09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Læserbrev

2010 bød på i hvert fald tre lyspunkter: 3F bekendte ubetvivleligt kulør, Malernes Fagforening meldte ud, at de aktivt ville kæmpe for en regering ledet af socialdemokratiet, mens FOA meddelte, at de ønskede en mere aktivistisk faglig kamp. I hvert fald som udgangspunkt er FOA’s udtalelse formentlig den, der mest præcist opsummerer de to andre fagforeningers udmeldinger.

På hvilke områder er det, at EU har sikret fagbevægelsen større indflydelse og nye rettigheder, sådan som LO og Socialdemokratiet lovede i sin tid?

af Lars Ulrik Thomsen, medlem af Metal Esbjerg

Angsten for tabet af frihedens værdier er afløst af angsten for tab af friværdi. Middelmådigheden og ligegyldigheden er blevet en politiker- og folkesygdom.

af Torben Gregersen og Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen, Århus

Hvordan er Danmark blevet så grå?

Ved vintersolhvervet vender lyset tilbage, og det bliver lysere dag for dag i Danmark, men for alle dem, der kommer til Danmark, er der ikke meget lys at ane forude.

 

 

af Henning Sørensen, Grenaa

I sommeren 1945, få uger efter krigens afslutning hørte jeg et radioforedrag om den politiske og folkelige situation af formanden for den pacifistiske organisation Aldrig mere Krig, valgmenighedspræst og salmedigter Uffe Hansen (1894-1994).

Han betegnede nazismen som en djævelsk ideologi, og han fremhævede dem, der med politiske og kulturelle midler havde bekæmpet nazismen.

 

af Kai Dalsgaard, De Grønne, Ulfborg

Der diskuteres efterløn, forøget arbejdstid, nedskæringer på sociale områder, alt sammen for at spare på statens udgifter.

Men én ting må man ikke diskutere, nemlig danske udgifter til kamptropper i Afghanistan på cirka halvanden milliard kroner.

Hvad skal Danmark i Afghanistan? Ingen, ej heller statsministeren i sin nytårstale, har efter min mening givet en fornuftig forklaring herpå. En henvisning til Danmarks sikkerhed er himmelråbende naiv.

af Sven Skovmand, Ørum Djurs 

Jeg bryder mig ikke om Frederik den Sjette.

Men jeg må alligevel sige, at Arbejderen gør ham uret, når der i artiklen »Kielfreden« står, at han holdt med den forkerte i Napoleonskrigene (Dagens Historie den 14. januar).

Frederik den Sjette havde nemlig intet valg.

Lige indtil 1812 havde Napoleon en kolossal magt, og hvis Danmark var gået i forbund med England, risikerede vi at blive knust af de franske hære.

 

af Ole Stanley Olsen, medlem af ‑Socialdemokraterne, København

Nu skal regeringens ublu behandling af arbejderne stoppes.

Min far, mor, bedsteforældre og deres venner af samme generation ville rotere i deres grav, hvis de oplevede dette, der foregår i Danmark af i dag.

Dengang var det virkelige arbejdskampe, der blev afløst af frihedskampe, og måske er det noget, der vil blive taget op igen. Regeringen er ikke de eneste, der kan true.

 

af Per Clausen, ‑gruppeformand for Enhedslisten, Aalborg 

Det står nu helt klart, at det er velfærdssamfundets overlevelse, der står på spil ved det folketingsvalg, som kommer i år.

De massive forringelser af dagpengene, uddannelse og den kommunale velfærd, som blev konsekvensen af den såkaldte genopretningsplan, følges nu op af en hurtig massakre på efterlønnen, mens Lars Barfoed kræver indførelse af brugerbetaling på en lang række områder.

Må jeg spørge, hvilke kerneydelser taler vi her om? Lavere skat til de rigeste eller hvad? Regeringens nedskæringer har for længst bevist, at de ting, jeg nævner, ikke er »kerneydelser i velfærden«.

 

af Holger Terp, Hvidovre

Hvor blev militærudgifterne af?

I den seneste tid har politikere i Danmark diskuteret landets dårlige økonomi, afskaffelse af efterlønnen og andre sociale nedskæringer indenfor det offentlige.

I al den tid har der mig bekendt ikke været en eneste kommentar eller analyse af det danske militærbudgets påvirkning af den offentlige økonomi.

Jeg ser gerne en inddragelse af det militære forbrug i den aktuelle økonomiske debat, så vi ophører med at leve i et befæstet fattighus og dårekiste.

Sider

Abonnér på RSS - Læserbrev