejderbevægelsen og de røde partier.
Sider