23 Dec 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Indland

Fattigdomsbekæmpelse i Afrika skal fremover sikres af private selskaber, fastslår regerings-kommission i udspil om fremtidens ulandsbistand

Private virksomheder skal i langt højere grad være drivkraften i fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Men de skal ikke gøre det for deres blå øjnes skyld: Den del af ulandsbistanden der går til 'privatsektorudvikling', skal fordobles gradvist fra én milliard i dag - til to milliarder i 2014.
Pengene skal tages fra den almindelige ulandshjælp.

Socialdemokraterne opfordrer skatteminister Kristian Jensen til at trække sig fra ministerposten, efter at han onsdag fik en såkaldt ¤¤næse¤¤ fra alle Folketingets partier

Skatteministerens brøde består i, at han i vinter lod sit ministerium udskyde erhvervslivets frister for indbetaling af skat og moms, selvom loven herom endnu ikke var på plads.
- Det er nok det groveste og mest eklatante brud på grundloven, som jeg har set i alle de år, jeg har haft med politik at gøre, siger Carsten Hansen fra Socialdemokraterne til Danmarks Radio.

Tre medlemmer af Metal Hovedstaden blev fyret, da de sagde nej til at arbejde mindre og dermed gå ned i løn

Tre ansatte ved Unimercos afdeling i Taastrup er blevet fyret.
De sagde nej til arbejdsgiverens forslag om, at alle ansatte i en periode skulle blive hjemme for egen regning i to dage hver måned.
- Hvis der ikke er arbejde til folk, så har vi et dagpengesystem. Selvbetalte fridage er en uting i et land, hvor lønmodtagerne livet igennem betaler til en a-kasse for at forsikre sig mod ledighed, siger Anders Laubjerg til Arbejderen.

De næste 18 måneder skal udgifterne skæres med 1,6 milliarder kroner. Lønudgifterne skal ned med 20 procent. Nej, siger slagteriarbejderne

I tirsdags fremlagde bestyrelsen i Danish Crown en omfattende spareplan.
De næste 18 måneder skal der skæres 1,6 milliarder kroner af koncernens omkostninger. Det er nødvendigt for at kunne konkurrere internationalt, lyder det fra Danish Crown.

Arbejdstilsynet var tirsdag på uanmeldt besøg på i alt 179 byggepladser. 156 af besøgene endte med, at arbejdet måtte stoppes, indtil forholdene er bragt i orden igen

Langt de fleste tilfælde handlede om fare for nedstyrtning, oplyser Danmarks Radio. Blandt andet fandt Arbejdstilsynet en bygning, hvor huller i taget var dækket med løse træplader. Det var netop løse plader i et tag, der i sidste uge var årsagen til, at en 39-årig mand i Hundige styrtede ned og døde.

Det er rystende, at regeringens Arbejdsmarkedskommission fraråder uddannelse af arbejdsløse, mener LO

- Det er dybt bekymrende og rystende læsning, når Arbejdsmarkedskommissionen i sit seneste oplæg fraråder at lade de arbejdsløse komme i gang med uddannelse.
Det siger LO`s næstformand Lizette Risgaard.
Arbejdsmarkedskommissionen kom tidligere på ugen med en række anbefalinger til de trepartsdrøftelser, som finder sted i dag.

Greenpeace har anmeldt busselskabet Movia til Forbrugerombudsmanden for falsk reklame: Movias biodiesel-busser er ikke med til at skåne klimaet - tværtimod

Bevæbnet med klistermærker indtog aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace i går og i forgårs en række Movia-busstoppesteder i København. Det sker i protest over, at busselskabet som en forsøgsordning hælder biodiesel fremstillet af rapsolie på busserne på ni buslinjer i hovedstaden.

De gymnasier, der har flest socialt belastede elever, får færre penge end de gymnasier, der har en overvægt af stærke elever

Gymnasiernes taxameter-bevilling beregnes nemlig ud fra hvor mange elever, som består eksamen. Og der er flere af de socialt udsatte unge, som dropper ud af gymnasiet.
Rektor for Helsingør Gymnasium, Kristian Jakobsen, foreslår, at der indføres et socialt taxameter, så gymnasier i socialt belastede områder får ekstra penge.

I går tog Arbejdstilsynet på uanmeldt kontrolbesøg på byggepladser over hele landet. Baggrunden var blandt andet den triste, at en 39-årig mand i sidste uge mistede livet, da han styrtede gennem en tagkonstruktion ved Hundige Storcenter

Som følge af Østaftalens ophør havde Arbejdstilsynet fokus på udenlandske arbejdere, som ofte er særligt udsat.

En tiltale mod den danske vognmand Kim Johansen fra Greve for ulovlig brug af 170 estiske chauffører er løbet ud i sandet. Og det sker med blåt stempel fra landets justitsminister, skriver Nyhedsbrevet 3F

3F's Transportgruppe meldte i januar 2006 Kim Johansen til politiet. I september 2007 blev firmaet frikendt.
Enhedslisten har spurgt til sagen i Folketinget. Partiet vil vide, hvorfor statens advokat har droppet ankesagen ved Landsretten om bødestraf for millioner og hvad ministeren mener om argumentet: 'nye regler fra maj 2009'.

Sider

Abonnér på RSS - Indland