19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Folkebevægelsen mod EU beholder sit nuværende mandat i EU-parlamentet, mens JuniBevægelsen kun får to procent af stemmerne og mister sin plads
Sådan lyder status for de to EU-kritiske bevægelser i en meningsmåling, som Gallup har lavet for Berlingske Tidende. Ifølge målingen vil Folkebevægelsens liste N få fem procent af stemmerne.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
800 mennesker blev anholdt i forbindelse med protesterne efter rydningen af Ungdomshuset i København i 2007. Men kun 65 er siden blevet dømt
Politiet endte med at rejse tiltale mod 112 personer, af dem blev 65 dømt og 47 frifundet. Der er tale om langt flere frifindelser end normalt i straffesager.
Københavns Byret varetægtsfængslede i alt 248 i forbindelse med protesterne, kun 19 af de varetægtsfængslede er efterfølgende blevet dømt for at have begået noget ulovligt.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Mere end 100 græsrods-organisationer indenfor klima, miljø og fattigdom fra hele verden er netop rejst fra Danmark. Med i kufferten har de krav til et bedre klima
Om 14 dage pakker Tove Maria Ryding fra den danske ngo-sammenslutning 92-gruppen, kufferten for at tage flyveren til den tyske industriby Bonn. Her skal hun mødes med en lang række andre ngo`er. Formålet er at lægge maksimalt pres på de politikere, som skal debattere det første udkast til en egentlig klimaaftale for hele verden frem til år 2020.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Torsdag stemte Folketinget flere hundrede familier ud i fattigdom med 450-timers reglen, men ingen har undersøgt, om reglen faktisk vil virke
Folketingspolitikerne fra højrefløjen stemte i blinde, da de i torsdags dømte flere hundrede familier til fattigdom.
Ved afstemningen vedtog et flertal uden debat at stramme den omstridte 300-timers regel til en 450-timers regel.
Det betyder, at mange flere familier er omfattet af risikoen for at miste halvdelen af deres indtægt, hvis de ikke kan dokumentere 450 timers arbejde på to år.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Fire store grønne organisationer retter en skarp kritik af regeringens miljøplan Grøn Vækst. Det er slet ikke ambitiøst nok, fastslår de
De fire organisationer er Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet og WWF Verdensnaturfonden.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
På flugt fra integrationsministeren: Desperate irakere mellem syv måneder og 62 år har søgt asyl i Brorsons Kirke i København
Støtten strømmer ind til de irakiske flygtninge, som har søgt ly i Brorsons Kirke på Nørrebro.
- Folk synes det er gået for vidt. Mange mennesker er kommet forbi med mad, legetøj, tandpasta, bleer, tøj, penge, siger Joachim Hamou, presseansvarlig for Kirkeasyl-gruppen.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Hør om Swaziland, et kongedømme i krise
Swaziland-gruppen i Afrika Kontakt indbyder dig til at høre om de konkrete erfaringer fra demokratibevægelsen i Swaziland.
Hvordan overlever man 35 år med undtagelsestilstand, forbud mod politiske partier, vilkårlige anholdelser, tortur, og undertrykkelse? Hvordan skaber man et demokrati ud af et enevældigt kongedømme?
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Møde om EU, krisen og den faglige kamp 26. maj
Som opvarmning til EU-parlamentsvalget den 7. juni indbyder Lager-, Post- & Servicearbejdernes Forbund til et debatmøde om den danske model, krise og arbejdsløshed i EU, Laval-afgørelsen og konfliktretten, arbejdskraftens fri bevægelighed og meget mere tirsdag den 26. maj fra klokken 17.00 til 19.00 på Peter Ipsens Allé 27. Alle er velkomne.
Claus Larsen-Jensen, Socialdemokraterne, og Søren Søndergaard, MEP Folkebevægelsen mod EU, er indbudt til at indlede debatten.
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Gør din stemme klar til EU-valget, kom og deltag i debatten
Opfordringen kommer fra Folkebevægelsen mod EU og Venstre i Rudersdal, der indbyder til et 'EU-topmøde' tirsdag den 19. maj klokken 19.30 i Birkerød Idrætscenter, lokale 1.1, Bistrupvej 2.
Søren Søndergaard og Louise Freivert indleder debatten.
Bistrupvej 2, Birkerød
tirsdag 19. maj kl. 19.30-21.30
19. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Demonstration klokken 16.30 på Gammeltorv.
'Frustrerede aalborgensere mod udvisning af de irakiske flygtninge' indkalder til solidaritetsdemonstration i dag tirsdag den 19. maj klokken 16.30 på Gammeltorv.
Anledningen er regeringens hjemsendelsesaftale med de irakiske myndigheder, der betyder, at en stor gruppe irakiske flygtninge vil blive udvist til en usikker fremtid i Irak.
Demonstrationen med parolen 'Lad de irakiske flygtninge blive!' vil byde på taler af repræsentanter fra blandt andre Dansk Flygtningehjælp, SF og Enhedslisten.
Sider