22. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
At tvangsudsende børnefamilier efter årelange ophold i Danmark er efter Amnestys opfattelse i strid med ånden i FN`s Børnekonvention
fra Amnesty International
Til udenrigsminister Per Stig Møller og integrationsminister Birthe Rønn Hornbech.
Amnesty International har gennem længere tid haft fokus på de irakiske asylansøgere og deres situation i Danmark. Amnesty har - i lighed med UNHCR og andre organisationer - udtrykt bekymring for sikkerhedssituationen i Irak og den manglende beskyttelse af befolkningen.
22. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Det er på tide, at folkets stædige fod bliver sat i jorden. Hertil og ikke længere
af Anders Sørensen, medlem af Kommunistisk Parti København
Alle gode kræfter i Danmark bør forsvare de afviste irakiske asylansøgere, hvis Birthe Rønn gør alvor af sin trussel og sætter politiet ind for at rydde Brorsons kirke!
Det er efter min mening vores pligt som danskere, at stille os imellem i en situation, hvor regeringen vil forsøge at sende 282 mennesker 'hjem' til død og rædsel - i et for nogens vedkommende helt fremmed land.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Den socialdemokratiske spidskandidat til EU-parlamentsvalget, Dan Jørgensen, vil have Parlamentets rejsecirkus stoppet
12 gange årligt flytter politikere og embedsmænd deres kontor fra Bruxelles i Belgien til Strassbourg i Frankrig og tilbage igen. Dan Jørgensen foreslår, at Frankrig skal betale omkostningerne til flytningerne, hvis de ikke vil acceptere at Parlamentet får fast tilholdssted i Bruxelles.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Et flertal af danskerne synes det er urimeligt, at pensionister og arbejdsløse skal betale for at folk i arbejde kan have en sundhedsforsikring og blive hurtigere behandlet
Flere og flere danskere vender sig imod, at alle i samfundet skal være med til at betale til, at privatansatte får sundhedsforsikringer. Forsikringerne betyder, at de kan få hurtigere behandling på private hospitaler eller klinikker.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Socialdemokraterne går til angreb på regeringens målsætning om, at kommunerne mindst skal udbyde 26,5 procent af opgaverne til private firmaer
Kommunerne skal selv bestemme, hvor meget de vil udlicitere, mener partiformand Helle Thorning-Schmidt. Forslaget indgår i et socialdemokratisk katalog over kommunale frihedsrettigheder og fremsættes efter, at statsminister Lars Løkke Rasmussen i weekenden lovede mere frihed til kommunerne.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Ledelsen på det Psykiatriske Hospital i Risskov vil nedlægge 14 stillinger på afdeling N
Men her er situationen i forvejen så presset for de ansatte, at Arbejdstilsynet kræver et bedre arbejdsmiljø på to af afdelingens afsnit. Tilsynet har givet hospitalet påbud om at mindske arbejdsmængden og tidspresset i dagligdagen.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Der er brug for flere penge til kommunerne, så de kan klare de stigende udgifter til udsatte børn og unge samt voksne handicappede og samtidig sikre en ordentlig service til andre borgere
Det fastslår Kommunernes Landsforening (KL) i forbindelse med opstarten i denne uge på forhandlingerne med regeringen om kommunernes økonomi næste år.
- En eventuel aftale bør rumme et løft, så kommunerne i 2010 har mulighed for at dække de forventede merudgifter på det specialiserede socialområde, siger KL`s formand Erik Fabrin.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Enhedslisten kritiserer, at Københavns Kommune vælger et privat firma, der oven i købet er 11 procent dyrere end kommunens eget kontrolbud
Københavns Kommune kunne ikke andet end at udlicitere renovationen til det private firma City Renovation.
Det citeres Mikkel Aarø-Hansen for at sige til Politiken tirsdag. Han er chef i kommunens Center for Miljø.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Tre århusianske fagforeninger, Lærerforeningen, BUPL og FOA, protesterer fordi Socialdemokraterne og Venstre vil indføre en ny ordning, der vil betyde en dårligere vikardækning på mange skoler og daginstitutioner
Fremover skal hver enkelt skole eller børn- og ungeinstitution i udgangspunktet selv stå for vikardækningen, og de særligt sygdomsplagede steder får først centrale vikarpenge, når grænsen på 1,5 procent er overskredet.
20. maj. 2009 - 00:00 -- Anonym (ikke efterprøvet)
Valget til EU-parlamentet fylder ikke meget på TV2. Indtil videre er der kun planlagt en enkelt partidebat med de opstillede partier og lister
Den kommer til at foregå onsdag den 3. juni.
Derudover vil valget kun blive dækket gennem nyheder, oplyser Birgitte N. Kobborg fra TV2.
Oprindelig havde DR også besluttet en meget ringe dækning af valget. Planen var at beskære valgdækningen fra de sædvanlige seks en halv time til kun to en halv time. Blandt andet ville man afskaffe de selvstændige præsentationsudsendelser af de enkelte lister.
Sider