På hvilke områder er det, at EU har sikret fagbevægelsen større indflydelse og nye rettigheder, sådan som LO og Socialdemokratiet lovede i sin tid?

af Lars Ulrik Thomsen, medlem af Metal Esbjerg

Indtil Georg Poulsen blev forbundsformand i 1978, var Dansk Metal modstander af EU.

Siden har forbundet været glødende tilhænger af Unionen og bekæmper med særlig ildhu enhver, der er kritisk eller stiller spørgsmål ved EU’s lyksaligheder.

Fra overenskomst til overenskomst har vi oplevet, at for eksempel  arbejdstidsbestemmelserne er blevet udhulet, og fagbevægelsens kamp for 35 timers-uge er fuldstændig opgivet.

Vi har i de senere år oplevet et markant pres på de unges muligheder for at få en praktikplads, og mange vælger at droppe ud af uddannelsen, fordi de bliver afvist igen og igen.

På arbejdsmiljøområdet har vi oplevet mange forringelser, idet der gennem lovgivningen er blevet skåret ned på bemandingen i de forskellige tilsynsmyndigheder.

Fagbevægelsen må kæmpe for underbetalte arbejdere fra Østeuropa, som på slavelignende kontrakter hentes til Danmark. Forhold som på længere sigt udhuler vores overenskomster.

Der er ikke noget at sige til, at de borgerlige er glade for EU, men hvor er det fagbevægelsens interesser kommer ind i billedet? Mit spørgsmål til Metal lyder:

På hvilke områder er det, at EU har sikret fagbevægelsen større indflydelse og nye rettigheder, sådan som LO og Socialdemokratiet lovede i sin tid?

Hvilke forandringer kan vi vente af en S-SF regering, når 80-90 procent af alt lovstof er fastlagt af EU?

»Nødderne knækker vi selv!« Sådan sagde formanden for Dansk Arbejdsgiverforening, Leif Hartwell og formanden for LO, Thomas Nielsen i 1972 i store avisannoncer forud for folkeafstemningen om EF.

Men i dag er det EU, der knækker nødderne på det danske arbejdsmarked – med fagbevægelsen som tilskuer.