24 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Breivik hylder Fogh i manifest

Breivik hylder Fogh i manifest

Fredag, 05. august, 2011, 10:53:06

Marxismen og den multikulturelle elite er fjenden. Og de skal bekæmpes med likvideringer, erklærer Breivik i sit manifest.

Anders Breivik betegner sig selv som marxist-jæger.
Fra Breiviks manifest

Både Anders Fogh Rasmussen og Morten Messerschmidt bliver nævnt i det 1500 sider lange politiske manifest, som den højreekstremistiske  terrorist, Anders Breivik, har lavet.

»Den eneste vesteuropæiske leder ved magten, som har noget, der minder om en rygrad, er Anders Fogh Rasmussen«, står der blandt andet at læse i Breiviks manifest om den tidligere danske statsminister og nuværende NATO-chef.

Breivik nævner også Anders Fogh Rasmussen – side om side med højreekstremisten Geert Wilders – i sin oversigt over personer, han godt kunne tænke sig at møde.

Herudover citerer Breivik to udtalelser fra Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Han hæfter sig ved at Messerschmidt, der er medlem af EU-parlamentet, udtaler sig om EU’s »hjernelamme« samarbejde med Mellemøsten, og advarer mod at EU-kommissionen vil indføre umenneskelige Sharia-love i EU.

Isit manifest opremser Breivik navnene på europæiske partier og organisationer, der er imod immigration. Dansk Folkeparti står øverst på den danske liste – der også rummer nazisternes DNSB. Breivik linker til Dansk Folkepartis hjemmeside og henviser til, at partiet fik 13,8 procent af stemmerne ved folketingsvalget i 2007.

Breivik erklærer i manifestet, at: »Den marxistiske og multikulturelle elite i Europa skal sættes fra magten med vold« og at der for at nå det mål er behov for »likvideringer og brug af masseødelæggelsesvåben«.

Det er synspunkter som disse, Breivik havde håbet på at kunne komme offentligt ud med under sin retssag, som de norske myndigheder har valgt at holde for lukkede døre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. aug. 2011 - 10:53   03. sep. 2012 - 12:37

Indland